Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.04.2018 | Af: Michael Frederiksen

Kortfilm fra FilmMaskinen med succes i udelandet

Kortfilmen "Deadline" fra FilmMaskinen i Frederikshavn er udtaget på flere internationale filmfestivaler.

 

På under 14 dage er "Deadline", der blev produceret af FilmMaskinens elever i 2017, udtaget til hele fire internationale filmfestivaler:

• Rome Independent Prisma Awards
• Rome Elephant Film Awards
• Ouchy Film Awards i Lausanne, Schweitz
• Berlin Flash Film Festival

Kristoffer Bjerg Jensen, producer og manuskriptforfatter bag filmen, udtaler:

- Lige siden premieren har jeg sendt "Deadline" ud til de fire verdenshjørner, og i sidste uge fik vi altså hul på bylden. Her blev vi udvalgt til den første festival, og siden da kom der tre udvælgelser mere lige i rap, så det er jo en fornøjelse at tjekke mails lige for tiden. Vi venter nu i spænding på at se, om vi også kan få nogle nomineringer med oven i købet. Det er dejligt at se, at arbejdet endelig bære frugt. Og så pynter det jo også på plakaten. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at der stadig er flere udvælgelser i vente for "Deadline". Det er jo nu engang sjovest at lave film, som folk ser og lægger mærke til.

Mads Palm Jensen, der til daglig drifter FilmMaskinen, er også meget begejstret:

- Jeg synes, det er helt vildt, at vi kan gøre det her i Nordjylland og i Frederikshavn. Vi så det begynde sidst år med kortfilmen Ingenmandsland, der kom på nogle internationale filmfestivaler i blandt andet Schweitz, USA og Sverige, og nu ser vi det så igen i år. Det er en fantastisk fornemmelse at folk ude i Europa og resten af verden lægger mærke til os her i Frederikshavn.

FilmMaskinen er et talentforløb for unge filmmagere i Region Nordjylland med base i Frederikshavn. Her bliver eleverne undervist af professionelle filmfolk og skal lave en kortfilm på en professionel films præmisser. Man vil kunne se de nyeste film til premiere 24 november i Palads i Frederikshavn.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Mads Palm Jensen

FOTO: Mads Palm Jensen

FOTO: Mads Palm Jensen

FOTO: Mads Palm Jensen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close