Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.10.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Kortlægning af borgernes brug af transportmidler


Frem til årets udgang gennemfører Frederikshavn Kommune en undersøgelse af sæbynitternes, skagboernes og frederikshavnernes brug af og holdninger til forskellige transportmidler - blandt andet cykler.



 

I sidste uge modtog 2899 borgere et brev fra borgmester Lars Møller med en opfordring til at give deres mening til kende i en spørgeskemaundersøgelse og dermed medvirke til at påvirke forholdene for trafikanterne i Frederikshavn Kommune. Undersøgelsens resultater bliver nemlig anvendt i udarbejdelsen af et cykelregnskab for Frederikshavn Kommune, og resultaterne vil ligeledes indgå i den fremtidige prioritering på transportområdet.

Alle borgere, der er fyldt 15 år og har adresse i Frederikshavn Kommune, kan deltage i undersøgelsen, der løber frem til fredag 31. december. Alle, der ønsker anonymitet, kan besvare spørgeskemaet uden at opgive navn.

Ønsker man at deltage i en om tre gavekort á 500 kroner, skal man dog opgive sit navn, e-mailadresse og postadresse. Dermed får man også mulighed for at medvirke i et brugerpanel, som vi vil spørge til råds om forhold af interesse for cyklister.

Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som et led i projektet Nordiske Cykelbyer, som Frederikshavn Kommune er lead partner for.

Spørgeskemaundersøgelsen er digital og gennemføres på internettet. For at deltage skal man gå ind på www.cyclingsurvey.com og klikke på teksten DK - Frederikshavn > Start undersøgelse under den lille figur.

Læs mere:
www.frederikshavn.dk  - under Borger / Trafik / Nordiske Cykelbyer
www.nordiskecykelbyer.dk


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 460 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
06-04 - Frederikshavn i spidsen for Nordisk...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder