Kronen på Værket planter træer - sammen med dig!
Så er det helt store taskehit landet hos Kronen på Værket i Frederikshavn: ECOIST. Farverige tasker af genbrugte tryksager.
Vi har modtaget dette indlæg fra Kronen på Værket:
Jeg er stolt og glad for at præsentere disse i butikken. De flotte og farverige tasker fra Ecoist er håndflettet af slikpapir, bykort, sodavandsetiketter, magasiner etc. - til gavn for miljøet og til glæde for fattige arbejdere.
Kasserede eller overskydende tryksager, etiketter, plakater og andet papir bliver til flotte og fantastiske tasker i hænderne på håndfletterne hos Ecoist.
Hver taske er unik, og taskefletterne er heller ikke hvem som helst. Det er fattige kvinder - ofte uden uddannelse - der fremstiller dem hjemme eller i små produktionsenheder i blandt andet Mexico og Peru.
Det sker efter fair trade-principper, så de får en retfærdig betaling for deres varer og mulighed for en bedre tilværelse. Som prikken over i'et planter Ecoist et træ for hver taske, der bliver solgt.
Da jeg fandt disse tasker og indså, at ingen havde "importeret" dem til byen, måtte jeg absolut gøre det. Som livsstilsbutikken i byen er det vigtigt at have fingeren på pulsen og tilsætte de små krydderier, vi bare må have - hvad enten det er en herlig rangle til lillemanden, en vinreol til "storemanden" eller en uundværlig slikpapirstaske!








































