Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.11.2019 | Af: Michael Frederiksen

Kulturpulje: FilmMaskinen får 230.000 kroner

Region Nordjylland har uddelt 1,5 millioner kroner fra Kulturpulje 2019 til en række nordjyske projekter.

 

FilmMaskinen i Frederikshavn er blandt modtagerne. FilmMaskinen får 230.000 kroner.

- Pengene skal bruges til at fortsætte udbredelsen af kendskabet til FilmMaskinen, oplyser Thomas Albæk Jakobsen, leder af FilmMaskinen.

FilmMaskinen samarbejder allerede med tre-fire nordjyske gymnasier, som har mediefag. Et samarbejde, der gerne skulle give flere aspiranter til et forløb på FilmMaskinen i Frederikshavn.

Med 230.000 kroner i tilskud vil FilmMaskinen forsøge at komme ud på flere gymnasier. Helt konkret skal der "jagtes" aspiranter på Thisted Gymnasium og Vesthimmerlands Gymnasium.

- Vi ved, at der er unge derude, som gerne vil beskæftige med film, men de har brug for at vide noget mere om FilmMaskinen. Derfor leder vi også efter aspiranter i blandt andet bogklubber og filmklubber, fortæller Thomas Albæk Jakobsen.

FilmMaskinens ottende hold begynder i midten af februar 2020 og løber frem til december. For at gennemføre et forløb i FilmMaskinen skal du deltage i alle 14 weekend-workshops med de professionelle undervisere.

FilmMaskinen tilbyder et produktions- og læringsmiljø, hvor eleverne skal prøve kræfter med en stor og sammenhængende produktion. De skal arbejde i teams og kommer til at indtage forskellige roller på tværs af hinandens produktioner. Holdet er der for hinanden og for de film, som de skal producere.

Der er stadig få ledige pladser til holdet i februar. Der mangler især unge med en instruktør i maven.

Disse projekter får støtte af Region Nordjyllands kulturpulje:

• Vores Nordjylland v. Kulturarv Nord (250.000 kr.)
• Genklang 2020 v. Tempi (260.000 kr.)
• SoundCAMP & SoundDIY v. KORMA (165.000 kr.)
• Talentveje til litteraturen v. Brønderslev Forfatterskole (240.000 kr.)
• FilmMaskinen - netværk og aspiranter, Del II v. FilmMaskinen (230.000 kr.)
• Life-Boats Norges tur v. Den Selvejende Institution Life-Boats (190.000 kr.)
• Pilotprojekt for Limfjordsteatrets Institut for talentudvikling v. Limfjordsteatret (130.000 kr.)
• Forundersøgelse for Lønstrup International Crafts Center v. Foreningen til udvikling af LICC (75.000 kr.).

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close