Gå til hoved-indhold
18. oktober 2011 - kl. 03.10

Kunstskoven klar til sin årlige efterårsudstilling

  • 1 af 5
    FOTO: Jan Nielsen
  • 2 af 5
    FOTO: Jan Nielsen
  • 3 af 5
    FOTO: Jan Nielsen
  • 4 af 5
    FOTO: Jan Nielsen
  • 5 af 5
    Fredag kl. 21 er der Open by Light i Kunstskoven, som ligger i skoven til venstre på vej op ad Brønderslevvej, lige inden Kilden.
Af: Jan Nielsen

Fra fredag 21. til søndag 23. oktober holder Kunstskoven sin årlige efterårsudstilling.

Kunstskoven - som holder til i Fylleledet Skov, Brønderslevvej 25 ved Frederikshavn - er helt unik, da den vist er det eneste sted i Danmark, hvor man både kan gå i skove og ind i gamle bunkers og kigge på kunst. Der er en stor bunker, som udelukkende bruges til at udstille i, og flere små, er både bruges som atelier og som udstillingsrum.

23 kunstnere udstiller, og der er masser af spændende ting at kigge på, blandt andet indenfor kunsthåndværk, foto, malerier, akvarel, glas, ikoner og dukker.

Fredag 21. kl. 19 er der Open by Light og fernisering. Allan Honorè spiller på aukustisk guitar og bagefter spiller Fritz Nordahl på orgel i den store udstillingsbunker. Skoven vil samtidigt være lyst op af levende lys. Christian Bach fra Tolne Skovpavalion åbner udstillingen.

Lørdag og søndag vil der kl. 14 være skovtur, hvor der bliver mulighed for at samle svampe og høre om skovens historie - både i forbindelse med Anden Verdenskrig og det danske militærs overtagelse.

Søndag kl. 15.00 har Laila Fahlstrøm fra Dukkemania workshop, hvor hun fortæller om hendes helt specielle dukker, som alle lever i deres helt eget univers.

Så hvis man både kan lide kunst og natur, har man på disse tre dage alle muligheder for at få en god og inspirerende oplevelse. Der er fri entre.

Læs mere: www.kunstskoven.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...