Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Kvartfinaler i aften - både på isen og i Idrætshallen

FC Outlaws Floorball kan med to sejre i weekendens hjemmekampe mod Hvidovre kvalificere sig til semifinalerne.

Det bliver uhyggeligt spændende lørdag aften i Frederikshavn. Her tænkes ikke bare i Scanel Hockey Arena, hvor White Hawks kan sikre sig en semifinaleplads i ishockeyspillernes slutspil, men i lige så høj grad på floorballfronten, hvor FC Outlaws har en stor chance for at gå videre - også til semifinalerne.

 

Stillingen i serien mellem FC Outlaws og Hvidovre Attack er 1-1, og der spilles bedst af fem kampe. Det hold, der får en sejr lørdag aften i Idrætshallen, kan i den fjerde kvartfinale søndag samme sted, sikre sig adgang til semifinalen.

I tilfælde af en sejr til begge sider, skal der spilles en femte kamp. I denne kamp har Hvidovre hjemmebane.

- Vi går helt sikkert efter en sejr i begge weekendens kampe. Vi har holdet til det. Det så vi i kampene i den forgangne weekend, hvor det var personlige fejl fra vores side, der gjorde, at Hvidovre kunne vinde den ene kamp, fortæller FC Outlaws cheftræner Brian Marinussen.

- Til søndagens kamp havde vi fået justeret kæderne, og her kunne Hvidovre slet ikke følge os. Og vi er stærke på hjemmebane. Kun to nederlag er det blevet til her i grundspillet, understreger Brian Marinussen.

Weekendens første kamp spilles i aften kl. 19.30 i Idrætshallen, og det giver selvfølgelig en direkte konkurrence mellem de to spændende arrangementer.

- Det er et uheldigt sammenfald, men vi har ikke muligheder for at flytte kampen. Vi har endda fået en meget flot behandling af FfI Håndbold, som har flyttet kampe både lørdag og søndag, så vi overhovedet kan gennemføre de to kvartfinalekampe i Idrætshallen, fortæller FC Outlaws formand, Aage Gøgsig.

Kampen søndag eftermiddag spilles kl. 14.00.

FC Outlaws damehold også kvartfinale på søndag. Her er modstanderen Rødovre FC. Chancerne for at gå videre til semifinalen er begrænsede for FC Outlaws-pigerne. Rødovre er ubesejret i østkredsen og favorit til at gå hele vejen til finalen.

På Rødovreholdet er tre "gamle" Outlaws-spillere, Line Lauridsen - der er topscorer i Rødovre - Louise Bockhoff samt Carina Hansen, har alle en fortid på Outlawsholdet. Damernes kvartfinale spilles kl. 11.30 i Idrætshallen. Returmatch i Rødovre næste lørdag.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 496 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
14-03 - FC Outlaws rejser sig - udligner ti...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder