Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.03.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Lægevagt: Skal Skagen trække det korteste strå?

Regionsrådsmedlem Erik Høgh Sørensen (DF): - Lægevagten i Frederikshavn er endda også i farezonen.
Den manglende fleksibilitet hos Praktiserende Lægers Organisation slår særligt igennem i Skagen, desværre, forud for aftenens borgermøde i Skagen Kultur- og Fritidscenter.

 

Regionens nyeste forslagskatalog er særlig tyndt, når det gælder gode ideer for Skagen, og i Dansk Folkeparti kæmper vi selvfølgelig videre for at bevare de nu lukkede lægevagter i Skagen, Brønderslev, Brovst og Farsø.

Lægevagten i Frederikshavn er endda også i farezonen. Det kom frem i Vesthimmerland mandag aften, hvor vagtlægechef Eddie Nielsen tilkendegav på et borgermøde vedrørende lægevagtslukningen i Farsø, at også Frederikshavn burde lukkes, hvis det stod til de praktiserende læger i PLO.

Denne centralisering er blot en af grundene til, at vi DF-regionsrådsmedlemmer er klart imod lægevagtsaftalen, som Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti vedtog. Vi prøvede at samarbejde ved at stille løsningsforslag inden lukningen, men vi blev stemt ned, hvilket kan ses i regionsrådets referater.

I dag er det imidlertid godt, at S, V og K nu genbruger nogle af DF's oprindelige løsningsforslag. Der lægges nu op til reparerende tillægsaftaler med PLO, hvilket var præcis, hvad DF foreslog 25. februar i regionsrådet. Det blev nedstemt af S, V, K og SF.

Men fint nok, lad os alle trække på fælles hammel og se på positive løsninger:

De konservative foreslår at give Skagen en akutbil året rundt. Tanken er hverken ny eller konservativ, men tanken er god og klart noget, der skal overvejes. Desværre koster det 3,5 millioner kroner, og det kan få bukserne til at sprække andre steder i budgettet, som de konservative i øvrigt ikke er med i.

Et af DF's bedste bud her og nu er såkaldt opgaveglidning, så behandler- og akutsygeplejersker og paramedicinere får nemmere ved at hjælpe borgerne i de kommende år, hvor lægemanglen fortsat er stor. Andre sundhedsfaglige kan levere borgernær sundhed, når nu PLO ikke kan eller vil.

DF kæmper selvfølgelig videre for at bevare lægevagterne, ligesom vi var med til at forhindre lukning af Skagen Gigt- og Rygcenter. Før det kæmpede vi for at få en akutlægehelikopter til Sindal, det vil sige så tæt på Skagen som muligt.

Men det handler ikke kun om Skagen. Det handler om borgernær sundhed i hele Nordjylland.

 

BillederTilføj billede


FOTO: MHojer

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close