Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.12.2011 | Af: André Hansen

Lærer: Talentshow bør flytte med på ny skole

Ricky Gade vil gøre alt for, at Hånbækskolens Talentshow flytter med videre på Frederikshavns nye skole, der åbner om et år.

Gode traditioner er til for at blive videreført, og efter afviklingen af dette års talentshow på Hånbækskolen er lærer Ricky Gade ikke et øjeblik i tvivl om, at dette er en af den slags traditioner.

 

Tirsdag før jul blev showet for sidste gang holdt på Hånbæksskolen, og det var derfor både en vemodig, men også optimistisk Ricky Gade, vi mødte kort efter afviklingen af showet.

- Ting bliver vemodige, når man ligesom kan mærke, at det er sidste gang her på skolen. Man kan sige, at det her arrangement har været en niche for mig, som jeg har varetaget og haft det sjovt med. Men jeg tror også, det er vigtigt at bringe denne slags arrangementer med videre til den ny skole. Det er vigtigt, at man bringer kulturen og ånden med sig, siger Ricky Gade.

Optimismen er ikke til at feje bort, og det tyder på, at årets succes vil gentage sig de mange kommende år.

- Jeg bliver imponeret hvert år. Bare dette år ser vi pludselig en elev fra specialklasserne stille sig op og gøre noget helt vildt modigt - det er ikke sket før. Jeg kan se, at eleverne elsker det, og de elsker det ansvar, som det indbærer at sætte det hele op. I år havde de V.I.P-rum, hvor eleverne blev pep-talket, før de skulle på scenen. Der blev drukket lidt sodavand og spist lidt chips. De havde det rigtig sjovt!

- Det er fjerde år, vi har givet pokalen videre, og det regner jeg med skal fortsætte på den ny skole. Jeg tror, det er vigtigt, at hver skole medbringer nogle af deres ting. Jeg tror generelt, det bliver helt vildt godt, smiler Ricky Gade.


 


BillederTilføj billede


FOTO: André Hansen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 802 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.2 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder