ENDELIG
Er lærene for alvorlig på banen i den skoledebat, som har kørt i de sidste 5 år.
Bliv endelig ved! I er de lokale eksperter på folkeskolen! Glem alt om at være "pæne embedsmænd". Sig jeres mening. Den er guld værd. De fleste af de lokale politikere - som jo i sidste ende skal træffe de nødvendige beslutninger - ved intet om skoler og undervisning. De får deres viden fra forvaltningen. Viden som mange af dem ukritisk labber i sig...
Ser frem til flere kvalificerede indlæg!
Mvh Niels

Arne, det er ikke Claus Hjorth der bestemmer om kommunerne vil bruge pengene til bøger, toiletter, svømmehaller, kulturhuse osv. det beder han kommunerne og dermed borgerne om selv at finde ud af.
Jeg har efterlyst om de penge man har, kunne bruges/udnyttes bedre. Det kan jeg udfra debatten konkludere at det kan de ikke, men det bliver det jo ikke bedre af. Hvis de ansatte i folkeskolen syntes det sejler må de jo så presse på hos deres chef, som så må gå til sin chef, som så må gå til sin chef (ja der er chefer nok) som så må gå til sin politiske chef, osv osv. men der skal mere med end bare ønsket om penge penge penge. Når kassen er tom skal der gode forslag og argumenter til for at der flyder flere penge, men en af de ting jeg tror ville give positivt syn er hvis man selv giver noget, og det er vi pinedød nødt til hele vejen rundt. Ikke kun i det offentlige men også i det private.
Peter, dobbeltmoral er når man siger et og gør noget andet. Det gør rigtigt mange politikere for de mener tit det der giver flest krydser.
Det er ikke kun politikere der skal have et los. Det skal vi "almindelige" også. Hvis vi lod være med vores misundelse, og med at være bange for nogen får noget vi ikke får (her tænker jeg på noget der koster penge), så klarer vi krisen uden nedskæringer, for så kommer optimismen tilbage. Optimisme er nødvendigt for vi kan komme videre.
Det er dræbende at nogen, når de ser vejrudsigten i dag, har mere fokus på regnen på tirsdag end de har på høj sol og 23 grader i morgen.

Onsdag: Gårdvagt i den store gård i spisefrikvarteret. Der er netop opstillet 3 bordtennisborde i skolegården, som eleverne kan fornøje sig med. Ikke af den meget moderne slags - men enkle, billige træborde.
Man løber lige ned af 50 trappetrin fra 2.sal til lærerværelset i stuen og henter en taske med bat, bolde og net. Videre ud i skolegården.
Jeg har haft ca. 5 minutter til madpakken efter forrige lektion. Lidt stressende javist, men solen skinner, en af vores engagerede ledere tager også turen ud og hjælper med at få nettene spændt fast. Bruger den tid hvor vedkommende skulle have spist sin madpakke på lige at spille nogle bolde til børnene, før han må haste til et møde – måske 3 minutter forsinket, men tiden blev givet godt ud. Nemlig til børnene.
Eleverne samarbejder fint om at få udstyret på plads, er glade, laver lynhurtigt tomandshold på tværs af klasser og årgange og kan le af sig selv, når de ikke rammer bolden. De går dog stadig efter bolden. Andre spiller fodbold, dødbold, leger og sjipper. Denne dag er der kun cirka 200 børn i store gård og heldigvis ingen konflikter.
Sådan er de nemlig også – rummelige og samarbejder.
Eleverne begynder at pakke sammen 3 minutter i 12 – op med tasken og videre til undervisning på 2.sal. Pyh ha. Men glade børn og hyggeligt samvær med eleverne uden de voksne. Og så lidt skal der til iblandt…..

Før jeg gik hjem i går – torsdag - måtte jeg lige læse om indlæggene her på kanalen, som jeg havde hørt omtalt.
Hvor bliver man trist til mode…. Så efter en kort arbejdsdag uden ekstra møder, men kun 6 timers undervisning af ca. 120 børn og derefter forberedelse til morgendagen, satte man sig til tastaturet – det er jo åbenbart HER, virkeligheden findes. Ikke i skolegården eller inde i den gamle bygning med de gamle mursten og levende børn. IRL…

Kære Peter-Bagge Nielsen,
jeg kender dig ikke, men kan læse, at du er formand for Venstre – som jo vistnok er i en position, hvor partiet har afgørende indflydelse på skolepolitikken her i kommunen. Om end du ikke er valgt til byrådet, repræsenterer du vel i dette offentlige forum dit partis synspunkter? Det følgende er derfor ikke rettet til dig som person, men som et budskab til en politiker med lokal indflydelse. Og i bund og grund til alle de af politikerne her i byen, der ikke kender skolen indefra.
Nogle få gør jo heldigvis…. Så sproget skal vist tilpasses handelsfolk….

Enhver privat virksomhed, der står foran en sammenlægning af forskellige afdelinger, ville afsætte god tid til gennemgang af processen. Lave en detaljeret tidsplan for, hvornår de enkelte enheder skulle forberede ændringer. Kompetencekortlægning.
De ville planlægge ændringer i logistikken og produktionen, inddrage medarbejderne, lytte til deres erfaringer – det er jo trods alt dem, der holder organisationen i gang i dagligdagen. De ville have kundernes (læs: elevers og forældres) tillid til virksomheden og topledelsen in mente. Se, det er måden at drive en organisation på og dermed også spare tid og penge, så fejlene minimeres og produktionen optimeres.

Vi ville næppe se personer fra ledelsen, der offentligt gik ud i medierne og kritiserede medarbejderne og interne funktioner. Så ville aktierne nemlig styrtdykke og kunderne flygte.
Eller en ledelse, der påpegede, at forældede produktionslokaler (mursten) eller produktionsudstyr var uvæsentlige, under henvisning til at markedet ikke er i udvikling – for der har ikke været ændringer de sidste 25 år i hverken markedssegment, kundens behov eller i behovet for differentiering i udbuddet af varer/tjenester. I de gode gamle dage kunne man nemlig klare sig med mindre, bare medarbejderne var kompetente og kunderne makkede ret.

Flere af vores skoler er faktisk erklæret direkte uegnet til moderne undervisning, idet lokalerne er for små, den moderne teknik mangler, og de er heller ikke bygget til undervisning baseret på forskellige læringsstile. Undervisning der også er projektorienteret og differentieret.
Dertil kommer det demotiverende i hver dag at møde op til afskallet maling, hullet linoleum, gamle gulvtæpper overfyldt med pletter, spindelvæv i krogene og IT-udstyr, der ikke virker.
Ikke på grund af forskellige personalegruppers dovenskab, men fordi ressourcer-ne ikke er til stede.

På en skole er det f.eks. en lærer, der får nogle få timer til det daglige IT-tilsyn.
- Kan du forestille dig en privat virksomhed, der havde næsten 1000 brugere, hvor man ikke havde ansat mindst 2 IT-medarbejdere på selve arbejdspladsen og ikke kun hovedkontoret?
- Kan du forestille dig en privat virksomhed, der gav sine medarbejdere 4 timers efteruddannelse pr år i et marked, hvor vidensbehovet er eksplosivt?
- Kan du forestille dig en privat virksomhed, der antog, at kundens behov og kvaliteten af produktionsfaciliteternes standard ikke har ændret sig i 25 år?
- Kan du forestille dig en privat virksomhed i medicinalindustrien, der antog, at tilgangen til ny viden indenfor f.eks. natur og teknik var irrelevant – man har jo de gamle bøger og produkter.
Marxisme? Hmmm…..

Hertil kommer hele tankegangen om læringsstile, pædagogik og psykologi, som er en del af hverdagen. Og som lærere faktisk også har på pensum i deres uddannelse. Sammenlign det bare med arbejdspsykologi og medarbejder-udvikling i privat sektor.

Ja, vi kan måske på nogle områder godt sammenlignes med en privat virksomhed – men vi producerer viden og arbejder med mennesker. Hvordan måles viden så?
For tiden er opskriften på vores produktudvikling omkostningsreduktion - tilsyneladende desværre uden kvalificeret analyse af virksomhedens behov for udvikling. Kan en virksomhed udvikle topkvalitet ved besparelser alene? Mål os bare – men find en kvalificeret metode at måle efter.

Citat: ”Lærerne burde tilbyde at gå op i tid, mod at klassekvotienten blev sænket, således at denne øvelse blev udgiftsneutral.”

Et lille regnestykke:
1) HVIS det skulle lykkes at indføre en ”logistik”, der gjorde, at eleverne som små robotter sad pænt på deres plads med alt klart, når lektionen begyndte – så vil en klassekvotient på 26 give dem 1,73 minut af lærerens tid pr. lektion af 45 minutters varighed.
2) Sæt klassekvotienten ned til 20 og børnene har nu 2,25 minutter pr. lektion. Altså en øgning på 0,52 minut pr elev.

Begge regnestykker forudsætter selvfølgelig, at vi lader være lige at hjælpe med at binde et snøre-bånd, trøste dem der er faldet, overser den elev der græder, at alt udstyr virker optimalt, at vi ikke lige skal modtage en vigtig besked, at der ikke er konflikter i klassen, der skal løses. Faktisk at der ikke er nogle af disse åbenbart helt unødvendige forstyrrelser i effektiviteten.

Din løsning: Læreren har nu fået frigivet 0,00 minutter og kan dermed arbejde flere timer om ugen. Øvelsen er ganske rigtigt udgiftsneutral, fordi der ikke udbetales mere løn.
Det er da slet ikke svært at regne ud.

Men hvor er der FRIGIVET RESSOURCER? Ekstra tid? Skal lektionen måske forkortes med de 0,52 minutter pr elev?

Division indgår i faget matematik – det der for ca. 30 år siden vist bare hed regning. Nu er jeg ikke matematiklærer, men allerede i de små klasser kan de regne disse stykker – de er nemlig enkle.
De holder bare ikke til at demonstrere den økonomiske virkelighed eller et simpelt lønregnskab.
Forhåbentlig kræver det også lidt mere kompetence at balancere et regnskab i en kommune.

MEN: Børn og unge er ikke små robotter med et USB-stik i nakken, det er faktisk mennesker, vi arbejder med…...

Lad os dog få det, som forældre, lærere og skolebestyrelser efterlyser: En løsningsorienteret debat om, hvordan vi kan arbejde hen mod at sikre en dagligdag for elever, forældre og lærere, hvor fokus kan rettes mod læring. Arbejdsro, TAK!
En realistisk tilgang til hvordan hverdagen er i folkeskolerne, og hvilke krav der faktisk findes til en moderne folkeskole. Beskyldningerne om Marxisme har haft sit højdepunkt. Præsident Truman afskedigede nemlig i 1951 den brilliante strateg og taktiker General MacArthur, der åbenlyst trodsede præsidenten og undergravede hans forsøg på at påbegynde fredsforhandlinger. Altså ud med krigshærføreren….
I den moderne folkeskole undervises der nemlig også i, hvad nutidens elever kan lære af historien – ikke bare i årstal og kongerækker - selv om det er de samme mursten, der danner rammen.
Lad dog den debat og de letkøbte replikker hvile i fred og se på det mål, vi alle har fælles: Optimering af uddannelsen i folkeskolen.

En af de vigtigste forudsætninger for indlæring er trygge og gode rammer. En af de vigtigste forudsætninger for at udnytte medarbejdernes ressourcer i et videnssamfund er, at medarbejderne gives arbejdsbetingelser, hvor vi kan fokusere på kerneydelsen i vores organisationer – nemlig undervisning. Også kendt som Attention Economy. Altså et nyt syn på økonomi. Litteratur til anbefaling.
Nogle børn har behov for – og trives i – en stor byskole. Andre på mindre landsbyskoler. Atter andre på specialskoler eller i et helt andet tilbud. Altså må man se på individuelt behov. Og arbejde hen mod en løsning, hvor flest mulig tilgodeses. Jeg er ikke naiv – riget fattes penge, elevtallet er faldende og skatteindtægterne ligeså. Desto vigtigere er det at forvalte de knappe ressourcer samfundsøkonomisk forsvarligt. Investering i fremtiden og reducering af fremskudte omkostninger.

De ”få urolige elever”, som omtales i bloggen består faktisk af en stor gruppe børn og unge, som af den ene eller anden årsag har behov for rammer og undervisning, der er tilpasset netop deres virkelighed. De rammes især, hvis deres tilbud fjernes. Kom og tag en time i samfundsøkonomi – omkostningerne forskydes til et andet budgetår, javist….. Men det koster i fremtiden. Også penge…
Giv dog lærere og ledere i Frederikshavn kommune tid til og mulighed for at forberede, hvordan vi skal organisere undervisningen. Så skal I se, at vi nok enes om, hvordan vi skal være sammen om rammerne. Det er faktisk det, vi laver til daglig. Samarbejder.

Kære politikere: Forlad rundkredsen i jeres fantastisk flotte og moderne indrettet byrådssal og sæt jer på nogle af klassernes gamle stole, der ikke er specielt velegnet til teenagere på 1,80 meter.
Man sidder faktisk ikke engang så godt, som vi gjorde på tilhørerbænken i salen for ikke så længe siden, da vi overværede et byrådsmøde præget af en forstemmende retorik. Hvor den sproglige udtryksform ligesom i dette blogindlæg lå langt fra det, eleverne præsterer til daglig.
Selv om en del af os tilsyneladende mangler kompetencer – så kan vi faktisk godt gennemskue og analysere en debat og et regnskab. Vi underviser nemlig også i sprog, matematik og samfundsfag…
Vi har også dygtige AKT-lærere, der gerne hjælper med konflikthåndteringer. Søg dog et par timer.

At tale om ”politiske drillerier”, som I gentagne gange gjorde i debatten, er ikke fremmende for hverken forståelsen eller dialogen – og slet ikke for respekten.
Ellers spørg børnene. De ved nemlig godt, at man ikke må drille….

Eller bare kom og spil lidt bordtennis med børnene næste gang solen skinner i skolegården hvis I alle er tilbage fra det tidligere kejserrige Kina.
Uanset hvilke klæder I er iført, er jeg sikker på, at de vil lade jer lege med i virkelighedens verden og give jer et lynkursus i det, de også lærer i folkeskolen. Samarbejde.

Sådan er de nemlig – rummelige.

Børn og unge er ikke små robotter med et USB-stik i nakken, hvorigennem der kan downloades ens læring uafhængigt af trygge omgivelser. Det er faktisk mennesker, vi arbejder med….. og det er vel dem, det handler om.

Eller er det ????

Med venlig hilsen
Pia Piontek
meritlærer ;-)

PS:
Professor Steen Hildebrandt og Kurt Klaudi Klausen har skrevet udmærkede bøger om spændings-felterne mellem privat og offentlig sektor. Forfatterne er også handelshøjskolepensum – det burde tiltale. Tænk bare tanken at handel og (høj)skole kan kombineres….

Der udbydes der også kurser i organisationsteori, økonomi og arbejdspsykologi.
Discipliner som nogle af vores dygtige skoleledere faktisk behersker eftersom de efteruddanner sig i fritiden og praktiserer det i arbejdstiden.
Vel mødt til undervisning – dog er 4 timers efteruddannelse pr år nok ikke tilstrækkeligt til at indhente de kompetencer, der er behov for, hvis man skal forvalte budgettet for en stor organisation med nogle tusinde brugere og flere hundrede ansatte.

Ellers så spørg børnene.
De finder nogle gange samarbejdsformer i løbet af 2 minutter – uden at drille….

Søren Kristiansen du udtaler at " .... i stedet for bare at sige flere penge løser alt." Selvfølgelig løser det ikke alt, det ved enhver.
Men i dette tilfælde KAN du ikke komme uden om at vil penge hjælpe et godt stykke hen af vejen.
Som jeg før har skrevet tvinges skolerne/lærerne til at udføre ulovligheder mht. kopiering af fagligt materiale. Bøger er der jo ikke længere råd til så her er man tvunget til ulovlige kopier fra de fleste bøger. Ligesom kurser og efterudannelse også koster penge.

Mht. hvad Claus Hjorth syntes er sjovt eller ej findes der mange meninger om. Iøvrigt kan jeg ikke mindes at nogensinde har givet gaver, måske lige bortset fra til dem, som har råd til at købe selv.
Men det en helt anden historie - Men hvis du kender ham så godt, kunne du så ikke få ham til at give folkeskolerne en beskeden gave bestående af tidsvarende undervisningsmateriale.

Hej Søren.

Jeg ved godt at der er tale om en ældre undersøgelse men den illustrerer hvor svært det er at sammenligne kvaliteten og forskellen mellem privatskoler og folkeskoler - og hvordan mener man iøvrigt at kvalitet skal måles ?

Kvaliten af undervisningen måles iøvrigt hvert år og her linker jeg til den seneste rapport fra Frederikshavn Kommune. Her kan du læse om en langt række parametre for alle kommunens skoler sammenlignet med landsgennemsnittet:

http://www.frederikshavn.dk/NR/rdonlyres/D5D66B73-1281-48D7-A233-78297F0AA513/0/KvalitietsrapportKommune200809.pdf

En af konklusionerne er iøvrigt:

Resultater af folkeskolens afgangsprøver:
Ved en gennemgang af gennemsnitsresultaterne for skolerne kan det ses, at eleverne i Frederikshavn
kommune klarer sig bedre i matematik, fysik, kristendomskundskab og geografi end eleverne på landsplan
gør. I retstavning, engelsk og skriftlig tysk ligger de frederikshavnske elever under landsgennemsnittet mens
de i de øvrige fag klarer sig som gennemsnittet af danske skoleelever.

Mht. om det er dobbeltmoralsk at benytte sig af de muligheder der findes når til kommer til ens børns muligheder er jeg glad for at børnenes tarv er det afgørende for alle forældre. Hvis ikke forældrene skulle tænke på deres børn, hvem skulle så ?

/laigaard

Hej Peter
Jeg har nu været inde på linket og der står også :
"Skolens kvalitet kan måske blive bedre, uden at det koster ekstra"
Men artiklen er 10 år gammel og det giver mig jo ret i min antagelse af at vi sidder fast i fortiden.
Jeg ved godt mange mener vi skal gøre som vi plejer, og der er sikkert heller ikke er sket ret meget i deres liv de sidste 10 år, men vi er nogle der lever i nuet og har set verden forandrer sig hurtigt. Vi tror på det bedste er at følge med, og tage udfordringerne op, og så må "de gamle" træde til side.

Hej Peter
Det er ikke mig der siger privatskoler er bedre end folkeskoler. Jeg agerer ud fra at der er en utilfredshed med folkeskolen, hvilket blev tydeligt belyst ved at nogle af landets højt profilerede fravalgte den. Jeg beder blot om man prøver at kigge indad for en gang skyld, i stedet for bare at sige flere penge løser alt. Penge som du også ved ikke findes, Også selv om vores økonomi er bedre end Hjørrings. Du tror da ikke selv på Claus Hjorth syntes det er sjovt det her ?. Det er alt andet lige sjovere at give gaver, og det er der også stemmer i, men hvad skal manden gøre ?.
Jeg kan godt følge Fair Behandlings intentioner, men hvad nu hvis IKKE det lykkedes at kick starte økonomie. Så sidder vi for alvor fast. Danskerne har bevist at de ikke bare sætter fut i forbruget fordi nogle politikere siger de skal, og at de bare kan gøre det uden risiko. Vi har lært noget af den krise her.

Det private har været gennem en kollosal tilpasning af omkostningerne siden krisen startede for snart 2 år siden. Det offentlige må også tilpasse sig, og effektivisere, og effektivisering kan også betyde kvalitetsløft.
Det er politikerne der skal gå forrest og komme med løsningerne, og så kan prisen for dem være de må lempe lidt på ideologien, men hvis der kommer et godt resultat ud af det, overlever de vel det.
I dag kan vi så se Socialdemokratiets næstformand i 2006 brugte et privathospital. Det er helt OK for mig, men lidt dobbeltmoralsk af ham.

Hej Søren.

Skoleøkonomi er egentlig meget enkel. Jeg ved fra Handelsskolen at klassekvotienter under 26 giver underskud! Privatskolerne har med ventelister mulighed for at "optimere", dvs. fylde op. Det giver god skoleøkonomi, fordi læreren som er den store udgiftspost groft sagt koster det samme.

I Frederikshavn kommune har socialdemokratiet fremlagt planer om at taxameterstyring som vi kender det fra den øvrige undervisningsverden skal være styrende.

Men her ved du jo som du selv nævner det godt, at Venstre mener at de penge vi politisk har vedtaget skal bruges til undervisning i stedet skal bruges til at fremme bosætningen i landområderne ved at frede landsbyskolerne totalt. Ingen vil lukke de små skoler , men når man kommer længere op i alderen kan man altså ikke forvente at man kan fortsætte der indtil 9. klasse.
Pas på med dine kætteriske tanker omkring rimeligheden i dette ineternt i partiet :-)


Iøvrigt synes jeg du og Peter Bagge skulle følge nedenstående link og læse flg. konklusion:

"Specialet konkluderer, at folkeskoler er lige så gode som privatskoler, at højtuddannede forældre er mest tilfredse med skolen, men at de mest aktive forældre er utilfredse, fordi de ikke får deres forventninger til skolen indfriet".

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=8079

Det er nu en gang bedre at diskutere på bredere grundlag end tilfældige personlige oplevelser som man generaliserer ud fra.

/laigaard

Jeg tror desværre ikke at du har læst min blog Peter Laigaard, for dine meninger omkring hvad jeg mener er jo grebet ud af den blå luft. Det ønsker jeg faktisk ikke at kommentere på.

Til gengæld vil jeg gerne tage imod invitationen fra Peter Noritika Andersen. Den form for dialog tror jeg der kan komme noget godt ud af.

Peter Laigaard, lad mig stille dig et simpelt spørgsmål. Har privatskolerne flere penge mellem hænderne end folkeskolerne ?. Hvordan kan de have det når prisen for at have sit barn gående i privatskolen INCL SFO, mange steder er billigere end folkeskolen tager KUN for en SFO plads. Det er jo historien om den private hjemmehjælp om igen. Jeg vil vove den påstand at det overskud et privat firma har på hjemmehjælp ville være lig med den besparelse kommunen kunne opnå ved effektivisering, i og med prisen for ydelsen er den samme. Du viser med dit indlæg nøjagtig det jeg skriver tidligere i denne debat. BERØRINGSANGST. Du kan have ret i dine antalgelser omkring de små skoler, men i og med du står alene er det så de andre der har berøringsangst. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvem det er der er kyllinger nu hvor kassen er tom, bare de der så ikke er kommer ud af busken. Som sagt er jeg ikke helt på linje med toppen i mit parti, og det skal jeg heller ikke være, for jeg er ikke bange for at tage kampen op. Problemet med at debattere her er at mange bliver for modige i og med de bare kan bakke ud, hvilket de ikke kunne hvis vi sad over for hinanden. Peter Jensen jeg har ikke angrebet lærerne. Jeg har angrebet systemet og bedt om at de der er en del af det (det er lærerne) komme på banen, men kun en ( jeg ved ikke om han er lærer) Søren Helbo kommer med et problem, nemlig at for megen tid går med administration. Så lad os da starte der. Måske et lille skridt, men dog et på vejen, for den med flere penge den går ikke længere. Helle Thorning sidder lige nu på DR1 og siger vi "bare" lige skal låne 5 mia. til at kick starte økonomien, så går det hele af sig selv. Samme Helle pressede sammen med 3F en presset Lars Løkke da krisen startede, til at kaste 3 mia. ind som støttekroner til forbedring af vores hjem. Hvad fik vi ud af det, udover nogle fik penge til nogle vinduer de alligevel havde besluttet sig for at skifte. Penge som de så satte i banken eller rejste en tur til Mallorca for. Jeg tror ikke løsningen på problemerne er så simple som nogen gør det til.

Peter Bagge har med sit meget provokatoriske indlæg sat en voldsom hed debat igang. Desværre har han samtidig valgt at ligge en hel faggruppe - lærerne - for had og gjort dem både dovne og uduelige. Vi må så spændt vente på hvilke gruppe i samfundet, som venter næste gang. Bliver det mon sygepljerskerne, sosuassistenterne eller..., En ting er sikkert. De er offenlige ansatte!

Når man er bosat i Kilden er det bestemt ikke almindeligt at bruge den lokale folkeskolen, Håndbæk. Kun 40 % af de elever, der kunne have gået der, går der. Vi brugte som forældre lang tid på at afdække myter og fact, da vi skulle vælge skole. At der går to-tre stykker i hver klasse med oprindelse fra andre lande er efter min mening kun en kulturel berigelse og i sig selv ikke noget isoleret problem.

De dygtige lærere på Håndbæk klarer også disse udfordringer - ligesom de også klarer mange andre udfordringer, som ikke mindst skyldes de enorme forventninger forældrene har til deres børns muligheder, som desværre ikke altid følges op af en tilsvarende opbakning hjemme fra med lektierne. Det må folkeskolelærere så forsøge at kompensere for.

Når Peter Bagge som en kendsgerning slår fast, at der er langt færre dårlige lærere i privatskolen end folkeskolen er det et postulat grebet ud af den blå luft. Sandheden er jo at man i privatskolen typisk "køber" sig til bedre undervisningsfaciliteter, mindre klassekvotienter, mere specialundervisning, flere timer i nøglefagene mv. Forhold som almindelige folkeskolelærerne sukker efter, og som selvfølgelig også ville give endnu mere arbejdsglæde blandt lærere. Tilsammen giver det formentlig også højere karakterer - men det var jo ikke et spørgsmål om lærernes kvaliteter, der var afgørende - det var de ydre omstædigheder - og de økonomiske muligheder for at købe dem som var afgørende.

Lokalt kommer byskolerne i Frederikshavn snart til at betale en uhyggelig høj pris med den kommende skolestruktur, idet byskolerne i Frederikshavn jo skal "betale" for nedgangen i antallet af elever. Groft sagt handler det nu om at vi skal have "proppet" endnu flere i klasserne i Frederikshavn by. Jeg forudser vi senere vil se endnu færre, der vil klare en ungdomsuddannnelse, som er det helt afgørende kriterium for om folkeskoleleverne får den rette ballast.

Peter Bagge har helt sikkert svaret klar til den tid. Dovne og uduelige lærere.
Jeg er ikk enig.

I øvrigt kan man fint sammenligne med restaurationsverdenen... Ønsker man en skole på buffét- eller Gourmetniveau? Vælger man det sidste? Koster det naturligvis flere penge.

Søren:
Du starter med at nedgøre, og tillægge en hel faggruppe vildt dubiøse motiver, der efter din mening begrunder at de uddanner sig til lærere! Derefter vil du have, at alle andre ikke må være porsonlige.

Der er en valgmulighed også på skoleområdet, nemlig fri- og privatskoler.

Iøvrigt er det min ringe erfaring, at børnenes pensum i dag, er på et højere niveau, end da jeg gik i skole, men derfor kan det selvfølgelig altid gøres bedre.

Jeg synes det er urimeligt, at give lærerne al skylden for tingenes tilstand.

Peter

Peder, forklar mig hvorfor restaurationerne skal blandes ind i den her diskussion ? Det er da den dårligste branche at sammenligne med, i og med man her har nogle klare valgmuligheder.
Hvorfor skal fisk og grøntsager blandes ind i debatten ?
Hvorfor skal Carsten Mortensen (kender ikke manden) have en sviner fordi han har problemer med gramatikken, eller måske er en smule ordblind. Skal han så bare holde sin kæft ?
Hold jer til det det handler om og gå efter bolden i stedet for manden.

Kære Søren - Jeg forstår simpelthen ikke din tankegang. Du kan godt tillade dig at skrive "I dag bliver mange lærere fordi de har mistet deres job, fordi de ikke klarede det private erhvervsliv og skrækkeligst af alt, fordi de syntes det er dejligt med al den ferie og fritid. Børnene kommer derfor let til at blive noget sekundært." ... men Annemette må ikke skrive "Ja, der findes både gode og dårlige lærere, ligesom der findes begge dele af læger, sygeplejersker, gartnere og restaurationsejere." uden at du føler dig personligt angrebet ??? ... sådan fungerer verden bare ikke ! ... Hvis du vil have en sober debattone så vil jeg foreslå at du starter med at kigge lidt indad, så er jeg sikker på at svarene også holdes i en ordentlig tone - hvilket langt de fleste nu allerede er.

Fortsat god debat, der er rigtig mange gode indlæg i denne debat og jeg glæder til at høre om Peter Bagge-Nielsen tager imod de invitationer der ligger til at blive folkeskolelærer for en dag.

mvh
Peder

Hvornår er man en dygtig lærer spørger Anne Mette ? Er det, når man er fagligt dygtig, men ikke magter det sociale omkring en flok børn? Er det, når man er hamrende dygtig til at få en klasse til at fungere, men ikke formår at lære dem at læse? Er der mon nogen i denne debat, der kunne komme med den rigtige konklusion på dette? Ja, jeg spørger bare.....

Hvorfor i alverden skulle man ikke kunne være begge dele. Er det enten eller ?. For at blive i dine mærkelige sammenligninger, er en dygtig bager så en der kan bage kager eller en der kan bage rugbrød. Nej, det er en der kan begge dele, og kan han det godt får han også en høj løn, og er det højere løn der skal til så for min skyld ingen alarm, bare vi får noget for pengene.
Og så vil jeg gerne slutte af med en bøn.
At Peter Bagge står som V-formand og mange ved at jeg også sidder i den bestyrelse betyder ikke vi er ideologisk fastlåst. Meget af det vi skriver kommer som borgere og forældre, og er ikke stemt af med partitoppen, for de er ikke enige i alt hvad vi siger, men som sagt er vi også forældre og borgere, og nogen gange skal vi også tænke som sådanne, så venligtst hold vores koners forretninger ude af debatten. De er heller ikke altid enige med os, så det er "unfair behandling" at de skal bøde for vi er en smule engagerede.

Anne Mette i mit sidste indlæg bad jeg folk om at lade være med at være personlige. Alligevel fortsætter du. Hvis du får dårlig mad på en Restauration så vælg en anden !!!!!!!!, eller bliv hjemme. Når så mange vælger privatskole som tilfældet er er der en grund. At Helle, Henrik, Mette og hvad de nu hedder dem der er i landspressen ikke har tør fortælle hvorfor er i hvert fald ikke til gavn for folkeskolen. "Vi beskytter vores børn, ved at holde det for os selv". Børn som er store nok til at blive slæbt hen ad røde løbere til filmpremierer, fordi der er stemmer i at stå der som en lykkelig kernefamilie. Klamt !!!. Søren Helbo er også sur over en smule kritik,MEN han kommer dog som den eneste med en problemstilling. Der er for meget administrativt arbejde forbundet med det at være lærer. Godt. Her er der da så noget man kan tage fat i. Alt vi efterlyser er lærere er en forklaring på hvad er gået galt. Forklaringen med at skattestoppet bærer skylden lyder mærkeligt, i og med folkeskolen ALDRIG har kostet så mange penge som i dag. For et år siden fik finanskrisen skylden for alt her i landet. Nu er det skattestoppet. Hvad bliver det næste ?, for det er kun udefrakommende ting der bærer skylden. Lærere har ikke mere fritid end andre ?. Hvis det er rigtigt så er lærere nogle rigtige slidere for jeg kender mange der har tid til ekstrajob. Det kan ikke passe der ikke er nogen der kan se andre løsninger end at det hele bliver godt hvis bare vi får nogle flere penge. Penge vi forøvrigt ikke har, med mindre det er rigtigt der er så mange rige som S siger. Jeg ved ikke hvem de rige er, men jeg ved 1,9 mio danskere er på overførselsindkomst,mange har et almindeligt arbejde, mange virksomhedsejere hænger i bremsen, så der er ikke mange tilbage til at betale, og får de en regning i den størrelse her, bliver der brug for lærere der kan lære dem sprog, for så flytter de inden næste årsopgørelse kommer. Please, please prøv at kigge indad, og bare forsøg at kigge på om der er noget man selv kan gøre for at skabe en bedre folkeskole. Jeg har en dreng på 4 år der IKKE er tilmeldt Privatskolen. Det er han en af de få i vores omgangskreds der ikke er, for jeg stoler på at folkeskolen nok skal lære ham det han skal, og gør den ikke, så vil jeg gøre hvad jeg kan for at ændre det.

Nu hvor der er kritik om debatører, som angiveligt udtaler sig om noget de ikke ved, vil jeg lige korrigerer Søren Helbo, som skriver:

"Man kunne også skære i forberedelsen ved at indføre svenske tilstande (groft sagt: 1 bog pr. fag pr. år og ingen forkromede projekter, etc., men det ville nok rejse en forældrestorm)"


Jeg har 2 børn som er født og opvokset i Sverige. Hvoraf den ene stadig bor der over og går i skole. Derfor ved jeg at ovenstående påstand, ikke har nogen substans. Det følte jeg bare lige jeg ville påpege.

Men når Sverige nu er nævnt, så er det derimod et faktum at der følger skolepenge med hver enkelt elev. Det bliver altså attraktivt for skolerne at rekrutterer elever og ikke en økonomisk belastning, hver gang der kommer flere elever, som skal dele den sum penge, der nu er bevilliget til de enkelte skoler, fra statens side. Det kunne måske være en løsning på nogle af problemerne med folkeskolerne.

Venlig hilsen
Susanne Wennerwald

Det er næsten svært at skrive noget nyt og indsigtsfuldt i denne utrolig spændende debat, derfor vil jeg gerne invitere dig (Peter Bagge-Nielsen) med mig på arbejde en dag eller flere. Jeg forestiller mig rent konkret, at du deltager i undervisningen både som observatør og lærer.
Da du ikke har en læreruddannelse, så vil jeg gerne hjælpe dig med at tilrettelægge nogle enkelte timer ud fra noget, du mener, du kan lære andre.
Der er ingen skjult dagsorden eller politik her, men jeg tilbyder dig en (god) mulighed for at få et kig inde bag begrebet "folkeskolen", før du udtaler dig mere om mit og andres lærerliv.

Kontakt mig på 28895440 eller peter.noritaka@skolekom.dk

Debatten om folkeskolen er tilsyneladende sejlivet, så nu bliver jeg nødt til at komme med et par kommentarer. Jeg er ikke folkeskolelærer, men jeg har 30 års undervisningserfaring andetsteds.

1) Påstand: Lærere underviser for lidt, og de bør kunne fyres, hvis de ikke er "gode" nok:
Det er muligt, at lærere har for få konfrontationstimer, men det skyldes især, at der allerede var en udbredt mistanke om det tilbage i 1990'erne, og derfor blev arbejdstiden udregnet minutiøst, og det viste sig, at lærerne brugte flere timer, end man regnede på alt muligt andet. Ergo blev fordommen om lærernes beskedne arbejdstid skudt i sænk, og der blev endnu mindre tid til undervisning.
Hvis lærerne skal undervise mere, skal de aflastes i administrative sammenhænge. Man kunne også skære i forberedelsen ved at indføre svenske tilstande (groft sagt: 1 bog pr. fag pr. år og ingen forkromede projekter, etc., men det ville nok rejse en forældrestorm).
I øvrigt mener jeg, at gennemsnitslæreren arbejder sine 1680 arbejdsmarkedstimer om året, men meget forberedelse og stileretning foregår om aftenen og i weekenden, hvor bankmanden og slagteriarbejderen har totalt fri til familie og fjernsyn.
Jeg vil meget gerne have et skrivebord på min arbejdsplads og møde fra 7.30 til til 15.30 på alle hverdage, for så kan jeg sige, at NU har jeg fri, når jeg går hjem...og skråt op med Mathilde og Mortens engelske stile, for dem kunne jeg ikke nå indenfor fast arbejdstid.
Der er ikke meget præcedens i det danske samfund for, at uduelige medarbejdere bliver fyret, med mindre der er tale om erhvervsledere med millionlønninger og aftrædelsesordninger. Folk bliver normalt kun fyret på grund af arbejdsmangel, eller til tider omplaceret, hvis der er noget, de ikke er så gode til. Hvorfor skulle der gælde særlige regler for de ganske få lærere, som har det svært på jobbet? Ledelsen sørger selvfølgelig for, at elverne skånes mest muligt, indtil læreren kan overbevises om, at førtidspensionen er en fin mulighed.
Det har i øvrigt været fremme i forbindelse med læreres duelighed, at de skal evalueres af eleverne; det er jo latterligt! Skal vi så til at stemme den mest surmulende bagerjomfru hjem fra bageriet? Hvis det endelig skulle være, kunne man evaluere lærerne udfra elevernes karakterer, men det kræver dels, at der tages højde for elevernes socialklasser (den sociale arv er kommet for at blive, uanset hvad missionærerne siger) og dels, at karakterne gives af 2 eksterne, uvildige censorer (det bliver dyrt).

2) Observation: det virker som, at indlæggene i forbindelse med dette emne har meget travlt med at give de borgerlige eller alternativt socialisterne skylden for eventuelle problemer i folkeskolen.

Det er der ingen grund til: undervisningspolitik har ikke noget med partipolitik at gøre.
Hvis vi tager den nationale undervisningspolitik først, så er der en mangeårig tradition for meget brede forlig om skolereformer, og faktisk så er det slet ikke politikerne, som har noget at skulle have i den forbindelse: Der er udpræget embedsmandsvælde i undervisningsministeriet; ja, selv partiernes undervisningsordførere er ret uvidende om skolepolitik (jeg glemmer aldrig de mange tåbelige udtalelser op til gymnasiereformen i 2005, som tydeligt viste, at de anede ikke, hvad de talte om, hvis de ikke var blev briefet ordentligt af embedsmændene) og de siger kun ting, som ikke direkte udgør en fare for deres næste genvalg.
Med hensyn til den kommunale skolepolitik er der heller ikke noget at komme efter, for stort set hele budgettet går til løn, og den er jo overenskomstaftalt. Det er jo ikke kun lærernes problem, at lønniveauet i Danmark er alt for højt i forhold til omverdenen, men det er selvfølgelig nemmere at sende svin til udlandet end skoleelever (Danmark er et stammesamfund med et fantastisk sikkerhedsnet, kolonorme skatter og derfor også høje lønninger - det er også derfor, vi har problemer med immigration i modsætning til for eksempel USA, hvor indvandrere skal klare sig selv). Ethvert byråd uanset partifarve er i en stram spændetrøje.

3) Når jeg nu er i gang, så er her et par af mine kæpheste:

- Det er helt urimeligt at give skolen skylden for, at mange unge mennesker ikke er ret gode til at læse og skrive. Det er først og fremmest forældrenes skyld, for dårlige læse- og skriveevner kommer af understimulans fra hjemmets side og af manglende læsetræning. Skolen tilbyder teknikkerne, og gode læseevner kommer KUN gennem årelang træning: masser af bøger, aviser (man holder vel avis?), etc., og ikke kun fra instruktioner til PC-spil og undertekster til tegneserier.

- Det er tom luft, når politikerne siger, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det kommer aldrig til at ske, med mindre man sænker niveauet kraftigt. I tresserne, da K. B. Andersen indførte HF var der en stor uudnyttet intelligens resourse i samfundet. Det findes ikke i dagens Danmark, og det bliver næppe bedre fremover, for der er nogen, der får flere børn end andre, og det er desværre de forkerte.

PS: Hvis man endelig skal være partipolitisk, så er det Ritt Bjerregårds - og dermed socialdemokraternes - skyld, at vi har den skoleform, som vi har i dag såvel i folkeskolen som i gymnasiet, for det var på den tid, man gav los for at erstatte kontant indlæring med kondompårulning, trafiklære, klassens time, antimobningskampagner, og alt det andet, som forældre selv burde tage sig af. Senere er det blevet dygtigt udviklet af ideologiske embedsmænd i ministeriet, leflende pseudo-forskere på syddansk universitet, der har resultatet, før de forsker, og fodformede skrankepaver på noget, der vist nok hedder Danmarks Pædagogiske Universitet (pædagogik er i min optik ikke en videnskab - at undervise er at udvise sund fornuft og kunne noget omkring mandskabsbehandling).

Pyhhh, det var da en forfærdelig ophedet debat, dette har udviklet sig til. Jeg har nu fulgt skriverierne i et par dage, og jeg hverken kan eller vil gå ind i alt det politiske omkring dette. Men som ganske almindelig kedelig folkeskolelærer må jeg dog alligevel knytte en kommentar eller to til debatten.
Jeg synes, at Charlottes Nielsens indlæg så fint rammer lige præcis de tanker, som ihvertfald jeg, som lærer, går og tænker på. Du rammer virkelig hovedet på sømmet....
Søren- jeg vælger simpelthen at tro, at du har skrevet dine indlæg med et glimt i øjet. Især det, hvor du beskriver, hvordan alle kan blive lærer og at mange simpelthen bliver det pga de mange og lange ferier. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg nyder hver evig eneste dag, jeg har ferie, men tro mig, når vi kommer dertil, så er de i den grad også tiltrængt. Er det mon et spørgsmål om, at man i bund og grund er rigtigt god misundelig over de lange ferier? Jeg er bare så træt af, som lærer, altid at høre på netop denne billige kommentar. Jeg tror da ved Gud ikke, at der er nogen, der ved deres fulde fem, tager en fireårig uddannelse på SU, fordi man glæder sig til de lange ferier:0)
Og ja, jeg er også godt klar over, at man kan blive lærer på to år. Hvor er det da bare skønt, at man har muligheden for at tage en ny og spændende uddannelse, selvom man har været i et andet fag i mange år; hvor man måske har gået og ønsket, at man var blevet folkeskolelærer.
Ja, der findes både gode og dårlige lærere, ligesom der findes begge dele af læger, sygeplejersker, gartnere og restaurationsejere. Men jeg kunne da faktisk, bare for god ordens skyld, godt tænke mig at få en helt præcis forklaring på, hvornår man er en dårlig lærer? Er det, når man er fagligt dygtig, men ikke magter det sociale omkring en flok børn? Er det, når man er hamrende dygtig til at få en klasse til at fungere, men ikke formår at lære dem at læse? Er der mon nogen i denne debat, der kunne komme med den rigtige konklusion på dette? Ja, jeg spørger bare.....

Annemette
Glad folkeskolelærer

Tror desværre den førte landspolitik har udsultet folkeskolen i en årrække nu - bl.a. er skattestoppet en meget væsentlig årsag til, at bl.a. folkeskolen er helt i knæ pt. Er man rigtig konspirationsteoretisk, er denne udsultning måske helt bevidst - skolen skal helt i knæ så privatiseringen - privatskolerne - virkelig kan få fat!? Et højt spil med mange børneårgange!

Det der er brug for nu er politikkere der kan og vil samarbejde om at skaffe flere penge til folkeskolen (man kan ikke spare sig til "verdens bedste folkeskole"), som samtidig tør stille krav om forbedringer (tidssvarende lokaler, de nyeste undervisningsmaterialer, ordentligt indeklima, ca. 20 elever i klasserne, ordentlig og vedvarende specialundervisning, højere løn til lærerne, højere uddannelseskrav til samme, mere efteruddannelse af bestående lærerstab og meget, meget mere) og ledere til at sikre at kravene gennemføres rundt omkring på skolerne.

Som det ser ud nu i det politiske landskab er jeg desværre ikke optimistisk - her har man sat sig mellem to stole: forsøget på at tækkes vælgernes modvilje mod skattebetaling og et mere og mere latent behov for en forbedret folkeskole.

I mellemtiden må vi lærere så forsøge at holde sammen på stumperne efter bedste evne, medens dem der har magten og midlerne kæmper deres ideologiske slag! Men vi er i 11. time, så skynd jer!

Jeg er meget enig i, at det er synd for folkeskolen hvis debatten bliver ren partipolitik. En god folkeskole bør kunne rumme flere politiske trosretninger.

Og jeg kender mange lærere der arbejder langt mere end man kan forvente. Som bruger aftener og weekender og som i det hele taget brænder for opgaven. Disse fortjener en medalje, et håndtryk og en tak. De er vores forbilleder. Men der er altså mange lærere der arbejder for lidt og aldrig nærmer sig de 37 timer på en uge, incl. forberedelse m.v. Det synes jeg ikke er rimeligt.

Og der er altså for mange dårlige lærere der får lov til at fortsætte. Det er der jo også flere der nævner i denne debat. Ambitionen er vel at der slet ikke skal være dårlige lærere i Folkeskolen.

Men jeg er bange for at det allerstørste problem i Folkeskolen og i dets organisationer, er den manglende vilje til at se indad og lave forandringer. Konservatismen er enorm. Bevarelse af det bestående for enhver pris. Og gerne med tilførelse af flere midler.

Jeg tror desværre at vi skal længere ned i kvalitet og omdømme for folkeskolen inden der kan laves forandringer.

Har prøvet at gøre mig umage med grammatikken denne gang :-)

Jesper det der kan du simpelthen ikke tillade dig at skrive i et forum som dette, og det gælder også dig Hanne. At gribe til den slags kommentarer fordi man bliver tudefornærmet er simpelthen under lavmål, og jeg er i hvert fald stået af nu, men det er måske også det i ønsker, inden i bliver helt klædt af. Anne Marie hvis din arbejdsdag former sig som du skriver, og det ved jeg den gør, så har du intet at frygte. En god leder ville aldrig give dig sparket, men det er måske også noget af problemet. Der er ingen garantier for det er de bedste der beholder jobbet. Sidst ind først ud, florerer trods påstand om det modsatte, stadig.

Peter Bagge-Nielsen og flere af debattørerne herinde forklarer, at de har mødt dårlige lærere. Det kan man godt se.

Kære Peter

Du tilhører altså flokken, der tror, lærere kun arbejder, når vi står overfor en klasse og underviser...

Jeg vil meget gerne invitere dig til at følge mig et par dage på Fladstrand Skole, så du selv kan opleve, hvad arbejdet indebærer af opgaver derudover. En lærer har jo ikke fri, blot fordi klokken ringer... Jeg regner med, du er forberedt på at inddrage både hverdagsaftener og weekenden - og på at revurdere din mening om lærernes arbejdsbyrde.

Med venlige hilsner
Anna Marie Pedersen

Til Peter B-N.
For god orden skyld her lidt gratis grammatikundervisning fra en folkeskolelærer:
en lærer, læreren, flere lærere, alle lærerne

til charlotte
jeg har lært at der er 45 minutter i en time, fra døren lukkes til den lukkes op igen er der kun en der har indflydelse på hvad eleverne får med ud af døren. det ændre Bertel Tine penge test eller andet ikke ved.

Hvad er problemet i folkeskolen, (der er penge nok, hvis det er korrekt at vi har en af de dyreste skolesystemer i verden), det er der selvfølgelig flere meninger om, jeg har selvfølgelig også en, den gælder for nærmest alt arbejdes relateret problemer, er der problemer så er det ledelsen skyld!!

Hvad mener jeg så? er det regeringens skyld eller den tidligere regerings skyld, nej det mener jeg ikke. Er det kommunernes skyld? Ja til dels!

Hvem er det man ansætter til at lede en skole? En lærer, hvilke forudsætninger har han for at lede en skole, udover han er lære, ingen! Findes der ret mange virksomheder der har en lærer som direktør? Jeg kender ingen.

Problemet er det samme for sygehuse børnehaver etc.

Sæt en købmand til at lede skolen! Når jeg sige en købmand mener jeg en person der bruger en krone men vil have vare(undervisning) for to kroner. Giv muligheden for at fyre uduelig lærer, giv dem friheden til at trimme skolen. ( der kan selvfølgelig også være lærer der er købmænd)

Hvad skal nationale test bruges til hvis ikke at få en bedre undervisning? En bedre undervisning fås kun ved at få bedre lærere, alt snak om flere penge må snart forstumme, hvad folkeskole angår. Det er på tide der kommer nogle ledere der kan bruge pengene korrekt.

Penge er blevet den helt store undskyldning i det offentlige for ikke at gøre noget. Eks. Pædagogerne i den børnehave/fritidsordning mine børn har gået i kan ikke fortage sig noget sammen med børnene mere ”det er der ikke penge til” hvad er det de ikke kan fortage sig? Mit største barn har nydt at være i troldeskoven og lave huler, i pilehytten og spise madpakker etc. Det ligger henholdsvis 50 og 150 meter fra børnehaven. Og det var selvfølgelig også fedt at være i gågaden eller i Bangsbostrand i skoven med pædagogerne men ikke bedre end at være over i troldeskoven eller være ved stranden som alt sammen er lige udenfor døren.
Min yngste har ikke i dette eller sidste år været i pilehytten og troldeskoven andet end det kan tælles på en hånd, den gængse forklaring er, vi kan ikke lave noget for børnene, vi har ikke råd! For at gå i troldeskoven kræver det en pædagog til opsyn det kan de ikke(de kan kun hold opsyn på skolen?), men deres lærer kan heldigvis gå der over med børnene ene?(hun er for øvrigt en god lærer).

Det har en stor indflydelse hvilke pædagoger der er ansat, de pædagoger der var ansat før kunne tænde et bål, lave en hule spille fodbold stjenebold rundbold save hamre male etc., dem der er nu kan drikke kaffe holde møder og kikke på når børnene leger, det er selvfølgelig ikke helt korrekt men desværre tæt på.

Politisk er jeg hveken rød blå eller andet, jeg ville stemme på et parti/politiker der turde gøre op med mange års vaner, et parti eller politiker der turde reformer, alle ved skal til men ingen tør.

De fleste ved folkeskolen er for dyr, hæren sygehusene børnehaver ældreplejen etc. Dårlig ledelse alt for besværlige regler alt for meget regulering og registrering.

I hæren er der over 40000 ansatte, ud af dem er rigtigt mange der er ikke ”egnet til tjeneste” det vil sige man har ansatte der ikke kan udføre det arbejde de er ansatte til, alle der med professionelle øjne ser på hæren sige der skal maks. vær 5000 ansatte.(vi er jo ikke i krig med Rusland mere) Man har lagre og folk ansat til at passe på lagre af ammunition man ikke har våben til, kæmpe udgift hvert år, ingen har modet til at gøre noget, og det kommer ikke til at ske før der kommer politiker til der har modet.

Vores lokale flådestation burde enten blive nedlagt ellers skulle Korsør nedlægges en havn er rigeligt, flere af skibs typerne kan udfases der er simpelthen ikke brug for dem(sammen med isbryderne) alt taler dog for at det er Korsør der skulle lade livet, men så længe dem der bestemmer sidder i Korsør og der ikke er politisk vilje og mod(man kunne jo miste stemmer) så sker der ikke noget

Det samme med folkeskolen ingen har modet til at gøre det der skal gøres!

Åh ja, here we go again..... Selvfølgelig har alle en holdning til folkeskolen, især fordi næsten alle af os har gået i den, -men der er nu langt fra at være elev i folkeskolen til at arbejde i den og der synes endnu længere derfra, at være politikker, der skal træffe beslutninger om den, til at være ansat deri.
Det er rigtig at der findes gode lærere og dårlige lærere. I min tid som lærer i folkeskolen mødte jeg dog heldigvis flest af rigtige dygtige og engagerede lærere, som trods af alle besparelser og umulige tiltag troppede op hver morgen smilende og velforberedte. NB Så har lærere i privatskolen og i folkeskolen taget uddannelse samme sted.......
Det glæder mit hjerte oprigtigt at Bertel Harder endelig er væk fra sin post, så han ikke længere kan fornedre den danske folkeskole. At vi så her i Frederikshavn kommune har en del folkevalgte, som nu vil igang med, at fornedre kommunens skoler gør mig oprigtigt ked af det.
Måske skulle man starte et helt andet sted. Måske skulle man se på hvilke børn og familier der starter i skolen. -Eller lad os starte med at tilbyde alle folkevalgte 3 ugers praktik på en folkeskole, så man har indsigt i, hvilken hverdag der egentlig findes derude, -hvor mange forskellige udfordringer en lærer står over for en helt almindelig mandag, før man begynder med at hakke en hel lærerstab ned.
Ikke alle familier har haft den mest optimale tilgang til livet og de kunne måske have været hjulpet mange år før barnet skulle starte i skole og skal rummes i en klasse hvor alt helt skal gå efter "lærerplanen".
Måske skulle man afsætte flere midler til at imødekomme børn som har det svært derhjemme eller som ikke kan begå sig socialt for, trust me, det er altså svært at samle sig om matematikopgaverne eller testen rundt hjørnet, når man skal spekulere på om man nu bliver mobbet i frikvarteret eller om far og mor skal råbe efter hinanden i aften...
Som jeg har sagt før, dyb respekt til jer som stadig holder ud i folkeskolen og luk så ørene for al det sludder, for det er trods alt jer, som stadig hver eneste dag tager "kampen" med både staten, kommunen, forældrene og ikke mindst børnene.

Marianne der er, selv om du nu falder ned af stolen, noget af det du skriver vi er enige i. Det jeg er træt af er at hver gang nogen prøver at starte en debat op om et emne, drejer bla. du det over på at det er både den ene og den andens skyld, og de som beviseligt har et ansvar, har i hvert fald ikke skylden. Samfundet ændrer sig, og Per Buhelt skriver jo meget rammende at det er ikke sjovt at være skolelærer. Skal vi så acceptere at ingen vil være det, eller skal vi gøre det bedre for de der vil. Vi skal selvfølgelig det sidste, men det kræver vi tager et opgør med tingenes tilstand, men med den store berøringsangst vi har, lader vi hellere stå til, end og tage et par skrammer og få tingene ændret til næsten alles tilfredsstillelse. Du kender åbenbart ikke ret mange skolelærere. Det gør jeg og jeg kender nogen der brænder så meget for det at de er ved at gå helt ned med flaget af frustration. Jeg kender også nogle der er ligeglade, og det er de egentligt også berretiget til så længe ingen andre gider hjælpe dem med at få nogle værktøjer der kan hjælpe dem mod umulige børn, forældre og ikke mindst dårlig ledelse. Vi løser ikke disse problemer ved at ansætte flere lærere og lave mindre klasser.

Jeg er glad for at jeg ikke er med i den arbejdsgruppe der skal summere op på brugbare forslag og konkrete handlinger til at forbedre kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, på baggrud af denne debat.

De bedste forslag (og eneste konkrete) er fra indlægsforfatteren selv, jeg tænker her på forslaget omkring at sænke klassekvotienten så det bliver mindre krævende for lærene at nå hele vejen rundt om alle elever på en time, til gengæld kan de så sættes lidt op i tid. Men som jeg læser indlægget er der en opfordring til alle uanset partifarve, til at fremkomme med konstruktive forslag til hvordan vi ellers kommer videre og får fuld veluta for de mange penge som folkeskolen koster hvert år.

Det er klart at det er kontroversielt at tale om lærene undervisningstid (ikke at forveklse med arbejdstid), men når vi taler kvalitet i folkeskolen er det naturligvis en kæmpe faktor, det er jo nu engang hvad der bliver præsteret foran karteteret som børnene måles på når de forlader skolen.

Desværre kender jeg flere eksempler i min egen omgangskreds (og det tror jeg faktisk de fleste gør hvis de tænker sig om) på at læregerningen ikke er det kald som det tidligere var, men at en af de meget væsentlige faktorerer for valg af jobbet er arbejdstiden - som en af mine meget gode venner (som er lærer) sagde til en festlig lejlighed tidligere på denne måned " det er jo ikke fordi at det er et krævende job at være lærer" - og hun er ovenikøbet kun lærer på 3. år og kan dermed se frem til at skulle stå op om morgnen de næste mindst 30 år, med en fornemmelse af at hendes ressourcer kunne bruges bedre og mere effektivt, det vil sige at resourcen faktisk er til stede i skolen mange steder, men den udnyttes ikke, det tilskriver jeg primært at der stadig er alt for mange af de efterhånden ældre lærere som ikke vil tale fornyelse, og da de er i klart overtal kan de nye ikke flytte systemet selv om viljen måtte være der. DET er en skræmmende tanke.

Med hensyn til test´s tror jeg at det lyder meget værre for mange, end det i virkeligheden er. Jeg er egentlig af den overbevisning at det ikke er optimalt, men omvendt mener jeg at det er endnu mindre optimalt at finde ud af af børnene ikke har fået det optimale ud af deres skolegang alt for sent. Jeg selv blev i forbindelse med et skift fra en folkeskole (hvor kvaliteten var utrolig dårlig) til en idrætsefterskole udsat for en test den første dag. Det var selvfølgelig ikke specielt morsomt den allerførste dag, men testen var obligatorisk for alle nye elever og sikrede at man blev sammensat men elever på de nivauer man selv var på i de enkelte fag. Dette gjorde undervisningen målrettet for lærene og relevant for eleverne - jeg indhentede selv 8 års matematik på 1 år, og blev så glad for at gå i skole igen at jeg kunne overskue at stemple ind på Handelsskolen efter 9 . klasse, hvilket helt sikkert ikke var sket hvis jeg ikke var blevet "testet".

I min erhversaktive karriere idag, oplever jeg næsten dagligt at blive testet og vurderet på min faglighed, det samme gør de fleste jeg kender, og jeg forstår ganske enkelt ikke at det skulle være et problem at evaluere den samlede lærestab jævnligt - måske kunne vi endda undgå en stor del af de tests som eleverne skulle udsættes for (og som jeg forstår mange gerne vil undgå) hvis bare vi var sikre på at de modtog undervisning af knalddygtige lærer der forstod at formidle budskabet. Jeg har kun sympati og anderkendelse til overs for de dygtige lærer i folkeskolen, men der er ganske enkelt for stor niveauforskel, og vi skal ikke acceptere at der er dårlige lærer, med den begrundelse at der også er andre faggrupper med dårligt uddannet personale, vel Marianne - de fleste at de fag som du nævner er desuden medarbejdere i private jobs som vi som kommunalt system ikke kan flytte noget på - når de ikke har præsteret i en længere periode er de væk, det er desværre ikke tilfældet hos den gruppe vi debatere her.

Inden vi retter alt skytset mod lærene, skal vi også huske på at det ikke deres børn, det er nu engang os som forældre der en stor opgave i at sørge for at børnene er undervisningsparate og motiverede for at lære noget når de møder om morgnen.

Kort sagt mener jeg at det en pligt at sikre at alle børn kommer med frem i skolen, det kan gøres ved kombineret at teste lærer og elever, sikre gode rammer (måske enda sund kost) men allerbedst at skride ind allerede på læreruddannelsen. På mange uddannelser eksistere begrebet "stop test" jo og har gjordt det altid, klare du ikke cuttet 1 eller 2 gange årligt er du ude af systemet. Det vil sikre at vi stod tilbage med de rigtig gode lærer og så vil det måske igen blive en attraktiv jobtitel at have på visitkortet, hvilket igen vil være selvforstærkende for niveauet og kvaliteten af folkeskolen, og det vil være helt gratis!

Søren jeg ved ikke helt hvad du mener? Jeg mener nu kun der findes en gud, og det er ikke Erik Sørensen.Der er højere magter, efter min mening.
Men der skal da ikke herske nogen tvivl om, at jeg mener Erik Sørensen, er en knald dygtig politikker, og var en meget dygtig borgmester. Der skal heller ikke være tvivl om, at jeg helt klart mener, at RØD side i dansk politik, er dem der er bedst til at varetage vores velfærd, det er dem jeg mener der er garant for, at vores velfærdssamfund sættes helt over styr.
Alle der er nogenlunde ved deres fulde fem, ja de må da kunne se hvad vej det går med vores fælles velfærd. Jeg kender ingen lærer, der som du skriver,skulle blive lærer for at få en masse ferie. Men jeg syntes da ordene siger meget om dig. Hvad angår de år Erik Sørensen var borgmester, ja så havde han jo ikke magten alene, og desuden har han efter min mening være stækket af, at der de sidste mange år, har været en borgerlig regering, der ikke har givet kommunerne mulighed for at forbedre og udvikle skolen, men derimod sørget for hele tiden, at tørre deres besparelser af på kommunerne. Nu skal vi ikke ind i en diskussion om salg af forsyning, og store planer, men min mening er, at kommune sammenlægningen har været en meget svær proces og stadig er. Og jeg fortænker ikke nogen politikker i, at de forsøger stort set alt for at skaffe penge, til blandt andet velfærd, skoler osv
Jeg mener også det er meget uheldigt, at alt i kommunen skal ensrettes, og uanset om det er Skagen, Sæby eller Frederikshavn, så skal alle kommunale tilbud være ens, det duer ikke, det kvæler alt initiativ og virkelyst. I øvrigt er der mange borgerlige politikkere jeg syntes er dygtige, jeg er bare ked af de vil afskaffe velfærd, fremme privatisering, og øge uligheden i samfundet.
Venlig hilsen Marianne

Per, jeg vidste godt jeg kunne misforståes og det har du så gjort. Jeg nedgør ikke lærerne. Det klarer børn, forældre og system på glimrende vis, MEN det betyder så der må stilles endnu større krav til dem end da du gik i skole. Derfor duer det ikke at der hos mange er en holdning til at kan jeg ikke blive andet kan jeg altid blive lærer. Mange af dem har ikke det der skal til og derfor går det i mange tilfælde galt. Større krav = bedre lærere, og det betyder selvfølgelig også at lønnen skal med, men pengene er der jo til det. De skal bare bruges rigtigt. Jeg tror nu problemet løser sig selv for med de små årgange der nu kommer bliver der overskud af lærere, og er skolelederne deres opgave voksen betyder det at de bedste bliver på pladsen.
Selvfølgelig skal toiletter og indeklima være i orden, men det sidste kan vi jo se arbejdstilsynet har megen fokus på for tiden, så det SKAL kommunerne investere i.

Søren nu må jeg bede dig om at stoppe!

Du kan da ikke tillade dig at nedgøre lærere i den grad du gør her, hvor har du den viden fra der gør at du tillægger dem disse motiver til at vælge lærerstudiet?

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over lærernes kvaliteter, der er løbet meget vand i åen siden jeg gik i skole og for den sags skyld også mine børn gik i skole, jeg har ikke oplevet hvad Peter Bagge Nielsen har oplevet og ej heller oplevet at mine børn har haft dårlige lærere.

Jeg har dog oplevet i en kort stund at virke som vikar i den danske folkeskole og ikke engang 1000 kroner i timen ku få mig til at tage en læreruddannelse efter den oplevelse.

Jeg mener dog at politikerne uanset om der står S-eller V på ryggen af dem har svigtet ikke kun lærerne men også eleverne ved ikke at nå til enighed om den fremtidige struktur og vil i den forbindelse formode at en elev i folkeskolen IKKE ser på hvor han eller hun bliver undervist eller af hvem, men går i den skole han eller hun bliver fortalt de skal undervises på, det havde mine forældre ikke indflydelse på, det har vi så idag, på godt og ondt.

Få nu styr på hvad for nogle skoler der skal undervises på og giv dermed Lærerne og eleverne ro og fred til det de skal gøre,for når alt kommer til alt så er tryghed roden til alt godt.

Til Peter

Selvfølgelig er det legalt at diskutere kvaliteten af folkeskolen, men det bør da ske ud fra et helhedssyn. Lærerne er en vigtig del af den danske folkeskole, men en række andre faktorer spiller da også ind.

Når talen falder på folkeskolen er der et citat der falder mig ind. Jeg kan ikke huske hvem der har udtalt det, men det først stod i et læserbrev i Nordjyske og lød noget i retningen af "Da jeg var barn var det henne i skolen vi blev præsenteret for alt det nye ..." det synes jeg er tankevækkende. Hvornår besluttede vi som samfund at vores skoler ikke længere skulle introducere eleverne for fremtidens teknologi og viden ? ...

I Sæby havde de så vidt jeg har forstået det gang i et rigtig fornuftigt udviklingsarbejde, som desværre måtte stoppe ved årsskiftet grundet kommunens stramme økonomi. Men hvis vi vil have 95% af alle unge videre i uddannelsessystemet, så er vi altså nødt til at udvikle skolesystemet og gøre tingene på en anden måde. Vi får ikke udnyttet al den nye viden vi i dag har om indlæringsstier og multiple inteligenser hvis vi ikke afsætter midler til at implementere denne viden i skolen ... de tests som alle elever skal tvinges igennem nu fremmer på ingen måde de kvalifikationer der bliver behov for i fremtiden, og øget kontrol vil kun enspore undervisningen endnu mere.

Men den altoverskyggende forhindring for at udvikle vores skolesystem er den mistillid og bagtalelse, som I i Venstre praktiserer overfor lærerne ... bare se de sidste 3 linier i Sørens indlæg herunder ... det kommer til at tage mange år at genopbygge et fornuftigt tillidsforhold mellem politikkerne og lærerne, men første skridt er et forhåbentligt snarligt regeringsskifte.

Peder

Marianne, jeg havde håbet vi kunne være fri for dit had til alle borgerlige, og at du ville lade "almindelige" mennesker debattere uden dit, undskyld mig, vrøvl. Det er kommunerne der styrer skolerne, og hvis du syntes mursten er så vigtige vil jeg gerne gøre dig opmærsom på at din "gud" Erik, har siddet ved magten i 12 år, UDEN at gøre noget som helst ved det DU syntes er så vigtigt. Og, ja der findes gode lærere, men der findes sandilig også nogle der ikke er. I "gamle" dage besluttede man sig tidligt for man ville være lærer, og dermed var det noget man brændte for. I dag bliver mange lærere fordi de har mistet deres job, fordi de ikke klarede det private erhvervsliv og skrækkeligst af alt, fordi de syntes det er dejligt med al den ferie og fritid. Børnene kommer derfor let til at blive noget sekundært.

Jeg er sådan set hamrende ligeglad me hvilket parti som sidder ved magten i denne sag. Fremtidens skoler må være skoler hvor undervisningen er tilrettelagt efter den enkelte elev, ligesom tveksperimentet hvor børnene lærte efter metoderne: se, hør, gøre, røre............ DET virker og må da gavne elever og lærere i sidste ende.......Test viser ikke hvad en elev virkelig kan. Man burde tage en evaluering hvert halve år istedet: hvordan eleven arbejder, hvad eleven har nået osv......

Jeg syntes da, der er masser af brugbare forslag til dig Peter. Først og fremmest så lad være med at jagte lærerne, og sørg for der er penge i kommunerne til, at sørge for efteruddannelse, vedligeholdelse af bygninger, undervisningsmateriale. Dit eget parti som danner regering med K, og danser i manegen efter Dansk Folkeparti, de har da under alle omstændigheder, mest af alt forsøgt at ødelægge folkeskolerne. Du skriver det er ikke mursten der gør det, nej det har du da langt hen af vejen ret i, men det har nu altid haft en gavnlig effekt, at befinde sig i dejlige lokaler, velholdte fysik lokaler, gymnastik sale osv. Mennesker trives bedst når omgivelserne er i orden. At du så stadig ikke kan se hvad folk her skriver af forslag forstår jeg ikke. Sæt nu de lærere fri, lad dem undervise og ikke bruge tid på at teste, i hoved og r..
langt de aller fleste lærer er jeg sikker på er meget dygtige, giv dem nu et skulderklap, send dem på efteruddannelse, og sørg for kommunerne har mulighed for at ansætte lærer nok, det duer ikke at stue fler i klasserne, samtidig med at folkeskolen skal være rummelig, altså børn med ADHD og andre lidelser, de har brug for tryghed og ikke kaos. Stop nu nedskærringerne i den offentlige sektor.
Venlig hilsen Marianne

Peter Bagge-Nielsen - trivsel, kundskaber og faglig kunnen har Din regering ødelagt.
Hvem kan trives når man konstant udsættes for heksejagt. Forbedring af kundskaber og kunnen i form kurser og efterudannelse har I jo sat en stopper for.

Samtidig tvinger I jo skolerne/lærerne til at udføre ulovligheder mht. kopiering af fagligt materiale. Bøger er der jo ikke længere råd til så her er man tvunget til ulovlige kopier fra de fleste bøger.

Envidere postulerer du at "Vi har verdens dyreste folkeskole.." nuvel jeg postulerer "Vi har også verdens dårligste politikere".

Hvis du har ret, så burde dårlige lærer vel ikke kunne fortsætte undervisningen år efter år. Og hvis du har ret ville S-toppen sikkert også beholde deres børn i folkeskolen.

At sige at det hele er fint og at det er Bertels skyld sikrer helt sikkert ingen udvikling. Samarbejde, kreativitet og problemløsning synes jeg er helt rigtigt. Men trivsel, kundskaber og faglig kunnen er vel også vigtige.

Vi har verdens dyreste folkeskole, så det er altså helt legalt at diskutere kvaliteten af denne.

Venstre ødelagde folkeskolen da de placerede Bertel Haarder i Undervisningsministeriet. Siden da er Venstre bevidst gået efter at underminere tilliden til lærerne ved at køre på hvor dårligt de danske folkeskoleelever klarer sig i nogle forældede tests, hvor udenadslære tæller mere end kreativ problemløsning.

Man skulle tro at Venstre har som mål at få udsultet den offentlige folkeskole, dels ved at gøre det uattraktivt at være folkeskolelærer, dels ved at fjerne det økonomiske grundlag i kommunerne. For nyligt var der en artikkel om at kommunen havde frigivet nogle millioner til en række renovationsopgaver på kommunens skoler, men når man kom ned i artiklen var mindst 3 af disse begrundet i direkte påbud fra arbejdstilsynet ! - det er da pinligt hvis man samtidig fremturer med at vi skal have verdens bedste folkeskole !!! ... og ja, de fysiske rammer betyder noget for vores børns indlæringen og velbefindende - men åbenbart ikke for Venstre.

Jeg vil våge den påstand at Folkeskolen ikke blevet dårligere, den har udviklet sig og fokuserer på de kvalifikationer der er vigtige i det moderne samfund - samarbejde, kreativitet og problemløsning. Privatskolerne er og skal være et alternativ til folkeskolen, men det skal være et alternativ der bygger på pædagogiske overvejelser og ikke et påtvunget valg fordi folkeskolen er blevet bagtalt og udsultet i de seneste 8 år.

Peder

Jeg efterlyser stadig brugbare forslag til at sikre en højere undervisningskvalitet fra alle lærer. Altså et højere bundniveau. Det sædvanlige svar med at man skal vise tillid synes jeg er fint, men det er jo bare ikke nok. Berøringsansten for forandringer er enorm indenfor lærestanden. Konsekvensen er at forældrerne (herunder S-toppen) vælger de private skole.

Der er gode lærer i folkeskolen og der er gode lærer i de private skoler. Men der er langt flere dårlige lærer i folkeskolen end i de private skoler. Det kan jeg ikke forstå man ikke vil gøre noget ved, hvis man vil folkeskolen det bedste.

Og omkring sammenligningen mellem en dårlig lærer og en dårlig tømrer. Det er jo en helt umulig sammenligning. For hvis man som elev i folkeskolen i 4. klasse har en dårlig lærer, hvad skal man så gøre? Hvem varetager ens krav om en god undervisning? Ingen, tilsyneladende. Hvis man får en dårlig tømrer til at lave et stykke arbejde og man er utilfreds. Så kan man jo kræve erstatning el. vælge en ny tømrer. Det er temmelig svært for en 4. klasses elev at gøre tilsvarende.

En politikertest synes jeg er en sjov idé. Den vil jeg gerne prøve :-)

Det er vel hvad man kan vente sig fra en Venstre mand, flere test af lærerne siger Peter Bagge Nielsen.
Ja men herregud da, det er da Venstre der har haft regeringsmagten i mange år, sammen med K, og med Dansk folkeparti som støtte, har udhulet folkeskolen. Hvad med at ha lidt tilid til lærerene ? Naturligvis kan og er der dårlige lærere, der er også dårlige murer, tømrer, læger osv
Men vi skal passe på, at vi ikke hver gang der er et problem, placerer ansvaret på lærerne. Vi har altså også pligt til, at sørge for lærer uddannelserne er gode, at der er mulighed for efteruddannelse osv. Den rummelige folkeskole er nok også af og til vanskelig at håndterer. Alt for mange elever på alt for lidt plads, krav om det ene og det andet af test, lad da være med at skyde på lærerne hele tiden. Skyd nu på den ansvarlige regering, der har sørget for, at skolerne i dag dårligt nok har penge til papir, bøger osv. Sørg for at kommunerne har råd til at ansætte dygtige lærer og råd til at sende dem på efteruddannelse, råd til at vedligeholde skolerne, og sørge for der er et godt og rart klima i skolerne. Hvis der er en god uddannelse, ja så mener jeg også, at der undervejs i uddannelsen af nye lærer vil ske en sortering, her vil mange dårlige lærere falde fra.
Venlig hilsen fra en bekymret borger, der ønsker den aller bedste folkeskole for vores børn og lærer. Hvad angår test af om man kan kalde sig politikker, ja det er da sjovt at komme med det forslag. Det er jo da vælgerne der har stemt, og det må vi jo have respekt for. at vi så ser de tåbelige konstitueringer i kommunerne, ja så er det stof til eftertanke. Tænk sig at man som vælger kan risikerer at stemme på SF, og vupti, så sidder der er venstre mand på borgmester kontoret, ja det er mere end grotesk.
Marianne
Marianne

Peter Bagge-Nielsen du efterlyser forslag til forbedring. Jeg har et.
En øget standard blandt vore politikere, så tror jeg resten kommer helt af sig selv.
Til en start kunne man indføre tests som kan/skal afgøre om man er egnet til at kalde sig politiker.

Jeg vil gerne henvise debatten på Peter Bagge-Nielsens blog her på kanalen ang: "Pinlige S" Den er i samme tråd og en udvidelse af denne her.

Brug de test, man i forvejen har indført, (altså ikke flere/nye test) til at evaluerer andre end eleverne.

At man ikke kan lide tests er da vist også en form for ideologi. Jeg foreslår jo nogle konkrete tiltag: Flere timer til lærerne, lavere klassekvotient og et højere kvalitetsniveau blandt lærerne. Hvad foreslår du? Det kunne jeg godt tænke mig at høre.

Peter Bagge Nielsen, selv om du tillader dig at udtrykke et par holdninger til den, så ved du tydeligvis intet om Folkeskolen, og derfor skulle du faktisk skamme dig. Antagelsen, at tests i Folkeskolen hjælper på noget som helst, er vanvittigt forkert og et udtryk for den ideologibaserede og fejlslagne politik Venstre har ført på skoleområdet siden de kom til magten. Arbejd nu for pokker for bedre forhold for lærere og elever, og drop så alle de smarte og håbløse initiativer, der mest af alt skal forsøge at skjule, at Venstre ikke har noget velformuleret og gennemtænkt forslag til reelle forbedringer af Folkeskolen.