Gå til hoved-indhold
28. oktober 2009 - kl. 14.10

Laigaard: - Ideologiske bindinger må opgives

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

"Jeg ser personligt gerne et tæt samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet efter næste valg, og det bliver bestemt ikke ideologi, der vil afholde Venstre fra at finde både bedre og billigere løsninger for borgerne", skriver Peter Laigaard i denne indlæg.

 

Af Peter Laigaard (V)
Byrådskandidat

Som tidligere beskrevet var det en nærmest undskyldende socialudvalgsformand, Birgit Hansen, der kunne berette, at man havde indført muligheden for, at private virksomheder kunne forestå leveringen af ældre maden.

Hun forklarede i den forbindelse, at nu måtte ideologi vige for hensynet til de besparelsesmuligheder, der forelå på ca. 1,5 mio. kr. Man kan kun tolke dette udsagn derhen, at hvis Birgit Hansen havde haft råd, ville hun ikke have valgt denne både bedre og billigere løsning for borgerne. Lidt retorisk kunne man spørge: Hvor mange penge har ideologien indtil nu kostet, og hvor meget må den koste fremadrettet?

Man fristes næsten af det det gamle ordsprog, at "intet er så skidt, at det ikke er godt for noget". Tænk sig, at man på én gang både kan sikre det frie valg for borgerne - med mulighed for at skifte leverandør hvis man er utilfreds - og så oven i købet gøre det til lavere udgifter. Det er god Venstre-politik.

Jeg ved, at Venstres mand i socialudvalget, Per Nilsson, var en af arkitekterne bag denne løsning og løbende arbejder for at se, om man kan finde flere af denne slags løsninger indenfor hans område, og måske kunne vi i vores kommune blive lidt inspireret af denne solstrålehistorie fra socialudvalget.

Borgerne er nemlig generelt set fuldstændig ligeglade med, hvem der leverer de serviceydelser, de har krav på, og hvor de bliver produceret i øvrigt – bare de får dem og at kvaliteten er i orden. Samt ikke mindst muligheden for at skifte leverandør, hvis man er utilfreds.

Når Socialistisk Folkepartis Brian Pedersen ofte fremturer med sit eget nyopfundne ord "stordriftsulemper" er dette mod bedre vidende. Hele kommunesammenlægningen handlede nemlig om, at vi nødvendigvis løbende må effektivisere den offentlige sektor og hente alle de rationaliseringsgevinster, som er mulige.

Vi ved, at der kommer en voldsomt pres på de offentlige kasser og ikke mindst vores sundhedsvæsen i fremtiden, med den befolknings sammensætning vi har her i landet.

Samtidig kommer vi paradoksalt nok i disse tider med stigende arbejdsløshed til i fremtiden at mangle hænder, da andelen af den erhvervsaktive del af befolkningen samtidige falder. Vi har ikke altså ikke råd til, at ideologi begrænser os i at finde bedre og billigere løsninger for borgerne.

Kommunens mange ansatte giver langt hen af vejen borgerne en god service på mange områder, og disse områder lader de sig heller ikke nødvendigvis løse af private. Men det er vigtigt, at vi fremadrettet hele tiden løbende ser på mulighederne.

Se web-tv med Peter Laigaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...