Gå til hoved-indhold
25. marts 2010 - kl. 03.03

Landets bedste pony-dressurryttere til Fr.havn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Sidste år deltog borgmester Erik Sørensen i præmieoverrækkelsen. I år kommer kultur- og fritidschef Thomas Østergaard.
Af: Christine Lunde, Frederikshavn Rideklub

Mere end 90 ponydressur-ekvipager fra hele landet samt Norge og Finland samles 26.-28. marts i Frederikshavn til landsstævne i ponydressur, inkl. første afdeling af ECCO Cup 2010.

I Frederikshavn Rideklub er vi stolte over igen i år at have fået tildelt et landsstævne fra Dansk Rideforbund efter sidste års velafviklede stævne - og selv om det kan være svært at gentage en succes, er vi ikke nervøse for at prøve igen med stor opbakning og hjælp fra frivillige og lokale sponsorer.

Lige nu har klubbens medlemmer travlt med at gøre faciliteterne klar til at tage imod pony-dressurryttere og deres forældre, trænere og publikummer. Der er tilmeldt mere end 90 ekvipager, herunder 13 fra Norge og to fra Finland og flere er på venteliste.

Vi forsøger at afvikle landsstævner på vores egen særlige måde med masser af gæstfrihed, sjæl, varme, god service og veltillavet stævnefortæring, som afspejler klubbens unikke miljø og de gode frivillige kræfter blandt medlemmerne.

Frederikshavn Rideklub stiller selv med syv dygtige ekvipager til landsstævnet:

Sofie Thode på Fuglekildes Macoy
Sofie Thode på Aqui
Sofie Hougaard på Dornick-son
Sofie Hougaard på Dornika B
Christine Præstegaard på Barichello
Trine Reinholt på Ashley
Trine Reinholt på DeVito

Berider og daglig leder af Frederikshavn Rideklub, Dennis Fisker, udtaler:

- Med afholdelse af landsstævnet i ponydressur for andet år i træk sætter Frederikshavn Rideklub for alvor fokus på ridesportsniveauet i Nordjylland og Frederikshavn og kommer på det hippologiske landkort. Stævnet inspirerer også vores egne ryttere, som ikke rider landsstævner endnu, når de kan se de ryttere ride i ridehallen, som de ellers kun kan læse om i ridesportsblade.

Til landsstævnet konkurreres i følgende klasser:

Fredag 26. marts kl. 08.00-19.30:
PRI for kat. 2 ponyer (20 ekvipager)
PRI for kat. 1 ponyer (64 ekvipager)

Lørdag 27. marts kl. 07.00-20.45:
PRT for kat 2 ponyer (5 ekvipager)
PRT for kat. 1 ponyer (23 ekvipager)
ECCO-cup indl. PRT for kat. 2 ponyer (19 ekvipager)
ECCO-cup indl. PRT for kat. 1 ponyer (39 ekvipager)

Søndag 28. marts kl. 07.00-16.00:
PRM for kat. 2 ponyer (12 ekvipager)
PRM for kat. 1 ponyer (24 ekvipager)
ECCO-Cup Kür-finale for kat. 2 ponyer (8 ekvipager)
ECCO-CUP Kür-finale for kat. 1 ponyer (15 ekvipager)

Kultur- og fritidschef Thomas Østergaard overrækker præmier ved søndagens finaler kl. 16.00-16.30.

Et landsstævne er det højeste stævneniveau på nationalt plan, man kan arrangere og starte i Danmark. I forbindelse med landsstævnet afvikles også en særlig turnering ved navn ECCO Cup. Turneringen har til formål at fremme dansk ungdomselite indenfor dressur med henblik på kvalificering til internationalt niveau.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...