Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.04.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

LandsbyLØBET - første etape begynder i Jerup

LandsbyLØBET afvikles over otte tirsdage i maj, juni og august.
LandsbyLØBET 2018 er et løb, som henvender sig til alle, og i lighed med sidste års succes vil det igen i år vil være gratis for skoleelever til og med 17 år i Frederikshavn Kommune. 

 

Flere politiske udvalg i Frederikshavn Kommune bakker op omkring motion og sundhed ved at dække det deltagergebyr, som skolebørnene skal betale for at deltage.

For at motivere skolerne og ikke mindst eleverne har arrangørerne i år en stor vandrepokal, som uddeles til det største skolehold. Den bliver overrakt ved den store finaleaften i Voerså 28. august.

Lige nu ligger Privatskolen i Jerup i spidsen med 66 tilmeldte elever. De er fordelt på de otte etaper, og her tæller det selvfølgelig godt med, at søskendeparret Søren og Signe Holm er tilmeldt alle otte etaper.

LandsbyLØBET har kick off i Jerup 8. maj, hvor etapen bringer deltagerne nord på med mål i Hulsig.

Man kan i år deltage på følgende måder: ½ Marathon, 5-8 km, 10-15 km, 21,5 km HyggeCykel, hvor deltagerne cykler af samme rute som løberne løber, altså på en opmærket rute, og til sidst er der og en mulighed for at deltage på MTB. Her har arrangørerne allieret sig med lokale MTB-ryttere, som viser deltagerne rundt på de spor, som de kører på til dagligt. Deltagerne bliver inden starten delt ind i to hold: "Stram & Slap kæde". Fælles for begge hold er, at turen er for alle, og der bliver kørt med opsamling.

LandbyLØBET afvikles fem tirsdage før sommerferien og tre tirsdage i august.

Læs mere om LandsbyLØBET eller tilmeld jer her: www.sportstiming.dk/event/5230 her kan I også se en fane med navnet Største hold hvor I kan følge med i hvordan det går din lokale skole i kampen om den store vandrepokal.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privar

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close