Gå til hoved-indhold
30. oktober 2015 - kl. 12.10

Landsholdsspillere til Open by Halloween

  • 1 af 6
    FOTO: Bent Fick
  • 2 af 6
    FOTO: Bent Fick
  • 3 af 6
    FOTO: Bent Fick
  • 4 af 6
    FOTO: Bent Fick
  • 5 af 6
    Kathrine Heindahl (foto) og Stine Bodholt skriver i aften autografer i Arbejdernes Landsbank.
  • 6 af 6
    Kathrine Heindahl (foto) og Stine Bodholt skriver i aften autografer i Arbejdernes Landsbank.
Af: Kanal Frederikshavn

I aften kan du møde Kathrine Heindahl og Stine Bodholt fra kvindelandsholdet i håndbold til Open by Halloween, når de kl. 19-20 skriver autografer i Arbejdernes Landsbanks filial i Danmarksgade 67. 

Arbejdernes Landsbank er hovedsponsor for kvindelandsholdet, som skal forsøge at vinde medaljer ved VM i håndbold i december i Danmark.

- Det danske landshold spiller alle sine kampe i Herning, og vi trækker lod om en pakke med fire billetter til VM-finalen i Herning søndag 20. december. Vi finder også to heldige vindere af signerede landsholdstrøjer, siger afdelingsdirektør Bent Fick.


Banken holder åbent fra kl. 17.00 til 20.00.

Stregspiller Katrine Heindahl, 23 år, spiller for Randers HK og har en fortid i Team Tvis Holstebro, HC Odense og GOG. 25-årige Stine Bodholt, der også er stregspiller, kommer fra Team Esbjerg og har tidligere spillet seks sæsoner i Skive fH. Begge er blandt de nyeste på landsholdet, hvor de har spillet henholdsvis syv og otte landskampe.

Frederikshavn er én af fire værtsbyer under VM. Norge har hjemmebane i Arena Nord i den indledende pulje og ottendedelsfinalerne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...