Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.01.2013 | Af: Kanal Frederikshavn

Landstræner roser Vendsysssels brasilianere

Vendsyssels tre nye spillere fra Brasilien og Polen blev lørdag præsenteret i Idrætshallen.
- Larissa og Mariana er to fremtrædende figurer på vores U20-landshold, og jeg ser to spændende spillere med et potentiale til at komme langt med deres håndbold. Først og fremmest fordi de udviser meget personlig vilje til at ville forbedre sig.

 

Sådan siger Morten Soubak, brasiliansk landstræner, om Vendsyssel Håndbolds to nye spillere, Mariana Costa og Larissa Fais Munhoz Araujo, der blev præsenteret i går i Idrætshallen.

- Begge er ganske ærgerrige med en "never give up attitude". Og så ser jeg jo, at de individuelt besidder nogle kompetencer, som gør dem i stand til at spille med på højt niveau allerede nu. Mariana er karakteriseret ved rigtig gode kontraløb, mange skudvarianter og scoringssikker. Larissa er en allroundspiller og kan indgå som fløj og som playmaker, ligesom hun kan dække tre positioner i forsvaret, en meget løbestærk og en begavet spiller, fortæller Morten Soubak.

Vendsyssel Håndbold er vi glad for tilgangen af de to brasilianere samt den 22-årige polske keeper, Marta Pietrzak. De skal alle tre gå og bo på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.

- På den korte tid vi har været sammen med pigerne, mærker man, at de har et stort hjerte for håndbolden, samt at de alle vil ofre utroligt meget for at udvikle sig og blive endnu bedre. Vi mener, at de allerede har taget et stort skridt ved at forlade venner og familie for at komme her. Samtidig mener vi, at det er sundt for Vendsyssel håndbold, at vi stifter bekendtskab med andre kulturer. Vi ser denne mangfoldighed som værende en stor ressource for klubben, både på og udenfor banen. Vi er ikke i tvivl om, at vi alle kan lære meget af integrationen af nye kulturer og i særdeles spillestilen hos de nyankomne spillere, udtaler direktør Jan Hansen, Vendsyssel Håndbold.

De tre spillere var ikke med, da Vendsyssel i går besejrede Roskilde med 30-23. De mangler endnu deres spilletilladelser.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close