Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.03.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Landstræner: SønderjyskE er stadig favorit

Landstræner Per Bäckman har stadig SønderjyskE som favorit, selv om han tirsdag aften overværede de danske mestre tabe hjemmekampen mod White Hawks.

Ishockeylandstræner Per Bäckman vurderer ifølge www.albankligaen.dk  at SønderjyskE fortsat er favorit til at vinde semifinaleserien mod Frederikshavn White Hawks. Svenskeren overværede opgøret i SE Arena tirsdag aften, hvor høgene jo vandt med 2-0.

 

Per Bäckman var naturligvis tilfreds med præstationen fra en af hans nøglespillere på landsholdet, White Hawks-målmanden Frederik Andersen.

- "Frede" stod jo fremragende dernede, og i det hele taget er det dejligt med stor spænding i serien, siger Per Bäckman, der var imponeret af Frederikshavns fight i SE Arena.

- De kæmpede virkelig med hjertet gennem hele kampen, og det var en flot udebanekamp af dem. Men jeg er spændt på, om de kan blive ved at holde til det tryk, SønderjyskE konstant lægger på dem. Også set i forhold til de skader, der er kommet. Jeg har stadig SønderjyskE som favorit i serien, siger Per Bäckman til www.albankligaen.dk.

- Men selvfølgelig kan det se ud som om, SønderjyskE har et scoringsproblem. For øjeblikket mangler de den mand, der kan score de afgørende, men måske kan det hjælpe dem, hvis Brett Lysak kommer ind. Men Frederikshavn er bestemt ikke uden chance, vurderer landstræneren.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 749 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.3 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder