Gå til hoved-indhold
11. august 2009 - kl. 03.08

Lars Lilholt: Jeg har ingen karriere - jeg har et liv

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Reporter: André Hansen - Foto: Torben Jensen

I år er det 30 år siden, at Lars Lilholt gav koncert i Frederikshavn for første gang. Lørdag aften spillede han på Knivholt for 15. gang siden 1992.

- Jeg er dybt taknemmelig for de steder, jeg kan vende tilbage til, og det har jeg kunnet i Frederikshavn. Det er mit liv at spille. Jeg har ingen karriere. Jeg har et liv. Jeg nyder at spille. Tænk, hvis jeg skulle arbejde. Nu er jeg næsten kommet igennem livet uden at lave en skid, griner Lars Lilholt.

Hvorfor tror du, at publikum bliver ved med at komme til dine koncerter?

- Det allervigtigste er, at vi holder traditionen levende. Jeg forandrer mange småting hvert år. Det er det, der gør, at folk gider bliver ved med at komme. De får det, de gerne vil have, men de får også noget, som de ikke vidste, at de gerne vil have, forklarer Lars Lilholt.

Det er blevet en tradition, at Lars Lilholt spiller på Knivholt, men som om omtalt i et tidligere indslag på Kanal Frederikshavn tyder noget på, at frederikshavnerne gå glip af Lars Lilholt Band i 2010. Årsagen er, at Dalton Trioen - Lars Lilholt, Allan Olsen og Johnny Madsen - forbereder et comeback.

Om man næste vil kunne opleve Lilholt på Knivholt, er endnu uvist, men hvis ikke, så garanterer Niels Chr. Jensen, Lions Club Frederikshavn, at der bliver fundet en afløser. Ellers kan vi i hvert fald se frem til nyt og interessant musik fra Dalton Trioen.

Lørdag 15. august er det i øvrigt muligt at se og høre Lars Lilholt optræde i Skovdalen i Aalborg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...