Bjarne Laustsen: - Et kompromis kunne jo være, at man betalte NT-takst i forhold til det antal kilometer, der er til fastlandet.

Af Bjarne Laustsen, MF (S)

Med kommunalreformen mener regeringen, at den ikke længere har noget ansvar for de små øsamfund. Livsnerven til de små øsamfund består i at have en sikker og stabil færgedrift til og fra øen.

Jeg ved ikke, hvad de små øsamfund har gjort regeringen. Men det er en faktuel kendsgerning, at regeringen ikke har været venligt stemt overfor øsamfundene og deres færgeselskaber.

Først ville de udlicitere færgetrafikken, en fuldstændigt vanvittig idé. I dag er det fx sådan, at Læsøfærgen er øens største arbejdsplads. Hvis den blev udliciteret til fx en græsk reder med Bahamasflag, ville den kunne få hjemsted med udgangspunkt fx i Frederikshavn. Dermed ville alle arbejdspladserne på Læsø med ét slag være udflaget og måske endda være besat med letmatroser fra Filippinerne.

Jeg vil gerne være med til at sætte gang i en debat om, hvordan vi sikrer, at vores små øsamfund kan udvikle sig med bosætning, turisme og industri på nogenlunde samme rammevilkår som gælder for fastlandet.

Ellers er jeg utrolig bange for, at den tendens vi har set gennem de senere år med en voldsom affolkning fra øerne og en meget uheldig demografisk udvikling i sammensætningen af befolkningen.

I dag er det jo sådan, at de unge forlader øerne for at få uddannelse og færre end tidligere vender tilbage. Jeg har sagt det før og vil gerne gentage, at hvis vi skal give folk lige vilkår, er vi nødt til at behandle dem forskelligt.

Det burde være en statslig opgave at sikre færgedriften til og fra de danske øer, uden at det kostede noget. Til sammenligning kan vi jo sige, at samfundet har givet nordjyderne motorveje til tre milliarder kr., men Læsøboerne kan først få glæde af disse, når de kommer til Frederikshavn.

Men et kompromis kunne jo være, at man betalte NT-takst i forhold til det antal kilometer, der er til fastlandet. Så kan man sige, at Læsøboerne skal investere en del af deres fritid, når de skal rejse for at besøge familien eller dygtiggøre sig på fastlandet, og vores industri ville få nogle vilkår, der er helt anderledes end i dag, hvor transportudgifterne er en hæmsko for, at der kan skabes helårs- og produktionsarbejdspladser på Læsø.

Når Venstres Birgitte Josefsen her forleden græd krokodilletårer over, at Læsø ikke havde fået andel af puljen til øfærgestøtte, så har hun og regeringen kun sig selv at takke for, at problemerne for bl.a. Læsøfærgen er blevet større, fordi kommunalreformen var med til at forbyde, at de ny regioner kunne være med til at finansiere færgedriften.

Tidligere kunne man sige, at en halv mio. nordjyder var med til at finansiere færgedriften. I dag er det så overladt til øerne selv at klare finansieringen og driften af færgerne. Især når der skal findes penge til ny færger, er det en kæmpeopgave som et lille øsamfund kan have vanskeligt ved at løfte.

Derfor tror og håber jeg, at hvis der kan skaffes tværpolitisk opbakning til min idé om, at det er en statsopgave at sørge for færgedriften til øsamfundene kan lægges maksimalt pres på regering og Folketing ellers vil vi blot se på, at det bliver dyrere og dyrere at bo på vores dejlige øer, og det vil igen have den effekt, at affolkningen af øerne vil foregå med uformindsket kulingstyrke.

Så hvis du, Birgitte, kan overtale dine gruppefæller til, at færgedriften er en statsopgave, så skal jeg finansiere et kurophold på Læsø til dig af egen lomme.