Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.10.2017 | Af: Michael Frederiksen

Laustsen frygter, at hele Flåden samles i Korsør

Bjarne Laustsen glæder sig over, at idéen om at nedlægge Sæby Redningsstation er droppet.
26 administrative stillinger forsvinder fra Frederikshavn, hvis regeringens udspil til nyt forsvarsforlig bliver vedtaget. Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) frygter for Flådestation Frederikshavns fremtid.

 

Regeringen er nemlig klar til at investere mellem 200 og 350 millioner kroner i Flådestation Korsør, som også får tilført administrative stillinger fra Frederikshavn.

- Regeringen siger, den har travlt med udflytning af arbejdspladser fra København, men det her en centralisering. Medarbejderne, som skal arbejde i Korsør, bliver pendlere fra København. Det viser bare igen, at politikerne og Søværnet ønsker at samle hele Flåden i Korsør, mener Bjarne Laustsen, valgt i Frederikshavn-kredsen og medlem af Forsvarsudvalget.

Han er så bekymret over situationen, at han på mandag har indkaldt relevante personer til krisemøde i Frederikshavn. På mødet vil blandt andre chefen for Søværnets Sergentskole i Frederikshavn, Michael Flagstad, deltage.

Sergentskolen står nemlig også til at blive ramt. Regeringen vil samle administrationen af de tre sergentskoler i Varde. Sergentskolen fortsætter dog i Frederikshavn - det er "kun" administrationen, som forsvinder.

Bjarne Laustsen hæfter sig også ved, at der trods alt er nordjyske "sejre" at glæde sig over i regeringens udspil. Et forslag om at lukke Sæby Redningsstation og fjerne en båd fra Læsø Redningsstation er således droppet. Flyvevåbnets redningshelikopter bliver også i Aalborg.

Forhandlingerne om forsvarsforliget begynder i dag kl. 16.00, og der er allerede aftalt nye møder torsdag og fredag.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close