Gå til hoved-indhold
19. juni 2011 - kl. 18.06

Laver aftale med verdens største floorballbutik

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Det er første gang, at KlubbHuset laver en aftale med en klub uden for Sverige.
Af: Aage Gøgsig

En glad formand for FC Outlaws Floorball, Bjørn Fuglsang, kunne forleden underskrive en samarbejdsaftale med verdens største floorballbutik.

- Det er med glæde, at vi i dag kan præsentere vores nye samarbejdspartner omkring tøj og floorballudstyr. Vi har søgt efter en samarbejdspartner, der kan levere alt, hvad vi har brug for, og det har vi fundet i KlubbHuset, siger formanden.

KlubbHuset har til huse i Göteborg og er verdens største floorballbutik. KlubbHuset forhandler alle de store mærker inden for floorball.

- KlubbHuset har desuden et stort netværk til mange svenske klubber, hvilket vi også har søgt efter, siger Bjørn Fuglsang.

Aftalen indeholder nyt spillertøj til hele klubben. En helt ny tøjprofil til alle FC Outlaws-medlemmer, herunder træningsdragter, træningstøj, polotrøjer, hættetrøjer, jakker og tasker, stave og sko, og ikke kun et begrænset antal mærker, men alle de mærker, KlubbHuset forhandler.

Udover ovennævnte er der også fordelagtige priser på bolde, isposer, medicareprodukter samt alt andet udstyr, der skal til for at drive en floorballklub.

Det er også med i aftalen, at FC Outlaws tager til Göteborg et par gange om året, ligesom KlubbHuset ommer til Frederikshavn for at holde klubaftener.

- Det er første gang, at KlubbHuset laver en aftale med en klub uden for Sverige, så vi er temmelig stolte af, at de har valgt FC Outlaws med. Vi forventer, at vi i fremtiden kan udbygge aftalen med yderligere tiltag, oplyser Bjørn Fuglsang.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...