Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.08.2019 | Af: Michael Frederiksen

Legeplads i Rådhusparken - vinderen findes i morgen

Legepladsen til de små børn findes i øverste venstre hjørne af Rådhusparken.
I morgen udpeges vinderprojektet, når det gælder opførelsen af en legeplads i Rådhusparken i Frederikshavn, og i dag skal politikerne i Teknisk Udvalg tage stilling til, om der også skal laves en skaterbane i Rådhusparken.

 

17. juni 2019 blev der igangsat en udbudsrunde for legepladsen i Rådhusparken, hvor fem af de store legepladsfirmaer er inviteret. Det er et omvendt udbud med en fast prisramme på 1,3 millioner kroner, hvor det er byderens opgave at udforme og indrette parkens legeplads inden for prisrammen.

I morgen udpeger et bedømmelsesudvalg vinderprojektet efter en
præsentation af de fem projekter. Projektet er udbudt som økonomisk mest fordelagtigt, hvor der vægtes efter følgende kriterier:

30 %: Overholdelse af den økonomiske ramme
30 %: Legepladsens byggetekniske kvalitet (drift, vedligehold, levetid)
20 %: En velfungerende legeplads med fokus på leg, læring og bevægelse
10 %: Maritimt tema
10 %: Tidsplan, herunder slutdato

Legeskibet, som er foræret af Stena Line og Frederikshavn Havn, vil indgå i det samlede legeområde. Skibet udformes som en færge med den karakteristiske røde Stena Line-skorsten.

9. juli 2019 har Park og Vej igangsat etableringen af den nye sti på tværs af Rådhusparken. Stiforbindelsen forventes færdig med samme slutdato som legepladsen.

Opholdsarealet på stiforbindelsen navngives Remisen og skal være parkens centrum. Helt konkret bliver en pladsdannelse omkranset af et stål- og træelement, der bølgevis vil tage form af bænk, port, gynge, scene og leg.

Der skal udarbejdes et udbudsmateriale for Remisen og sendes ud. Det er endnu uvist, om Remisen kan stå færdig med samme slutdato som legepladsen, da produktionstid og økonomi endnu ikke er klargjort.

I den sydlige del af Rådhusparken – syd for den tværgående sti – skal der indrettes en ungezone. Center for Kultur og Fritid har udarbejdet en større ungeundersøgelse med interviews, der til dels skal ligge til grund for indretning af området. Der mangler en endelig stillingtagen til indhold af området, herunder overvejelser om en skaterbane.

Kommunaldirektør Mikael Jentsch indstiller, at politikerne i Teknisk Udvalg i dag beslutter, at forvaltningen udarbejder et forprojekt af en skaterbane.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Frederikshavn Kommune

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close