Gå til hoved-indhold
22. november 2016 - kl. 16.11

Leif inviterer sin mor på 80 år med til rockfestival

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Seks bands er på plakaten til WATERLINE i Arena Nord.
  • 4 af 4
    Seks bands er på plakaten til WATERLINE i Arena Nord.
Af: Michael Frederiksen

Leif Nielsen glæder sig til at invitere sin 80-årige mor med til Arena Nords indendørs musikfestival WATERLINE, som finder sted lørdag 18. februar næste år.

Leif Nielsen er én af de seks heldige vindere i Kanal Frederikshavns konkurrence om seks julegaver, hvor indholdet i alle pakker er to billetter til WATERLINE.

- Jeg skal have min mor på 80 år med - still rockin' on. Og hun har læst adskillige disney-historier højt for sine børn, børnebørn og nu snart oldebørn, når mørket faldt på. Se, det er et virkeligt Disneyland After Dark-eventyr, skriver Leif Nielsen.

Interessen for at deltage i konkurrencen var overvældende, og mange af deltagerne gav uselvisk udtryk for, at de ville forære billetterne til andre. 

- Jeg vil give begge mine billetter til Lise Lorenzen, så hun kan få en belønning for det store arbejde, hun hvert år lægger i at lave julekasser til trængende mennesker i Frederikshavn, lød det fra Claus Rendeman.

Her er de seks heldige vindere, som senest 1. december skal afhente deres billetter i Arena Nord:

Louisa Feldskov Rasmussen
Camilla Meyer
Tinna Milling
Leif Nielsen
Anders Stidsholt Rasmussen
Claus Rendeman

Festivalens navn er WATERLINE, og publikum får mulighed for at opleve D.A.D., Blue Van, Go Go Berlin, White Dominos, Superscum og Bon Jovi Jam.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...