Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.04.2012 | Af: André Hansen

Leverandørmesse ved Strandby Net fangede folk

Arrangementet afvikles igen næste år.
I fredags var der leverandørmesse ved Standby Net, hvor innovative løsninger og nytænkning inden for branchen kunne udfolde sig. Det gode fiskevejr betød et lavere besøgstal, men det nye tiltag bød på udstillinger fra op mod 10 leverandører, skriver FiskeForum.dk. 



 

Der blev serveret kaffe og rundstykker og senere på dagen stod den på fadøl og ristede pølser. Stemningen var god til leverandørmessen i Strandby, og travlt var der også, selvom besøgstallet kunne have været en anelse højere. Interessen for de nye teknologiske fremskridt inden for fiskeri var stor, og tilbudene var mange.

På FiskeForum.dk fremgår flere af de ting, som udstillerne kunne fremvise:

Special udstyr af alt fra wiremuffer til taljeblokke med rustfri drivhjul op til Ø1000mm fra Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S hvor den faglige introduktion var af Lars Markussen.

Hovedleverandøren af polymerkomponenter til trawl industrien var præsenteret ved Euronete Scandinavia ved Thomas Dalsgaard, som repræsenterede det portogisiske firma.

Randers Reb kunne ved Thomas Rode fortælle om firmaets egen produktion på deres lituaiske fabrik, hvor blandt andet deres specielle wire blev fremstillet , havde et nyt produkt med som for tiden bliver testet af to trawlere og hvor resultatet vil blive lagt frem i den nærmeste fremtid.

Allan Rønn Pedersen som på underholdende vis fortalte om trawlskovle og om alle de nye tiltag, havde også flere potientielle emner med hjem.

Satelit TV og satellit telefoni blev fremvist af ESL, som med en lav timepris også kunne tilbyde fiskerne helt deres eget personlige kort således at hver fisker kunne holde styr på sit eget telefonforbrug, i følge Keld Rosenberg.

Lotus havde stillet alt elektronisk udstyr op med trawl sensorer i alle mulige og umulige udgaver. Man kan få sensorer til næsten alt. Leif Jensen viste blandt andet de servicevenlige sensorer hvor batteri skifte mod en mindre pris på reparation, kunne foretages ved firmaet adresse i Grenaa. Ligeledes blev der på en pc vist en animation af hvorledes trawlskovle kunne opfører sig i vandet hvis ikke indstillingen har optimal.

Jógvan Jacobsen fra Vógnin Ltd. Sælger for den Pelagic del af koncernen og i dag en stærk samarbejdspartner i Strandby Net, fortalte om de lidt større trawlopgaver som Vógnin havde tilført Strandby net med blandt andet leveringer til trawlerene Ruth, Beinur og Asbjørn alle med færøske redere.

Web sitet og magasinet fra FiskerForum havde Havfrisk Fisk nyheden med. Fiskerens mulighed for med en sms tjeneste at fortælle købere ved kajkanten, hvornår og hvad fisk der bliver landet på et bestemt tidspunkt i en given havn.

Lars Peter fra Strandby kunne meddele, at arrangementet vil løbe af stablen igen næste år samme tid efter en vellykket messe.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

FOTO: Henning Hansen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close