Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Liberal Alliances Ungdom stiftet i Frederikshavn

Fra venstre ses kasserer Martin Andersen, næstformand Christian Steen Møller, formand Peter Simon Christensen, bestyrelsesmedlem Dennis Knudsen og bestyrelsesmedlem Jesper Christiansen.

Liberal Alliances Ungdom holdt tirsdag stiftende generalforsamling i Skolegade 8 i Frederikshavn, hvor man formåede både at sammensætte en velkvalificeret bestyrelse og samtidig have plads til de skæve vinkler.

 

Valgt til lokalformand blev Peter Simon Christensen, mens Christian Steen Møller blev valgt til posten som lokalnæstformand. Martin Andersen kommer til at varetage foreningens økonomi gennem sin nye stilling som kasserer, mens Jesper Christiansen og Dennis Knudsen kom i bestyrelsen som fritvalgte medlemmer. Alle medlemmer af bestyrelsen har deres daglige gang på en gymnasial uddannelse.

Peter Laigaard, byrådsmedlem og folketingssuppleant for Liberal Alliance, er glad for den nordjyske forening:

- Jeg er utrolig glad for, at vi nu endelig har fået tid til at stifte en ungdomsorganisation for Liberal Alliance med udgangspunkt i Frederikshavn. Mange unge hjalp mig under valgkampen, og nu har de deres eget forum, hvor de kan mødes.

Den nyvalgte formand, Peter Simon Christensen, supplerer:

- Det er fremragende at kunne samles som ligesindede på ét fælles punkt: Frihed. Der blev valgt nogle kompetente og engagerede mennesker til generalforsamlingen, og de bliver en fornøjelse at arbejde sammen med. De har en masse at byde på, og med deres indbyrdes evner er der ingen tvivl om, at vi som forening når langt.

Peter Simon Christensen forklarer også begrundelsen bag oprettelsen af den nye forening:

- Motivationen bunder i interessen for frihedens budskab; at man både skal have frihed til forskellighed, men også mere personlig frihed. Desuden er stiftelsen også et udtryk for bekymring hvad angår det danske samfund. Her lokalt har byrådsmedlemmer travlt med at prioritere kultur højere end kerneydelser, mens man mere landspolitisk står overfor en stor udfordring, hvor i særdeleshed unge kommer til at betale gildet for et stort offentligt forbrug.

Liberal Alliances Ungdom har i skrivende stund 850 medlemmer på landsplan.


 


BillederTilføj billede


FOTO: LA

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 960 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder