Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.12.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Pokal-exit: White Hawks taber 1-7 til Rungsted

White Hawks har tidligere i denne sæson vundet to gange over Rungsted, men det var ikke til at se i søndagens pokalsemifinale.

Frederikshavn White Hawks led søndag eftermiddag sæsonens hidtil største nederlag. Det skete i Hørsholm Skøjtehal, hvor White Hawks tabte 1-7 til Rungsted Cobras i pokalsemifinalen. Specielt i anden periode gik det helt galt for frederikshavnerne.

 

- Ingen var bare i nærheden af at være oppe på bare et rimeligt niveau, erkendte White Hawks' kaptajn, Mike Grey, efter pokallussingen.

Eric Przepiorka bragte Rungsted Cobras foran 1-0 efter 11 minutter, mens nordsjællænderne endda var i undertal. Det var en jævnbyrdig første periode, hvor White Hawks vandt skudstatistikken med 9-8.

Små fire minutter inde i anden periode øgede Lasse Degn til 2-0. Det skete fire sekunder efter, at Jesper Jensen var kommet tilbage på isen efter to minutter i straffeboksen.

14 minutter inde i anden periode var Eric Przepiorka igen på pletten. Med sit andet mål i kampen gjorde den 28-årige amerikaner det til 3-0.

To minutter før periodens udløb gjorde Andreas Sabroe det til 4-0. Igen faldt scoringen i sekunderne efter, at gæsterne var blevet fuldtallige - denne gang efter en udvisning til Rasmus Bech Christensen.

Men modgangen stoppede ikke her for frederikshavnerne. Eric Przepiorka scorede til 5-0, da der manglede 30 sekunder af anden periode - amerikanerens tredje mål i kampen.

Skudstatistik i anden periode: 22-4 til Rungsted Cobras!

Inden tredje perioden byttede White Hawks målmand. Frederik Andersen blev afløst af Dennis Aaby.

White Hawks havde et overtag i tredje periode, og Radim Piroutek reducerede til 1-5, men hjemmeholdet svarede igen med to scoringer.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 447 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
08-12 - Tredje gang lykkens gang: White Haw...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder