Gå til hoved-indhold
29. september 2010 - kl. 00.09

Lørdag med to levende kameler i gågaden

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    Lørdag er det muligt at ride på kamel på Fisketorvet.
  • 3 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
Af: Line Helledi Jensen

Tror du på, der kommer levende kameler i gågaden? Det gør handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK. De sørger endda - i samarbejde med MaxiZoo - for, at der er hele to af slagsen på lørdag.

Kamelerne kan opleves på Fisketorvet fra kl. 11.00 til 14.00. Der kommer to rigtige kameler med to fedtfyldte pukler. Børnene kan få en ridetur på kamelerne, eller der kan blive taget et foto af hele familen, måske er der endda palmer i baggrunden.

- Kamelerne skal til for at gøre det mere spændende. Det er jo ikke hver dag, man ser kameler i gågaden. Der vil også være konkurrencer, aktiviteter og FREDERIK-maskotten deler slik ud til børnene, siger Dan Kobberup, handelschef i Frederikshavn.

På Kirkepladsen står Farm Fun - ligeledes lørdag - klar med alverdens levende dyr. De giver gerne børnene en trækketur på deres små heste. De har desuden geder, kaniner og et lille æselføl med.

Søndag holder mange af butikkerne åbent. FREDERIK byder kl. 10.00 på kaffe og rundstykker i samarbejde med CC-Bageren.




Den røde løber rulles ud ved flere forretninger, og der vil være mulighed for at se og prøve nogle af de mange lækre produkter.




Og FREDERIK har flere aktiviteter i støbeskeen. Fredag 29. oktober er der Halloween, hvor butikkerne har åbent til kl. 21.00. Der er lagt op til en uhyggelig shopping-oplevelse.

5. november sætter FREDERIK fokus på butikkerne langs Hjørringvej. Det sker, når der er Aftenkup i Vestbyen.

Torsdag 25. november afvikles Open By Christmas. I den anledning arbejder handelschefen på at skaffe en af Danmarks største kælkebakker til byen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...