Løse hunde i parken og på stranden generer mig

”Den gør ikke noget.” Nej – måske. For år tilbage løb en fremmed hund efter et af mine børn nede på stranden. Hunden var sikkert bare kåd, men den jagtede mit barn, som blev væltet omkuld. Både barnet og jeg var ret rystede bagefter. Jeg har talt med flere, som har haft den ubehagelige oplevelse at blive jagtet af en hund, mens ejeren står og råber i baggrunden: ”Den gør ikke noget.”

Jo, det gjorde en anden hund på størrelse med en kalv faktisk. Min søn var i forklædning og det blev det ukendte dyr åbenbart foruroliget over. Den rejste sig med forpoterne på min søns skuldre og knurrede ham lige ind i hovedet. Da jeg forsøgte at få den væk fra ham, satte hunden kæberne om min arm. Den bed ikke til, markerede sikkert blot. Men både min søn og jeg blev meget bange.

”Den gør ikke noget.” Hvordan kan en hundeejer være sikker?

Jeg har fuld forståelse for, at man vælger at få hund. Jeg kan se, der er et særligt bånd mellem hunden og dens mennesker. Jeg har accepteret, at jeg hos nogle venner skal være i rum med deres kæledyr. I den situation har jeg jo også selv valgt at besøge hundens område.

Men det generer mig virkelig, at man også møder løse hunde fx i parken eller på stranden. Når nu der ér oprettet områder, hvor hunde må løbe frit, er det mig uforståeligt, at de spæner frit omkring der, hvor familier, dagplejemødre med deres kuld, børnehavebørn m.fl. færdes.

Jeg er ret ligeglad med, hvad en hundeejer TROR, hunden gør eller ikke gør. Jeg vil gerne VIDE, at der er snor i kræet – selv om den er nok så sød.

Skal hundens frihed gå forud for menneskers tryghed – og til tider sikkerhed?

Har en hundeejer virkelig 100 % styr på sin hund?

Jeg vil påstå, man ikke kan stole på dyr. Jeg stoler ikke engang helt på vores høns.