Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.08.2010 | Af: Anna Marie Pedersen

Løse hunde i parken og på stranden generer mig

Anna Marie Thusgaard Pedersen: - Jeg er ret ligeglad med, hvad en hundeejer TROR, hunden gør eller ikke gør. Jeg vil gerne VIDE, at der er snor i kræet – selv om den er nok så sød.

Anna Marie Thusgaard Pedersen blogger på Kanal Frederikshavn, men med dette indlæg skal hun næppe forvente at få overrakt Nobels Fredspris af landets mange hundeejere.

 

”Den gør ikke noget.” Nej – måske. For år tilbage løb en fremmed hund efter et af mine børn nede på stranden. Hunden var sikkert bare kåd, men den jagtede mit barn, som blev væltet omkuld. Både barnet og jeg var ret rystede bagefter. Jeg har talt med flere, som har haft den ubehagelige oplevelse at blive jagtet af en hund, mens ejeren står og råber i baggrunden: ”Den gør ikke noget.”

Jo, det gjorde en anden hund på størrelse med en kalv faktisk. Min søn var i forklædning og det blev det ukendte dyr åbenbart foruroliget over. Den rejste sig med forpoterne på min søns skuldre og knurrede ham lige ind i hovedet. Da jeg forsøgte at få den væk fra ham, satte hunden kæberne om min arm. Den bed ikke til, markerede sikkert blot. Men både min søn og jeg blev meget bange.

”Den gør ikke noget.” Hvordan kan en hundeejer være sikker?

Jeg har fuld forståelse for, at man vælger at få hund. Jeg kan se, der er et særligt bånd mellem hunden og dens mennesker. Jeg har accepteret, at jeg hos nogle venner skal være i rum med deres kæledyr. I den situation har jeg jo også selv valgt at besøge hundens område.

Men det generer mig virkelig, at man også møder løse hunde fx i parken eller på stranden. Når nu der ér oprettet områder, hvor hunde må løbe frit, er det mig uforståeligt, at de spæner frit omkring der, hvor familier, dagplejemødre med deres kuld, børnehavebørn m.fl. færdes.

Jeg er ret ligeglad med, hvad en hundeejer TROR, hunden gør eller ikke gør. Jeg vil gerne VIDE, at der er snor i kræet – selv om den er nok så sød.

Skal hundens frihed gå forud for menneskers tryghed – og til tider sikkerhed?

Har en hundeejer virkelig 100 % styr på sin hund?

Jeg vil påstå, man ikke kan stole på dyr. Jeg stoler ikke engang helt på vores høns.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Mia Sørensen, 04-10-10 19:12:
Det kan lade sig gøre hvis man sørger for en god hundetræning http://www.kennel-guiden.dk/hundetraening.aspx men det sætter virkelig store krav til ejerne. Og problem er nok at selvom de fleste måske har styr på det og kan overholde det via en god hundetræning, så vil de få der ikke kan ødelægge det for de mange. Og det skal jo være sådan at folk kan føle sig sikre når de færdes i en sådan park.
K J, 25-08-10 10:23:
Citat fra Bloggeren
- Jeg vil påstå, man ikke kan stole på dyr

måske kan nogen ikk stole på dyr.
nok er der oprettet steder hvor de må rende frit, men det gider man nok ikk gå hen his der er for langt, eller der er for kedeligt

prøv og køre det parallelt med færdslen i bil

bilisten køre i en zone hvor det maximalt er tilladt at køre 50 men køre 100 fordi det er kedeligt at kører 50, han overtræder regleren
er der egentlig ikk også oprettet hastighedsgrænser for bilister??
dem følger mange heller ikk. så man kan heller ikk stole på bilisten

det jeg prøver at sige, ekstremt mange mennesker pisser på reglerne. og hvis de bliver taget, så bliver det jo bare sjovere at gøre det igen næste gang.

Jeg siger ikk jeg er uenig med dig, jeg siger bare det er et problem der er svær at løse
Christina Thyland, Frederikshavn 24-08-10 11:34:
Hundehysteri!!
Anna Marie Pedersen jeg er fuldstændig enig med dig, din søn og dig burde aldrig stå i sådan en situation, det er uansvarligt af hundeejeren at lade sin hund komme på klos hold og skræmme jer på den måde. Derudover synes jeg det er "tragisk" at "vi" har sådan behov for regelrytteri og pakke alt ind i love/paragraffer osv for at føle os sikre i parker og på strande, hvis faren skulle være ude at en hundeejer ikke har kontrol med sit kræ. I min "idylliske" verden er det selvsagt at hunde og deres ejere tager disse forholdsregler og viser hensyn, bruger deres fornuft og viden omkring det dyr de har erhvervet sig. Man har hunden i snor og samler lort op og smider affaldet i en af de dertil indrettede affaldsspande. Utroligt at det kan være så svært - ligesom det er svært for nogle at overholde rygeregler, bruge cykelhjelm, spænde sikkerhedsselen og droppe alt brug af mobiltelefoner under kørsel osv. HVORFOR hulen kan vi ikke bare vise mere hensyn og bruge knoppen i disse sammenhænge, love kan gøre SÅ meget, oplysning og hensyn kan gøre endnu mere.

Hvad blev der af at hunden er menneskets bedste ven? - gik det lidt af fløjten i massehysteriet omkring kamphundene, har vi fået hundefobi? Jeg spørger bare?! Er selv den heldige ejer af den dejligste hund i verden :-) det er en boxerblanding og ja vi har to små børn. Oplever en masse sjove, dejlige ting i legen med barn og hund, opdrager mine børn til at have respekt og forståelse for hunden og omvendt.

Vi nyder alle gåturene og den kærlighed, beskyttelse vores hund giver os. Vores hund skal da helt klart opleve friheden ved at bade i havet og lege med bold, helt fri uden snor - men det er da en selvfølge at vi venter til at stranden er øde og der ikke er børnefamilier eller andre i nærheden som vi forstyrrer og det er da klart at skulle vores hund lave nr. 2 samler vi op, synes da ikke nogle skal risikere at træde en ildelugtende lort op mellem strandtæerne, ville blive rasende hvis det skete for mig eller mine børn. Man bliver nødt til at udvise respekt for andre og for deres angst, overfølsomheder overfor hunde, andet kan man simpelthen ikke være bekendt. Joh jeg har måske selv været for godtroende, min hund vil løbe efter en kat hvis den er løs, kun for jagtens skyld, for i virkeligheden er den "hunderæd" for katte. Så det er kun steder hvor der ikke er folk i nærheden eller i hundeskoven lader min skønne vovse mærke friheden i leg/træning uden line. Min hund er iøvrigt meget velopdraget og hilser ikke på hverken mennesker eller hunde uden jeg giver lov. Det er jo klart at når man har så stor en hund at man har styr på den og har forståelse for at så stor en hund vil kunne vælte et barn hvis den i iver vil hilse og hopper op. Det sceneri skal man jo ligesom være på forkant med. Forleden mødte jeg en dame som kom gående, pulsende med en smøg i hånden, jeg havde min hund løs og tænkte nå ja hun viser ikke hensyn til mig og gad derfor ikke tage min hund i snor, min hund som iøvrigt var fløjtendes ligeglad med vedkommende. Hun kiggede forarget på mig og sagde "vil du få den hund i snor" med "den ligner jo en kamphund" minen på - i ren irritation gengældte jeg hende og sagde "skal du ikke bare passe din smøg?!" joh lidt for flabet - hvilket jo så resulterede i stor fornærmethed. Ja der ligger skisme også cigaretskodder overalt - det er også ulækkert.. Så hele min pointe er, kend din hund, hav respekt for dine medmennesker, drop hundehysteriet og saml for h....... den lort op efter din hund og smid den væk i skralderen og ikke andre steder. Giv plads til hinanden, ingen skal opleve det som Anne Marie oplevede - det er en selvfølge/fornuft/respekt/logik og ja så er den ikke længere.
De bedste hilsner fra en som stadig synes at hunden er menneskets bedste ven!
Kim Larsen, Frederikshavn 24-08-10 04:27:
Hej igen.

Selvfølgelig må man gerne lade hunden løbe frit på stranden under forudsætning af, at man har styr på kræet.

Dog bortset fra perioden 1. april - 30. september som er angivet i lov om naturbeskyttelse. - Hvis nogle strandområder skal have særlig status pga. mange besøgende, særlige habitatsområder eller lign. - eks. palmestranden, Ja så burde Frederikshavn Kommune ved skiltning angive, at hunden skal føres i snor. så ved alle hvad de har at holde sig til.

I selve byens gader og parker er der ingen tvivl. Få dog snor på den hund.

Rigtig god dag.

Kim Larsen.
Pia Granfeld, Fr.havn 23-08-10 15:05:
Kan sagtens følge begge lejres synspunkt og holdninger. Der skal være plads til alle - mennesker og hunde. Jeg har selv haft hunde i mit liv altid og er derfor ikke bange for dem - men det må man accepterer andre er.

Så jeg synes folk skal holde deres hunde i snor og så ellers lade dem løbe frit rundt alt de har lyst til - på de steder som er lavet til det. Måske der skal ses en mulighed i at lave en "hundestrand" på en mere øde strækning i Frederikshavn???

OG ja jeg undrer mig godt nok også over de hundeejere som GIDER samle deres hunds efterladenskaber op i en pose for derefter at smide det på jorden igen....... Se her var en yderligere mulig indtægt for det offentlige - bøde for at smide pose med høm høm fra sig ....... Det må da skaffe mange tiltrængte penge til statskassen ;) hehe
Anna Marie Pedersen, Frederiksavn 23-08-10 12:41:
Spændende meninger på banen.

Men hvornår kommer forsvaret for de fritløbende hunde?
marianne Bille Jensen, 22-08-10 12:09:
Ja, du har helt ret ;) Annemette.
Og alt i alt syntes jeg bare man har pligt til som hundeejer, at tage hensyn, og det indebærer også at føre sin hund i snor. Med mindre man har 100 % styr på den, så den går ved ejerens side, som var den klæbet fast. Og hunden ikke farer afsted 5 m før ejeren, der er mange der er utrygge ved at møde en løs hund.
God søndag til alle
Venlig hilsen
Marianne
Annemette Christensen, Frederikshavn 22-08-10 11:45:
Marianne....Jeg mener på ingen måde, at man ikke skal samle hundens efterladenskaber op efter sig. Ved ikke, hvordan du kan læse, at det er det jeg mener? Jeg synes, som dig, blot at det er ligeså stort et svineri at smide affald i naturen-deriblandt også hundelorte i poser. Hvis det er det man gør, så går fidusen af at samle den op jo ligesom fløjten!
Jeg tror kun at vi kan blive enige om, at hundelort på sko og tøj er noget af det mindst spændende. Har jeg ret?

God søndag til dig også:0)

Annemette.
marianne Bille Jensen, 22-08-10 10:17:
Annemette
Jeg kunne aldrig nogensinde finde på, at smide posen med hunde høm fra mig i naturen, ved ikke hvem der gør det. Men du skriver som om du mener det er bedre ikke at samle op, efter min mening er begge dele lige galt. Og der er ingen undskyldning for ikke at samle op, det skylder vi vores medmennesker, det er altså ikke alle der elsker hund, og slet ikke efterladenskaber på fodtøj, tøj osv.
Ansvarlige mennesker der har hund, de samler op, og de smider ikke posen i naturen, naturligvis ikke.
Venlig hilsen og god søndag til alle
Marianne
Henrik Madsen, 21-08-10 22:22:
Er helt enig med blog skribenten.

Undrer mig så over at en indlægsskriver skriver følgende :

"Kan man ikke kontrollere sin hund, og der ser ikke sådant ud jf. de eksempler som er fremlagt her i debatten – Ja så skal man holde sin hund i snor."

For at være helt ærlig så syntes jeg at ALLE burde holde deres hund i snor hele tiden uanset om de så selv mener de har styr over hunden. Problemet opstår jo netop fordi så mange hundeejere øjensynligt er utroligt dårlige til at vurdere deres egne evner til at holde hunden under kontrol uden snor.

Snoren bør KUN være pillet af hunden på egen lukkede matrikel og så de steder hvor man har lavet specielle snorefri luftesteder.

Nå ja og så var der også lige denneher.

"Det er bare ikke altid nemt når børn syntes det er sjovt at hive alle de poser ud fra de stander der står hundt omkring! - og jo det gør børn, jeg har set det med mine egne øjne! "

Gad vide hvorfor det pludseligt skal være børnenes skyld at bemeldte personage ikke kan samle sine hundelorte op. Efter min bedste overbevisning burde det være lovpligtigt at have en pose med til opsamling af hundelort hvis man lufter sin hund.

De stativer der nævnes står alligevel med så stor afstand at det er utænkeligt at hundeejeren går til stativet og tilbage for at samle op og det kan vel ikke være fordi man ikke selv har råd til en pose til hundelort.

Men det er jo det typiske...Det er altid de andre's skyld hvis man ikke lige får gjort det som man burde...

Henrik Madsen
Annemette Christensen, Frederikshavn 21-08-10 21:12:
Jeg synes, det er så fint, at man samler hundens høm-høm op i de dertil indrettede poser (og smider dem i en skraldespand efterfølgende). Jeg undrer mig blot over at man gør det, for derefter at smide dem i naturen??? Hvad mon meningen er med det? Alt andet lige, så nedbrydes en hundeprut uden plastik vel hurtigere end indpakkede efterladenskaber! Hvad er så bedst???
Blev bare lige nødt til at få den lort på banen også i dette udmærkede indlæg....møder dem nemlig selv dagligt.

Vh Annemette
Kim Larsen, Frederikshavn 21-08-10 19:19:
Som hundeejer er jer på ingen måde uenig med mange af Indlægsholdere - Kan man ikke kontrollere sin hund, og der ser ikke sådant ud jf. de eksempler som er fremlagt her i debatten – Ja så skal man holde sin hund i snor. Det eksempel som Anne Marie Thuesgaard Pedersen har startet debatten med, viser med alt tydelighed en hundeejer, som ikke har styr på hunden, og det uanset om så er den sødeste hund i hele verden, så skal den holdes i snor, hvis andre bliver utrygge ved dens tilstedeværelse.
Jeg er dog lidt bange for, at debatten skal tage en drejning mod at lufte hunde i det fri, så derfor nedennævnte kommentar.
I ”Lov om naturbeskyttelse” findes der et regulativ om hundes færden, og der er ingen tvivl om, at man som hunderejer i bymæssigt bebyggede områder har pligt til at holde sin hund i snor eller ifølge med en person, der har fuldt herredømme over hunden. Det samme gælder for færden på gader, veje, stier eller pladser m.v. der er åbne for alm. Færdsel. Dermed også div. Parker i og omkring byen.
Nu er Frederikshavn omgivet af flere åbne områder, med engarealer, strande og skove. Mht. til skovområderne, så hersker der ingen tvivl. Hunden skal føres i snor, og det uanset om hunden er under fuld kontrol.
Men mht. strandområderne. Så kan reglerne særskilt reguleres af kommunen. Jeg har forgæves forsøgt at finde regler om dette via Frh. Kommunes hjemmeside men uden held. Derfor regner jeg med at normalreglerne i lov om naturbeskyttelse er gældende - og det betyder, at hunden gerne må være fri i det område som ligger mellem ”den daglige lavvandslinie og den sammenhængende landvegetation”. Dvs. selve strandområdet. Dette er dog ikke gældende i perioden fra 1. april til 30. september, hvor hunde på stranden skal føres i snor. Det samme gælder hele året på det bevoksede område oven for stranden.
Som hundeejer er jeg selvfølgelig ude og lufte hund flere gange dagligt. og vores lille ”Buster”, som er en fræk lille Jack Russel, bliver selvfølgelig holdt i snor når vi går rundt på veje og stier i området ved Sønderjyllandskvarteret. Buster er en hund i fuldt vigør, og der er altid fuld fart på. Det bedste den ved, er at kunne løbe frit omkring og strække ud for fuld udblæsning. Derfor tager vi flere gange om ugen ud i Hundeskoven ved Bannerslund, hvor hunden kan lege med andre hunde og fare ud over stepperne på hundeskovens nye markområde. – Desværre er der kun dette ene område i hele Frederikshavn. Det ville være ønskeligt om man inden for Frederikshavn by kunne finde et tilsvarende område, Da mange er forhindret i at tage den 6 km lange tur til hundeskoven nord for Elling.
Mht. til Stranden, Ja så må jeg nok indrømme, at det også er et sted, hvor det er godt at lade hunden strække ud. Jeg vil ikke afstå for den ret, heller ikke i Frederikshavn - Men måske kunne lokale bestemmelser regulere for, på hvilke strandområder det burde være tilladt at lade hunden går løs. Mit foretrukne område, som jeg en gang imellem besøger, er nord for Campingpladsen og videre mod nord til området ved Elling Å’s udløb. Her er der stort ingen mennesker i det daglige, og der er let at kontrollere hundens færden, da strandområdet er afgrænset fra det bevoksede areal med sump, hegn og sivbræmmer. Er der andre besøgende på stranden, så er hunden selvfølgelig i snor med mindre at andre er fuldt indforstået med at hunden er løs. Uanset hvad, så er det stadig mig som hunderejer, der har ansvaret for hvad der sker, og hvordan hunden opfører sig. – Buster er rigtig glad for alle mennesker, men når vi møder fremmede børn, så er Buster altid i snor. Selv om leg kan være nok så sjovt både for hunden og børnene, så kan den lynhurtigt udvikle sig til noget som man ikke har kontrol over. Under leg kan en pludselig utryghed ved barnet nemt blive misforstået af hunden, der bare tror, at barnet vil lege videre, og forsøger barnet at løbe, Ja så bliver det hele bare endnu mere sjovt for hunden, der misforstår situationen, løber efter og springer op. Lad os undgå disse situationer. Der findes mange uansvarlige hundeejere, som desværre ikke forstår det sociale samspil mellem dyr og ”fremmede” mennesker, fordi hunden er ”åh så sød”, men der findes så sandelig også mange forældre, der i misforstået kådhed lader deres børn skalte og valte som de vil når det gælder fremmede hunde.
Det var en lang smøre, men som først nævnt, så håber jeg ikke at debatten kommer ind på et sidespor mht. hundeluftning. Jeg mener at vi efterhånden har fået en fornuftig lovgivning når det gælder hunde, men for bla. Frederikshavn, kunne det måske være godt med et par lokale regulativer så alle ved hvad de har at holde sig til – Det vil dermed også betyde, at hvis man i givet fald færdes på særlige områder, så kan der være risiko for at møde løse hunde.
Keld Gydum, FREDERIKSHAVN 21-08-10 17:58:
Til marianne Bille Jensen

Hundes efterladenskaber kan vi hurtigt goere til et problem .... gaa en morgentur paa Nordre Mole, ja men det er helt fantastisk man sku tro det var heste der bliver luftet!

Med hensyn til Hund i snor, tror jeg paa den nye LOV om samme, som blev vedtaget i sommer kommer til at virke.

Og bag ved, vil det vaere taabeligt at den enkelte ejer ikke foelger Hunde Loven plus de Lokale Politivedtaegter, som kan variere fra fra omraade til omraade.

Vedtaegterne skal Hundeejeren selv holde sig opdateret med ...

Jeg tror paa den gode vilje, og ellers vil jeg benytte mig af 114 eller 112 hvis jeg foeler mig truet, eller groft chikaneret!

Hygge Keld Gydum / Lav nu ikke problemet stoerer end det er for nogen parter ...
marianne Bille Jensen, 21-08-10 16:35:
Løse hunde er et stort problem, og jeg kan kun tilslutte mig indlægget. Jeg er ligeglad med af hvilken race, for man kan aldrig stole 100 % på en hund. Jeg har selv en lille hund, og den lufter jeg altid i snor. Og når den skider, ja så samler jeg altid lorten op. Jeg har hold øje med de mennesker der lufter hund uden snor, muligvis er der en enkelt der samler lort op efter hunden. Men i det store og hele, ja så er der ikke en eneste af dem der samler lort op, hvad er det for noget svineri ? Jeg har mange gange været nødsaget til at skifte rute med min hund, fordi parken er indtaget af store løse hunde, samt deres ejere. Jeg har høfligt henvendt mig til flere, og spurgt om ikke de vil være sød at tage hunden i snor, da jeg er utryg ved det. Jeg har kun fået beskidte svar, og aldrig en sød bemærkning om, at jo da det gør jeg da gerne.
Cykelstien bag ved Kaspershus, her er en grøn rabat, her løber tit løse hunde af alle racer, de skider hvor det nu passer, her har jeg heller aldrig set ejeren samle op. Kommunen har hængt poser op, men alligevel gør de sig ikke den ulejlighed at samle deres egen lort op.
Jeg er bange for de er uden for rækkevide de mennesker, og det er helt håbeløst at få dem til at forstå, at det ikke er alle der bryder sig om der kommer en hund farende efter en. Men Anna Marie, du har helt rei i dit indlæg, tror bare det er håbeløst.
Venlig hilsen
Marianne Bille
Peter Jensen, 21-08-10 16:29:
Hunde i snor er altså at foretrække. Uanset om der kan findes eksempler på, at snoren kan gå i stykker ;-)

Peter
Camilla olsen, Frederikshavn 21-08-10 16:08:
Forkerte farvede biller?!?!, kan man få briller med farvede glas, og stadig se klart?

For mig er det da klart, alle hunde skal gå i snor, men er der så nogle som ikke gør, mener folk af de er farlige fordi der ikke er snor i dem. Men lige en reminder, en snor er ikke altid nok, hunden kan være stærkere end man lige regner med, snoren kan gå i stykker, mange ting. Så det der med at man kun er tryg når der er en snor, tror jeg man skal ligge på hylden! Efter min mening!

Men i den her by, tror jeg aldrig det bliver "godt" at have hund. Jeg kan huske for nogle måneder siden, hvor der var et debat indlæg om at folk ikke samlede de små gave op efter deres hunde! Det er bare ikke altid nemt når børn syntes det er sjovt at hive alle de poser ud fra de stander der står hundt omkring! - og jo det gør børn, jeg har set det med mine egne øjne!

Folk som har hunde, skal med andre ord "passe på" hvor de går henne i den her by, man skal være sikker på at den er i snor og at man kan samle de små gaver op!

Med hvad med alle de andre dyr her i byen? Hvad med hestene der ligger lidt større gaver forskellige steder? Skal rytterne ikke samle op efter dem?
Hvad med kattene der ligger på/under bilerne og mange andre steder! Hvad skal vi gøre med dem? Skal de også have snor på?

Men igen er der forkellige syn på det, men det er næsten for "nemt" altid at give hundene skylden, er det ikke?
Keld Gydum, FREDERIKSHAVN 21-08-10 13:23:
Hej Camilla Olsen .....

Uden i øvrigt at gå ind i nogen debat om andres indlæg, synes jeg du har nogle forkert farvede briller på ....

Egentligt er der jo ingen her som er imod hunde, vi er blot nogen som ger vil at folk holder den i den for mig at se nu "Lovpligtige" snor - det er almindelig respekt for os som ikke er til alle andres hunde ....

Da jeg var 10 år ca. blev min Mormor bidt ret dramatisk i det ene lår, det mærkelige var at Hun og jeg luftede min Onkels Collie, og i mod os kom et ægtepar med en Boxer - lig som de passere os angriber Boxeren min onkels hund som hurtigt trækker sig og haps der sad Boxeren i mim mormors lær gennem frakke og hvad ældre damer nu gik med af rustning dengang ...

Nej jeg synes ikke vi er hunde fjensk eller ser dræberhunde over alt, men vi har en ret til at passe på os selv .. vores Børn og vores egne Dyr .... og så ligger der altså en helt klar Hundelov ...

Som Line Christensen fint afslutter citat:

Lad os dog alle udvise respekt for hinanden og lade være med at tro, at vores medmennesker per automatik er lige så glade for vores hunde/børn, som vi selv er. citat slut ...

Rigtig god weekend både med og uden hund .... !
Camilla olsen, Frederikshavn 21-08-10 12:10:
Hmm, jeg undre mig når jeg læse sådan her et indlæg! Det får alle hunde til at lyde som rovdyr, og det er jeg ikke vild med!

Jeg er selv hundeejer, og jeg kan godt forstå det kan være utrygt for nogle af møde hunde der går løs, men der er godt nok meget forskel på hunde og hundeejere, derfor skal man ikke dømme på forhånd!

Vores hund går vi altid med i snor, men møder vi en sportsplads hvor der ikke er nogle på får han lov til at løbe fri, og kommer der nogle får han snor på igen. Og det gør han af EN grund!!!!: Jeg har for noget tid siden, imens han var hvalp, oplevet at han gik løs på stranden en eftergårsdag, han gik i vandkanten, og hentede små pinde. Der kommer så en familie med 2 drenge, jeg vil tror de har været 5-8 år, jeg kalder hunden til mig, drengen kommer over og hilser på, de spørg om de må kaste pind med ham, og self. må de det. Han blive sluppet fri igen og de leger i 5-10 min, MEN så tror jeg drengen mangler udfordring. Hunden står og venter på de skal kaste binden, da de begynder at kaste sten efter den. Den ene gang rammer de, hund blive sur og flyver på drengen. Heldigvis er hunden ikke mere sur over det, end jeg kan kalde han til mig igen.

Self. er det forkert af hunden, men det er fandme også forkert af drengene at kaste med sten efter hunden! Hvem skal man opdrage på her? Jeg ville jo mene børnene, men det var moren og mig ikke helt enige i, for det var jo min hun der NÆSTEN havde bidt hendes børn. Ja, det kan godt være, men det var dine børn der gjorde min hund fortræd!

Efter den episode, har jeg kun sluppet ham løs når jeg har været sikker på at der ikke har været andre end os!

Derfor handler det ikke bare om hundeopdragelse, men også af børne og i nogle tilfælde også voksen opdragelse!

Forsat god weekend!

Camilla Olsen
Line Christensen, 21-08-10 10:43:
Jeg giver dig fuldstændig ret.

Jeg føler mig også generet at løse hunde diverse steder - både hvor der er og ikke er påbud om snor - selv om jeg selv er hundeejer.

Det er respektløst overfor alle andre brugere - både dem med og uden hund.

Min hund bliver altid luftet i snor og møder jeg andre på min gåtur (hundeejere, fodgængere, løbere, cyklister osv.), så sørger jeg for at holde min hund i kort snor, indtil vi er passeret eller de andre giver udtryk for, at det er okay og at de eller deres hund gerne vil hilse på min hund.

Mit største problem med løse hunde er, at min egen hund ikke bryder sig om løse, fremmede hanhunde, der kommer hen til ham, når han selv er i snor. Det er rigtig irriterende, når det så alligevel sker, for hvis min hund bider den anden hund, så er jeg automatisk idioten, der har en aggressiv hund som skulle aflives, have mundkurv på osv.

Men på den anden side kunne jeg altså også godt tænke mig, at flere forældre opdragede deres børn til IKKE bare at gå hen til fremmede hunde, fordi "den ser da sød ud".
Lær jeres børn ikke at kredse omkring hunde.
Lær jeres børn ikke at kontakte en hund, der sidder i snor udenfor en forretning.
Lær jeres børn ikke at kontakte en hund uden at spørge hundeejeren først, om det er i orden.
Lær jeres børn at omgås hunde, så der ikke opstår misforståelser hund og barn imellem, når de hilser på hunden.

Lad os dog alle udvise respekt for hinanden og lade være med at tro, at vores medmennesker per automatik er lige så glade for vores hunde/børn, som vi selv er.
Keld Gydum, FREDERIKSHAVN 20-08-10 10:56:
Hej Anna Marie ...

Ogsaa jeg er meget enig med dig og kunne have skevet dit indlaeg.

Det er en folkeret at have hunde i Danmark, lige nu skaere man ned paa Racerne, men for Mig er det ogsaa en folkeret ikke at foeler mig generet af hunde uden snor om det er i Byen, Skov eller paa Stranden.

Trods skiltning luftes folks hunde stadig uden snor, og da jeg har en indbygget angst for fremmede Hunde, kan det virkelig faa mig op i det roede felt.

Der er venner jeg ikke lige besoeger grundet deres Hunde i en klasse for sig, for mig handler det om at vaere tryg, det samme goer det naar jeg bruger naturen.

I mine unge aar blev jeg bidt af hunde, jeg havde tillid til, der opstod min angst, men det er ikke kun det.

Naar der nu tydeligt skiltes med Hunde i snor, taender jeg af paa at hundeejeren blot gaar forbi samme som om de ikke kan laese .....

Jeg er ikke hundehader, jeg vil blot selv bestemme, hvornaar jeg vil i naerkontakt med samme!

Rigtig god weekend

Keld Gydum
kasper kristensen, frederikshavn 20-08-10 09:24:
Absolut helt enig i ovennævnte indlæg! Møder sammen med mine børn i naturen, selv ejere med deres løse hunde overalt.

Informationer til denne nyhed

Læst: 2652 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.3 af 5 fra 30 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder