Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.06.2011 | Af: Johnny Søttrup Christensen

Lokal kajakroer imponerer med tre bronzemedaljer

Mathilde Mejer Søttrup Christensen var på sejrsskamlen tre gange ved Bagsværd Sø.

Frederikshavnerne Jeppe og Mathilde Mejer Søttrup Christensen deltog i weekenden i Bagsværd Regatta for Limfjordens Kano og Kajakklub. Stævnet havde deltagelse af hele Danmarks elite. I alt 279 dystede på Bagsværd Sø.

 

Jeppe er første års U16, og der deltog 48 roere i denne klasse. Jeppe deltog i K1(enkelt kajak) på distancerne 200m, 500m og 2500m samt i K2(to'er kajak)på distancerne 200m, 500m og 2500m. Der  var flere ungdomslandsholdsroere og roere, der er tilknyttet Team Danmarks talentcenter.

Jeppe vidste godt, det blev svært at gøre sig gældende, men han deltog for at få erfaringen med sig. I K1 på 200m kom Jeppe trods alt i en semifinale, men blev slået ud. Jeppes bedste placering blev i K2 med Lucas Jørgensen fra Silkeborg Kajakklub (også førsteårs U16). Det var første gang, de skulle ro sammen, og de deltog på 200m, 500m og 2500m og var i A-finalerne. Deres placeringer blev: 11. pl. på 200m, 10. pl. på 500m og en 6. pl. på 2500m.

Jeppes tider som førsteårs U16 er bedre end de fleste af de nuværernde ungdomslandsholdsroere, da de var førsteårs roere, så Jeppe er fortrøstningsfuld og skal nok gøre det godt til næste år.

Mathilde deltog for første gang til et stort stævne på vandet og har kun roet i et år. Hun fik to sølvmedaljer ved DM i ergometerroning i januar, og derfor var hun meget spændt på, hvordan det skulle gå til stævnet. Mathilde deltog på distancerne 200m, 500m og 1250m i K1, og hun var i A-finalerne på alle distancer, og det blev til tre meget flotte bronzemedaljer, så hun fik set, at hendes træning bar frugt, og det ikke var en tilfældighed, at hun vandt to DM-sølvmedaljer.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Johnny Søttrup Christensen

FOTO: Johnny Søttrup Christensen

FOTO: Johnny Søttrup Christensen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 336 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 1.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder