Gå til hoved-indhold
01. oktober 2011 - kl. 09.10

Lokal radikal folketings-kandidat trækker sig

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Nicolaj Holm (B): - Jeg trækker mig som folketingskandidat, men bliver som formand for Radikale Venstre i Nordjylland.
Af: Kanal Frederikshavn

Den nordjyske formand, Nicolaj Holm, skal fremover sidde i Radikale Venstres magtfulde Forretningsudvalg. Dermed trækker han sig som partiets folketingskandidat i Frederikshavn-kredsen. Det står klart efter torsdagens møde på Christiansborg.

Arbejdet i Forretningsudvalgt, der er den øverste ledelse i partiet, bliver mere omfattende nu, hvor partiet forventeligt vil indtræde i en Thorning-regering, og derfor har Nicolaj Holm også valgt at prioritere.

- Jeg trækker mig som folketingskandidat, men bliver som formand for Radikale Venstre i Nordjylland, forklarer Nicolaj Holm, der samtidig fastslår, at det er meget sandsynligt, at han på et senere tidspunkt vil stille op til Folketinget.

- Nu vil jeg først og fremmest bruge mine kræfter til at styrke partiorganisationen, de små lokalforeninger og få styrket vores politiske udvalgsarbejde i partiet – alt sammen ting, der skal styrke partiet på de indre linjer. Partiorganisationen står bag Folketingsgruppen, og det siger sig selv, at en stor og ny folketingsgruppe behøver en stærk og nytænkende organisation, siger Nicolaj Holm.

Der er kun valgt seks medlemmer til Forretningsudvalget, og kun to af medlemmerne er fra Jylland/Fyn. Og Nicolaj Holm er altså den ene af dem.

I det gamle Forretningsudvalg sad personer som Max Hawel-initiativtageren Christian Friis Bach, næstformanden Zenia Stampe Mortensen og Forbrugerrådets formand Camilla Hersom, alle tre er nyvalgte folketingsmedlemmer – og på tale som radikale ministeremner i en ny regering.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...