Lokale deltagere bedst til moderne blomsterkunst
Nordjysk Cup i moderne blomsterkunst blev i weekenden afviklet på Lynggården ved Elling.
Der var deltagere fra Aalborg, Aars, Skagen, Elling og Frederikshavn, og Josefine Kristensen fra Flora Flora i Elling strøg til tops i seniorrækken (uddannede) foran Anne Wrængmose fra Agaven i Frederikshavn.
I juniorrækken (elever) satte Skagen sig på både første- og andenpladsen. Cecilie Østerdal fra Carla Blomster vandt foran Nicoline Hansen fra Tonnys Blomster.
Deltagerne skulle lave to forskellige opgaver. Den første handlede om energi og forår, den anden om vildskab og forår.
Det var en weekend fyldt med kreativitet, glade blomsternørder og hyggeligt samvær butikkerne imellem.
Nordjysk Cup afvikles hvert andet år. Normalt har deltagerne et par timer til hver opgave, men denne gang fik deltagerne opgaverne lørdag, hvor der endda var hjælp at hente fra en af Nordjyllands dygtigste konkurrencebindere. Søndag skulle de to opgaver færdiggøres på henholdsvis halvanden og én time.
Alle deltage havde de samme materialer samt udgangspunkt fra starten, så var det kun fantasien og teknikken, der satte grænser.







































