Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.11.2010 | Af: Karen Bagge-Nielsen

Lokale kvinder til kamp for kvalitetsindkøb

Red&White er blandt torveholderne de fire lørdage på Kirkepladsen.

Karen Bagge-Nielsen har skrevet dette indlæg: En gruppe erhvervskvinder i Frederikshavn har lavet et projekt, hvor vi vil væk fra stressede lørdagsindkøb med plastikoverforbrug, muzak, og pumpede kemiske madvarer.



 

Vi vil have autentiske indkøbsoplevelser med gode råvarer og en snak med leverandøren om anvendelsesmulighederne af de mange forskellige specialvarer.

Det vi alle husker fra vores ferier i sydeuropa, er de små byer og deres torvemarkeder, hvor man mødes og køber ind til dagens måltider.

Hvem har sagt, der skal være 25 grader i skyggen for at få denne oplevelse? Det skal der ikke. Nu starter vi op med torvedage i Frederikshavn, og det bliver på det tidspunkt af året, hvor dagene bliver mærkbart kortere og vi bruger mere tid på indendørs sysler, som f.eks. den gode mad oplevelse.

Oplevelsen bliver total på Kirkepladsen - der bliver små huse fra Tordenskiolds tid, bål pladser til at varme sig ved og levende gademusikere. I morgen kommer mesterkokken og kogebogsforfatter Michael Christensen, bl.a kendt fra Svinkløv badehotel og giver de handlende gode råd med på vejen om de forskellige råvarer.

De handlende får mulighed for at købe grøntsager, frugt, blomster, kager, brød, kaffe, the, chokolade, vin, marmelader, fiskefrikadeller og diverse specialiteter fra det nordjyske.

Historien bag er, at en gruppe erhvervskvinder fra Netværket Morgenfruerne i Frederikshavn har været på studietur til Norditalien. De mange timer sammen, hvor der har været mulighed for at tale om forretningsmodeller og ideer + det inspirerende i at se og opleve, hvad andre forretningsfolk gør ude i den store verden, har været medvirkende til at initiativgruppen besluttede sig for at opfinde det nye "gammeldags koncept".

Vi tror på, at når folk køber ind, vil de gerne have mulighed for at kunne købe gode, friske råvarer fra lokalområder, hvor der både er sporbarhed og den gode historie knyttet til.

Herefter evaluerer vi projektet og håber selvfølgelig på, at der vil være interesse og bæredygtighed til at gøre Torvedage på Kirkepladsen mere permanent.

Torveholderne på de 4 lørdage i november er følgende:

Blomster Inge Thomsen, 2have og NYY
Ost Preben Ørum, Sønderhaven Gårdmejeri,
Marmelade Annette Bruun Sørensen, Bondegaardshyben
Kaffe, the, chocolade Maiken Røntved, Skagen Lille Kaffehus
Æbler og æblemost Susanne Thomsen, Æblegården Baksminde
Grøntsager Dorte Kvist, Vindbæk
Brød og kager Jette Larsson, Centerbageriet
Vin Grete Jensen, Red&White
Fiskefrikadeller Uffe Schmidt Hansen, Hyttefadet


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 757 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 12 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder