Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.05.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Lokalt EDC-firma vinder landsdækkende hæder

Lars Vejen og Gitte Ravn modtog prisen for øjnene af landets 239 øvrige EDC-butikker.

På en konference for alle landets 240 EDC-butikker blev EDC Frederikshavn hædret som "Årets rookie", som er en særlig pris, der tildeles en nystartet indehaver eller EDC-butik, der i det forløbne år har gjort det ekstraordinært godt.

 

Baggrunden for tildelingen af prisen til EDC Frederikshavn er bl.a. en fremgang i salget på 119 procent i 2010. En fremgang, der ligger langt over, hvad markedet generelt har oplevet. På grund af det fine salg har EDC da også vundet betydelig markedsandel i Frederikshavn.

Det var statsaut. ejendomsmægler og indehaver Gitte Ravn, der på firmaets vegne modtog prisen:

- Det allervigtigste for mig er at understrege, at der er tale om en holdindsats, og at vi alle i butikken er superglade både for de opnåede resultater og for kåringen blandt alle vores dygtige EDC-kolleger, siger Gitte Ravn.

Hun nævner tre faktorer som grundlag for succesen:

- For det første er vi meget synlige i lokalområdet med sponsorater af både håndbold, fodbold og ishockey, ligesom vi selv er aktive i de lokale foreninger. For det andet har vi lovet os selv og hinanden at være tro mod den strategi, vi nu en gang har fastlagt for butikken. En del af strategien er, at vi ikke nødvendigvis tager alle ejendomme ind, men til gengæld arbejder vi 100 procent på at få solgt de ejendomme, vi har taget. Og den sidste del er sådan set bare hårdt arbejde. Som indehavere er vi til stede i butikken minimum 10 timer hver dag.

Fremover vil kunderne - udover de to hidtidige indehavere, Gitte Søgaard Ravn og Lars Vejen - kunne møde en tredje indehaver af butikken, nemlig Peter Karlborg, der 1. april indtrådte som medejer af EDC Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 753 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
09-04 - Gæt EDC-mæglernes vægt og vind en f...
03-01 - Nye EDC-mæglere: Vi er kommet flyve...
01-04 - Gitte Ravn og Lars Vejen overtager ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder