Lucas Justra Bjerregaard, Frederikshavn Golf Klub, er i Japan, hvor VM for juniorhold begynder i morgen.
Golfspilleren Lucas Bjerregaard blogger fra Japan: Så befinder jeg mig i Japan til VM for juniorer for anden gang i min karriere. Det er en fantastisk bane, som er i rigtig god stand. Jeg er glad for, at jeg får mulighed for at spille igen i år, da det er en helt speciel turnering, ikke kun pga. det er VM, men omgivelserne og hele arrangementet er specielle.
Vi spiller fire runder slagspil. Der er 12 hold med hver fire spillere - de tre bedste scores tæller hver dag. Det er Mads Søgaard, Patrick Winther, Thomas Sørensen og mig selv, der repræsenterer Danmark. Første dansker skal i gang 8.40 lokal tid, hvor vi skal spille med USA og Thailand.
Hele holdet har faktisk spillet rigtigt solidt op til denne turnering, så det bliver sjovt at se, hvor langt vi kan føre det. Vi er selvfølgeligvmed for at vinde!
Jeg rammer også bolden solidt og føler, at tingene går den rigtige vej, så det bliver sjovt at komme igang i morgen.