Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.07.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Lucas på hold med tidligere Major-vinder

Lucas Bjerregaard med EM-trofæet, som udstyrede ham med et wild card til denne uges British Open.

Lucas Bjerregaard skal i de første to runder af British Open, der begynder på torsdag, gå sammen med den tidligere Major-vinder Trevor Immelman fra Sydafrika. I tirsdagens træningsrunde tester frederikshavneren formen med de to danske Europa Tour-spillere Anders Hansen og Thorbjørn Olesen.

 

Holdene blev offentliggjort i går, og for frederikshavneren var det en positiv overraskelse at se sit navn i selskab med 31-årige Trevor Immelman, som i 2008 vandt Masters på Augusta i USA med tre slags forspring til selveste Tiger Woods.

Trevor Immelman har deltaget i British Open syv gange, og han har altid klaret cuttet. De seneste to gange er han endt som nr. 23 og 19. På den seneste verdensrangliste er sydafrikaneren dog helt nede som nr. 178.

Ud over Trevor Immelman og Lucas Bjerregaard er amerikaneren Brandt Snedeker (nr. 43 på verdensranligsten) med på holdet, som torsdag sendes af sted kl. 13.48, mens det om fredagen allerede går løs kl. 8.47.

Lucas Bjerregaard har fået et wild card til British Open, fordi han i august vandt EM for amatører i Finland. Her gik Torben Nyehuus caddie for den unge frederikshavner, og det gør han også i England, hvortil Lucas Bjerregaard ankom i søndags sammen med bl.a. sin klubtræner i Frederikshavn, Søren Jensen.

Lucas og Torben blogger hele ugen på Kanal Frederikshavn.

Læs første blog her. Og anden blog her.  


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 672 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder