Gå til hoved-indhold
01. juni 2016 - kl. 00.06

Lukker efter 35 år i Tordenskjoldsgade

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Børge Strandhave opfordrer alle kunder til at indløse gavekort og tilgodebevis inden udgangen af juni.
  • 4 af 4
    Børge Strandhave opfordrer alle kunder til at indløse gavekort og tilgodebevis inden udgangen af juni.
Af: Kanal Frederikshavn

Om få uger slutter en epoke i Tordenskjoldsgade. Strandhave Værktøj & Maskiner lukker efter i 35 år at have solgt kvalitetsværktøj og -tilbehør fra samme adresse. 30. juni er sidste åbningsdag. 

72-årige Børge Strandhave, som overtog forretningen i den gule bygning i 1981 efter Ole Seider, går dog ikke på pension lige med det samme. Han har solgt sit firma til konkurrenten P. Conradsen a/s, der har bygget en helt ny afdeling på havnen. Den bliver taget i brug i denne måned, og fra 1. juli bliver Børge Strandhave en del af personalet i den 600 kvadratmeter store butik på Sandholm.

- Jeg holder stadig meget af kontakten til kunderne, så det bliver spændende at begynde i helt nye lokaler, men jeg ser også frem til ikke at skulle knokle mange ekstra timer hver uge, fortæller Børge Strandhave, som understreger, at han altid har haft et fint forhold til konkurrenten P. Conradsen a/s, som han nu skal arbejde for.

Mens Ole Seider går på pension, fortsætter Annegrethe Jelswig med over i P. Conradsens nye afdeling på havnen. Børge Strandhave opfordrer alle kunder til at indløse gavekort og tilgodebevis inden udgangen af juni og vil i den forbindelse gerne takke for kundernes trofasthed igennem de 35 år.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...