Lussing på 0-5: Effektive Aars FC straffede FfI-fejl
FfI's JS-hold i fodbold løb ind i en ordentlig lussing i lørdagens hjemmekamp mod Aars FC. FfI var favorit, men tabte skuffende hele 0-5.
Der skete ikke det helt vilde i starten af første halvleg. I det 18. minut blev FfI reduceret til 10 mand, da Jesper Thorius fik det gule kort i et forsøg på at blokere bolden.
Kort efter skete det mest dramatiske i kampen, da gæsternes målmand uheldigt blev ramt af en støvleknop. Han kom dog heldigvis på benene igen.
I kampens 33. minut kom gæsterne foran med 1-0 efter passivt forsvarsspil. Bolden endte i sidste ende hos Mikkel Pedersen, der sikkert udplacerede Kenneth Isaksen.
Fire minutter inde første halvlegs tillægstid kom Aars FC i front med 2-0. Endnu en gang var optakten til målet elendigt forsvarsspil. Målscoreren for gæsterne var Christian Bach.
I pausen blev Brian Jensen skiftet ud. Ind i hans sted kom Kasper Møller.
Anden halvleg var blot fem minutter gammel, da det blev 0-3. Mike Petersen forsøgte sig med en tilbagelægning til Kenneth Isaksen, men bolden bliver opsnappet af René Gundersen, som uden de helt store problemer scorer.
25 minutter senere kunne Jonas Thomsen noget let heade Aars FC foran med 4-0, inden René Gundersen lukkede og slukkede til 5-0.
Dette nederlag gjorde ondt. Ingen tvivl om det. Der er ikke andet at gøre end at komme videre, og det skal gerne ske allerede på fredag, når FfI gæster Hobro.
Kampinfo:
F.f.I. - Aars FC 0-5 (0-2)
Dagens FfI-hold:
Kenneth Isaksen - Theis Vad, Jacob Hørbye, Janus Friis, Carsten Reinert - Steffen Jensen (75: Rune Sønderby), Mike Petersen, Mikael Jensen, Rune Sønderby (45: Andrew Nilsson) - Brian Jensen (45: Kasper Møller) & Jesper Thorius.
Mål: 0-1 Mikkel Pedersen (34.), 0-2 Christian Bach (45.+3), 0-3 René Gundersen (50.), 0-4 Jonas Thomsen (75.), 0-5 René Gundersen (85.)
Gult kort: F.f.I.: Jesper Thorius (18.)
Tilskuere: Ca. 100
Kampens FfI-spiller: Mikael Jensen med 9 stemmer
Næste kamp: Fedag 11. september klokken 17.45 i Hobro.





































