Lyserød Lørdag: Ubeskrivelig oplevelse
Kirsten Kristensen, lokalarrangør af Lyserød Lørdag i Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: En stor og hjertelig tak til Kanal Frederikshavn for opbakning, annoncering og flotte artikler i forbindelse med Lyserød Lørdag.
Det har været en ubeskrivelig oplevelse, og den økonomiske del af projektet skal ikke flytte fokus fra projektets virkelige mission: At støtte og hjælpe kræftramte og deres pårørende!
Vi vil kæmpe sammen, og os, der har kræfter, er forpligtet til at bruge noget af vort overskud på at være til hjælp for de, der bærer på virkelig tunge og svære sygdomsoplevelser og diagnoser. En dag, kan det være dig og mig!
På toppen af Kattegat Silo fik 70 kvinder i lørdags ikke bare supermad og dejlige vine, men også en oplevelse af fællesskab, nærhed og varme. Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig, der kan mærke, at denne følelse ikke forlader bevidstheden lige med det samme!
Tusind tak til Handelsstandsforeningen Frederik, til alle glade givere/forretninger, til Martin for bedårende lyserød silo hele aftenen, for alle gaver og gevinster, til alle medlemmer i Foreningen Sundhed og Trivsel for opbakning og ikke mindst til alle jer, der gjorde dagen festlig med at deltage. Vi gentager succesen næste år!
Følgende numre er udtrukket:
Gevinster vundet på grøn:
20, 24, 27, 30, 32, 35, 66, 86, 100, 101, 118, 141, 148, 169, 170, 176, 186, 189,
Gevinster vundet på lyserød:
1, 12, 15, 25, 30, 39, 50, 52, 56, 57, 58, 60, 64, 67, 76, 68, 96, 101, 102, 127, 144, 146, 145, 153, 154, 165, 180, 189, 197
Vinder af 1 års fri træning på Second Floor, Skippergade 36, 2 sal: Anuja Annalingam.
Gevinsterne kan mandag 18 oktober fra kl. 14-20 afhentes i Træningscentret Second Floor - eller ved at kontakte
Kirsten Kristensen på mobil 2196 3397.






































