Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.02.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Målsætning: Ridning og stævner skal være for alle

Sammenslutningen Nordjylland er et nyt fællesskab, som hvert år vil afvikle venskabsstævner i spring og dressur samt mange andre tiltag i børnehøjde.

 

Henriette Buchhave fra Frederikshavn er en af initiativtagerne.

I 90’erne var der et fællesskab, der kaldte sig selv sammenslutningen. Den bestod af mindre rideklubber, som ikke var under Dansk Ride Forbund (DRF). Sammenslutningen var på daværende tidspunkt særdeles populær. Rigtig mange små og uøvede ekvipager startede stævner i sammenslutningen dengang, hvor fokus var at skabe nogle hyggelige rammer omkring en fælles interesse for hesten og dens brugskundskaber.


- Sammenslutningen Nordjylland er et lignende fællesskab, som vi alle mener, der fortsat er behov for. Vi består af en blandet gruppe, som både er af privatejet steder og mindre rideklubber, men med en fælles holdning, som er, at ridning og stævner skal være for ALLE. Der er brug for, at nogle gør mere for de allermindste, de mest uøvede eller for dem, som egentlig bare gerne vil ud og give deres unge firbenet ven en masse gode oplevelser, siger Henriette Buchhave.

Hun mener, at der er brug for, at forældre kan have deres børn med ud, hvor de får lov at opleve en hyggelig og tryg atmosfære, når deres barn skal ride deres måske første stævne.

- De skal selvfølgelig føle sig velkommen. Klubben eller stedet skal være imødekommende og snaksaglige. Vi skal være en "platform", hvor både forældre kan klædes på til ponyverdenen, og ekvipager kan oparbejde selvtillid til de lidt større stævner, udtaler Henriette Buchhave.


Sammenslutningen Nordjylland vil hvert år afvikle venskabsstævner i spring og dressur samt mange andre tiltag i børnehøjde.

- Vi er ikke økonomisk afhængige af hinanden, men blot et fællesskab, som gerne vil gøre tingene ens, så I derude ikke forvirres mere end højst nødvendigt. Du skal ikke være medlem af en klub for at deltage i vores ridekonkurrencer, ej heller har vi krav om diverse licens eller gebyrer. Du ser vores begivenheder på vores facebookside og melder blot til, som der vil stå skrevet i proportionerne. Det skal være nemt og lige til og ikke mindst til at betale. Derfor har vi faste gebyrer for vores klasser, som er ens, uanset om du rider det ene eller andet sted i sammenslutningen, fortæller Henriette Buchhave.

Hun står sammen med Lottæ Keppner Beer i spidsen for planlægningen af Sdr. Vejrbakkens fremtidige venskabsstævner på Mariendalsvej ved Frederikshavn.

- Målet er klart og tydeligt. Vi skal have mange flere med til stævnerne under Dansk Ride Forbund på sigt, men de skal have et trygt sted at starte, hvor de kan træne og udvikle deres færdigheder som rytter og ekvipage uanset disciplin, lyder det fra Henriette Buchhave.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close