MadKongen forpagter nyrenoveret Dybvad Kro
Frederikshavneren Kim Wolff Nielsen - kendt som MadKongen - har forpagtet Dybvad Kro. Janus Hegedüs har postet over en halv million kroner i den gamle, hæderkronede kro. Tanken er, at den skal holde liv i byen, skriver TV2/Nord.
Dybvad Kro har siden 2009 været lukket for offentligheden. Tidligere var den samlestedet for byen befolkning. Det skal den være igen.
- Den bærer præg af at være en gammel kro, og det har sin charme, siger Janus Hedegüs, der er investoren bag genoplivelsen af den gamle kro.
Kroen har siden 1912 været kongelig privilegeret. I 2005 blev den lavet til en gourmet-kro, men i 2009 måtte ejerne dreje nøglen om.
- Når de lokale kroer lukker, dør landsbyerne ofte. Derfor vil jeg gerne være med til at støtte Dybvad, siger Janus Hedegüs til TV2Nord.
Kroen holder fredag eftermiddag åbningsreception. Her vil offentligheden for første gang kunne tage kroen i brug. Både Janus Hegedüs og forpagter Kim Wulff håber, at kroen igen kan bliver samlingssted for byens borgere.
Se indslag i aften i TV2/Nord.





































