Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.04.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

MadKongen stopper som forpagter i Arena Nord

Nordjyske Bank samler hvert år godt 1.600 auktionærer til spisning i Arena Nord.

MadKongen stopper som forpagter af Arena Nords Cafeteria. MadKongens indehaver, Kim Wolff Nielsen, og Arena Nord er blevet enige om at stoppe samarbejdet fra begyndelsen af juni.

 

Arena Nord passer selv cafeteriet i de tre sommermåneder, men senest i slutningen af august skal afløseren for MadKongen være klar til at rykke ind i cafeteriet og køkkenet i Arena Nord.

Bestyrelsen er lige nu i tænkeboks for at finde den rigtige løsning. Arena Nord blev indviet i 2004. I de første par år drev FfI's håndboldafdeling cafeteriet, inden MadKongen tog over.

- Det er en meget stor opgave at drive cafeteriet i Arena Nord. Der er mange forskellige interessenter med forskellige ønsker og behov. Vi har lige haft Rødspætte Cup med 4.000 gæster fem dage i træk. Andre dage er der træning i alle haller, mens ellers ingen aktiviteter, siger Arena Nords bestyrelsesformand, Per Malmberg.

Én ting er helt sikkert. Arena Nord skal have indtægter ud af forpagtningsaftalen. Derudover er det vigtigt for Per Malmberg, at de 5.300 ugentlige brugere i Arena Nord får en bedre service i cafeteriet.

MadKongen fortsætter sine øvrige aktiviteter i Frederikshavn, det vil bl.a. sige catering samt selskaber i Vangen og Frederikshavnerhallen. Derudover har Kim Wolff Nielsen netop forpagtet Restaurant Blokhuset og Lanternen i Blokhus sammen med Torben Stauen Pedersen fra Torvekroen i Sæby.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1953 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.5 af 5 fra 10 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
31-03 - MadKongen udvider igen: Slår dørene...
11-04 - MadKongen laver mad til spillerne i...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder