Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

MadKongen udvider igen: Slår dørene op i Blokhus

Kim Wolff Nielsen (nr. fire fra venstre) er klar til også at tage udfordringen op i Blokhus.

To kendte restauratører fra Frederikshavn og Sæby udvider deres aktiviteter, så de fremover også satser på Blokhus, skriver Blokhus Avis. Kim Wolff Nielsen, indehaver af MadKongen i Frederikshavn, og Torben Stauen Pedersen, indehaver af Torvekroen i Sæby, har overtaget forpagtningen af Restaurant Blokhuset og Lanternen i Blokhus.

 

Restaurant Blokhuset, som også har en café med udendørsservering på torvet i Blokhus, ligger i samme bygning som Blokhuset, der er tiltænkt rollen som omdrejningspunkt for udviklingen af Blokhus til en helårsdestination. Blokhuset er et Multihus, som om sommeren er et kvalitets shoppingcenter, og i resten af året bruges det til mange forskellige former for events og konferencer.

Claus Pedersen, tidligere direktør i Arena Nord, er i dag direktør i Blokhus Sport & Fritid, som bl.a. ejer Blokhuset. Fra sin tid i Arena Nord er Claus Pedersen således allerede vant til at samarbejde med Kim Wolff Nielsen, som også er forpagter af cafeteriet i Arena Nord.

MadKongen har mange flere bolde i luften, bl.a. selskabslokalerne i Frederikshavnerhallen.

Torben Stauen Pedersen har stået i spidsen for udviklingen af Torvekroen i Sæby siden 1993. Han er desuden formand for Sæby Handelsstandsforening.

Én af flere aktiviteter, som Kim Wolff Nielsen og Torben Stauen Pedersen ser frem til med deres nye kasketter på, er TV2/Nords traditionsrige sommerunderholdning. Den flytter i år fra søen i Aabybro til torvet i Blokhus.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1418 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.2 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
07-04 - MadKongen stopper som forpagter i A...
28-05 - Ny direktør i Arena Nord - Claus Pe...
11-04 - MadKongen laver mad til spillerne i...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder