Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.06.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Mænd på VM-kursus i madlavning og oprydning

Søren Kristiansen er klar med tre spændende kursusdage på Kaffelageret. Pudsigt nok finder kurset sted samtidig med, at Danmark spiller sine tre indledende kampe ved VM i fodbold i Sydafrika.

Mandag 14 juni kl. 13.30 holdes der på Kaffelageret kursus i, hvordan mænd bliver i stand til at lave mad, rydde op, vaske op med videre. Kort sagt et kursus i, hvordan mænd bliver til mere nytte for såvel koner og kærester som kvindelige kollegaer.

 

- Selv om tidspunktet er lidt ”kavt”, håber vi indholdet betyder, at man kan ”få fri” til at deltage. Desværre er der på samme tidspunkt en ubetydelig fodboldkamp, som nogle sikkert af en eller anden grund vil se, så derfor har vi opsat storskærm i restauranten, hvor de, der prioriterer det højere end deres koner, kan se kampen, oplyser Søren Kristiansen fra Kaffelageret.

Restauranten i den sydlige ende af gågaden i Frederikshavn forventer at følge op på kurset 19. og 24. juni om aftenen. Programmet kommer senere.

- Det er ærgerligt, at kurserne rammer på samme dage som disse ubetydelige kampe. Vi kan dog se i TV-reklamerne, at en buket gør meget, så måske er disse aftener en god anledning til at afprøve, om reklamerne taler sandt, mener Søren Kristiansen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 702 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.1 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder