Gå til hoved-indhold
26. marts 2011 - kl. 04.03

Mand på Stadsarkivets glasvæg identificeret

  • 1 af 3
    FOTO: Karen Olesen
  • 2 af 3
    FOTO: Karen Olesen
  • 3 af 3
    De tre cyklister er endnu ikke identificeret. Kender du kvinden og de to børn?
Af: Karen Olesen

Frederikshavn Stadsarkiv bragte for nogle uger siden en efterlysning i medierne, hvor vi var interesserede i at vide, hvem der er på billedet fra Fiskerklyngen. Manden er nu identificeret.

Artiklerne udløste en del henvendelser med forskellige bud på, hvem manden på knallerten er. Vi har undersøgt sagen nærmere, og det viser sig, at manden er den lokale murer Henning Larsen, som boede på Kløvervej 5 i Frederikshavn.

Ud fra de mange henvendelser kan vi også fortælle, at Henning Larsen i daglig tale blev kaldt "Basse Myrer2 og "Uldtråden", da hans mor, Clara Jensen, havde en trikotageforretning med uldtråd og garn på Gl. Torv. Henning Larsens far, Jens Larsen, var fisker og handlede med fisk fra sin fiskevogn på Gl. Torv.

Henning Larsen havde sin daglige gang i Fiskerklyngen på vej ned til sin båd. Senere købte han også et hus på Kløvervej 9. Henning Larsen døde i 1997 i Frederikshavn.

Efterlysningen har desværre ikke givet et sikkert svar på, hvem de øvrige personer på billedet er. Der har været et enkelt bud på, hvem pigen kunne være, men desværre ikke noget Stadsarkivet kan bekræfte. Flere henvendelser har gættet på, at de ikke var lokale, men i stedet på besøg i Fiskerklyngen.

Vi er derfor stadig meget interesserede i oplysninger om de øvrige personer på det flotte billede. Stadsarkivet kan kontaktes på Borgertorvet ved glasvæggen tirsdag og onsdag kl. 13-16 og torsdag kl. 13-17, på tlf. 98459141 eller på mail: stadsarkiv@frederikshavn.dk.

Frederikshavn Stadsarkiv takker for de mange henvendelser og de fornøjelige historier.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...