Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Mand stukket i halsen på Vibevej i Frederikshavn

En 59-årig mand er indlagt med stiksår efter et slagsmål i en lejlighed på Vibevej i Frederikshavn torsdag aften. 


 

En 29-årig mand er anholdt og sigtet for at have stukket manden to gange i halsen med en skarp genstand, oplyser TV2 Nord.

Slagsmålet opstod ved 21-tiden i lejligheden, hvor de to mænd opholdt sig sammen med en kvinde. Alle tre personer er fra Frederikshavn og kender hinanden, og vagtchef Poul Badsberg kalder episoden for husspektakler.

Det var kvinden, der alarmerede politiet, og den 59-årige kom på operationsbordet på Aalborg Universitetshospital, mens den 29-årige mand blev anholdt og sigtet for vold.

Den 59-årige mand er uden for livsfare.

Politiets jurister skal nu vurdere, om den 29-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredagen.

Slagsmålet på Vibevej i midtbyen udløste en større udrykning, som kørte igennem byen i samme øjeblik, som publikum forlod Krudttårnspladsen efter premieren på hyldestkoncerten "Historien om Købstaden" i anledning af Frederikshavns 200 års købstadsjubilæum.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close