Joann Christiansen og Andreas Glad vandt konkurrencen for andet år i træk. De dansede fra fredag kl. 21.00 til mandag kl. 00.30.
Joann Christiansen og Andreas Glad genvandt Ungdomsgården Hånbæks marathondans. Efter 51,5 timers dans kunne de natten til mandag lade sig hylde som vindere.
I 2009 var det nok at danse i 36 timer for at vinde marathondansen, der i år fejrede 25 års jubilæum. Men i weekenden var konkurrencen større. Camilla Nordstrand og Mathias Lundhus fulgte vinderparret helt til dør.
Nordstrand og Lundhus fik ganske vist et par advarlser for at være for stillestående i løbet af søndagen, men de var stadig på dansegulvet søndag aften. Da klokken slog midnat var det dog slut.
Og en halv time senere - kl. 00.30 - var der ingen grund til at at Joann Christiansen og Andreas Glad fortsatte længere. Sejren var hjemme -for andet år i træk.
De var 15 par, da de begyndte fredag kl. 21.00. Det første par faldt fra efter 28 timer. Se stillingen her.