Gå til hoved-indhold
27. november 2015 - kl. 11.11

Marie Key: Højt humør, funk og fællessang

  • 1 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 2 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 3 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 4 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 5 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 6 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 7 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 8 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 9 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 10 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 11 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 12 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 13 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 14 af 15
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 15 af 15
    Marie Key havde fået stemmen tilbage. Se flere fotos under artiklen. Foto: Helle Hornshøj
Af: Leif Jensen

En halsbetændelse stod i vejen for den planlagte koncert for 14 dage siden. Her nyttede hverken Halls, te med honning, pebermyntedråber eller andre gamle husråd mod manglende stemme. Turen til Frederikshavn var foretaget, og alt var stillet op, men lydprøven sad bestemt ikke i skabet, og koncerten blev aflyst. Der blev sendt en mail rundt til folk to timer før det hele skulle begynde, hvor man beklagede og havde fundet en ny dato.

Nu var det sådan, at det ikke kun var os her i Frederikshavn, det var gået ud over, idet de fire efterfølgende koncerter også blev aflyst. Men ventetiden havde været god for Marie Keys stemme, og os i salen havde bare fået lov til at glæde os endnu mere til denne torsdagskoncert i Det Musiske Hus. Efter en forår- og sommerturné fuld af fart på festivalerne med det helt store set up og endda egen koreografi i dansetrin, var stilen nu meget mere afdæmpet, helt low key og til tider akkustisk.

Flankeret på hver sin side af Carl-Erik Riestra på guitar, bas, trommestikker og af Andreas Sommer på guitar sad Marie Key i midten med smil og godt humør og tog publikum med på en tur igennem sit sangunivers med både de helt gamle sange samt en håndfuld af numrene fra det seneste album, Tænker du vi danser.

Mellem sangene fortalte hun små sjove anekdoter, blandt andet om da hun startede sin karriere som sangskriver, og hvor de første værker hed Orange ensomhed og Min sødeste skat døde i nat. Sange, der handler om DSB´s togskinnespor gennem landet og en balletdanser. Dem fik vi dog ikke serveret fra scenen. Men til gengæld fik vi sangen om Frank Jensen efter formandsopgøret mod Helle Thorning-Schmidt, og vi fik også en hyggelig lejlighedssang med en rom og cola som rekvisit.

De største højdepunkter var dog en flot cover-udgave af svenske Jonathan Johanssons Aldrig ensam, sangen Oceaner fra den nyeste plade og med lækkert guitarspil af Andreas Sommer, LOC-covernummeret Elsk mig nu, en fortolkning af TV-2´s Fald min engel og den altid gode Aftalt spil. Men den største overraskelse af dem alle var dog den, der afsluttede andet ekstranummer. Her gik Marie Key og de to andre med hver sin guitar helt ud på scenekanten, væk fra mikrofonerne i bedste gademusikant-stil og med fællessang i salen serverede Uden forsvar. 


Det var en fin og hyggelig afslutning på en god aften i Det Musiske Hus. Marie Key er knaldhamrende dygtig og hende og de to andre skal have topkarakter for deres indsats. Frederikshavnerne kvitterede også koncerten med stående applaus.

Sætlisten:
Vi to
Uopnåelig
Mormor
Frank
Fatter det nu
Landet
Tabt mit hjerte
Aldrig ensom
Vi kan ikke ses mere

Hvis du går
Hjerte der banker
Oceaner
Stå op
Aftalt spil
Elsk mig nu
Fald min engel
Fest

Ekstranumre:
Skagen
Uden forsvar

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...