Marie Key: Højt humør, funk og fællessang

Nu var det sådan, at det ikke kun var os her i Frederikshavn, det var gået ud over, idet de fire efterfølgende koncerter også blev aflyst. Men ventetiden havde været god for Marie Keys stemme, og os i salen havde bare fået lov til at glæde os endnu mere til denne torsdagskoncert i Det Musiske Hus. Efter en forår- og sommerturné fuld af fart på festivalerne med det helt store set up og endda egen koreografi i dansetrin, var stilen nu meget mere afdæmpet, helt low key og til tider akkustisk.

Flankeret på hver sin side af Carl-Erik Riestra på guitar, bas, trommestikker og af Andreas Sommer på guitar sad Marie Key i midten med smil og godt humør og tog publikum med på en tur igennem sit sangunivers med både de helt gamle sange samt en håndfuld af numrene fra det seneste album, Tænker du vi danser.

Mellem sangene fortalte hun små sjove anekdoter, blandt andet om da hun startede sin karriere som sangskriver, og hvor de første værker hed Orange ensomhed og Min sødeste skat døde i nat. Sange, der handler om DSB´s togskinnespor gennem landet og en balletdanser. Dem fik vi dog ikke serveret fra scenen. Men til gengæld fik vi sangen om Frank Jensen efter formandsopgøret mod Helle Thorning-Schmidt, og vi fik også en hyggelig lejlighedssang med en rom og cola som rekvisit.

De største højdepunkter var dog en flot cover-udgave af svenske Jonathan Johanssons Aldrig ensam, sangen Oceaner fra den nyeste plade og med lækkert guitarspil af Andreas Sommer, LOC-covernummeret Elsk mig nu, en fortolkning af TV-2´s Fald min engel og den altid gode Aftalt spil. Men den største overraskelse af dem alle var dog den, der afsluttede andet ekstranummer. Her gik Marie Key og de to andre med hver sin guitar helt ud på scenekanten, væk fra mikrofonerne i bedste gademusikant-stil og med fællessang i salen serverede Uden forsvar.