Gå til hoved-indhold
14. december 2010 - kl. 03.12

MARKIS-konference i Kattegat Silo en succes

  • 1 af 3
    FOTO: Lisbeth Steen
  • 2 af 3
    FOTO: Lisbeth Steen
  • 3 af 3
    Målet er, at de nye projekter skal medføre nye/flere arbejdspladser i Frederikshavn.
Af: Lisbeth Steen

MARKIS-konferencen, der blev  afvikles i Kattegat Siloen med godt 120 deltagere fra Sverige, Norge og Danmark, blev en succes.

MARKIS er et Maritimt Kompetence- og Innovationssamarbejde i Kattegat- og Skagerrak-regionen mellem de skandinaviske lande. Frederikshavn Erhvervsråd stod for den praktiske afvikling af arrangementet i samarbejde med Frederikshavn Kommune.

De tre emner, der specifikt blev behandlet på konferencen i form af foredrag og workshops, var:

LNG (flydende naturgas) som brændstof i skibsfarten
Letvægtskonstruktioner
Rensningsteknik

Næste skridt er nu at få defineret nogle projekter inden for de tre emner. Projekterne defineres på baggrund af de workshops, der blev holdt på konferencen og skal føre videre til konkrete samarbejdsprojekter på tværs af grænser. Det kan f.eks. være udviklingen af nye produkter og teknikker samt udvikling af nye uddannelser.

Visionen er nul skadelige udslip til luft og vand i Kattegat- og Skagerrak-regionen, og målet er, at de nye projekter skal medføre nye/flere arbejdspladser i Frederikshavn og Region Nordjylland samt de norske og svenske områder, der deltager i samarbejdet.

Blandt de mere end 50 danske deltagere i MARKIS-konferencen var A.P. Møller Mærsk, Danske Maritime, Vestergaard Marine Service, Scanel International, Victor, LR Marine og Martec – og der var stor interesse for at samarbejde med andre danske og udenlandske virksomheder.

Selv om man ikke deltog i konferencen, kan man stadig nå at deltage i projekterne. Kontakt Lene Christiane Jensen hos Frederikshavn Erhvervsråd på 98 45 80 11 eller lecj@frederikshavn.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...