09.12.2011 | Af: Kanal Frederikshavn
Maskerede mænd forsøgte at begå røveri i gågaden
Det lykkedes ikke for de tre mænd at komme ind i Spar Nord. |
Tre maskerede mænd forsøgte fredag eftermiddag ved 16-tiden at begå røveri med koben og kampesten mod Spar Nord i gågaden i Frederikshavn. De slap væk uden udbytte.
De tre mænd brugte koben og kampesten, men slap ikke ind. Mændene var iklædt sorte masker og blå kedeldragter med hvid lynlås.
Vidner så dem køre derfra i en sort stationcar, oplyser Nordjyllands Politi til TV2/Nord.
Oplysninger om røveriet gives til Nordjyllands Politi på 1-1-4.