Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.05.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Mathias Mølgaard skifter fra Herning til høgene

Mathias Mølgaard skifter fra Herning til Frederikshavn White Hawks. Det oplyser Elite Nord Frederikshavn i en pressemeddelelse.

 

- Mathias Mølgaard er en spiller, der altid giver sig 100 procent, og han er altid at finde inde foran mål, når der skal ryddes op. Han spiller med hjertet, og med over 100 kg får vi en robust forstærkning, skriver Elite Nord Frederikshavn.

Mathias Mølgaard har fået hele sin ishockeyopdragelse i Herning, hvor han tilbage i 2011 fik debut for Herning Blue Fox. Han er 24 år og kommer til Frederikshavn med stor sult.

Navnet Mølgaard er kendt i Frederikshavn, og den tidligere topscorer i FIK Lars Mølgaard er da også onkel til Mathias Mølgaard, som i White Hawks kommer til at optræde med nummer 45 på ryggen.

- Jeg tror, det er på tide at prøve noget nyt i min karriere. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at skifte til Frederikshavn, som altid har været tæt på mig qua, at Lars (Mølgaard) har spillet der. Jeg ved, hvad Frederikshavn står for, da de altid spiller med i toppen og spiller for mesterskabet. Det gør jeg også selv, og jeg vil levere masser af hårdt arbejde og kæmpe for holdet og klubben, lover Mathias Mølgaard.

Han udtrykker samtidig taknemmelighed over, at Sten Uggerhøj har gjort det muligt for ham at fortsætte sit job hos Uggerhøj.

Mathias Mølgaards bedste sæson var i 2014/2015, hvor han lavede 20 point i 48 kampe. I den seneste sæson blev det til fire point i 44 kampe.

 

BillederTilføj billede


FOTO: iShoot.dk

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close