Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Melges-sejlere fra Fr.havn vinder efterårsklassiker

Kris Houmann, Søren Braad Steen, Rasmus Møller Damsgaard og Rasmus Melsen var hurtigst på Øresund.

Efter fem intense sejladser i alt fra kuling til let mellemluft forsvarede Melges.dk Sailing Team fra Frederikshavn søndag sidste års sejr i efterårsklassikeren Race RIG-TIG på Øresund.

 

Lørdag var der hele dagen rigtig god vind, og hen på eftermiddagen blev der på en af bådene målt 16 m/sek. Den hårde vind passede Melges.dk perfekt på den teknisk svære chikanebane, og på trods af flere fodfejl vandt frederikshavnerne to sejladser og blev nr. to i den tredje.

- Det var super fedt, at stævneledelsen gav os lov til at sejle i frederikshavnerluft, hvor fårene virkelig blev skilt fra bukkene og flere måtte udgå. Chikanebanernes sidste ben var en to sømil lang lænser, hvor vi konstant lå mellem 12 og 18 knob. Det fås vist ikke meget federe i en sejlbåd til 169.000 kr., skriver www.melges.dk.

- Søndag tog vi på vandet i flot efterårsvejr og fik to gode og meget tætte sejladser i den springende mellemluft. Der blev sejlet op-ned baner, så det gjaldt virkelig om at time sine slag på vindspringene med trafikken af både på op til 63 fod, hvor enkelte åbenbart sejlede efter mottoet "størst kommer først". Selvom det til tider var rigtig svært at finde melodien på kryds, formåede vi i sidste sejlads at sejle sejren hjem efter et rigtigt gyseropkryds med skiftende føringer.

På land var Kris Houmann, Søren Braad Steen, Rasmus Møller Damsgaard og Rasmus Melsen lige ved at misse præmieoverrækkelsen, men heldigvis nåede de lige at sende Kris ind i løbsvinder-quizzen, hvor han en efter en slog de andre deltagere ud i regelspørgsmål, og til sidst stod tilbage med et gavekort på 20.000 kr. til en Elvström-spiler!

De fire frederikshavnere har sat deres båd til salg. De ønsker at købe en ny båd til 2012-sæsonen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 229 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
15-05 - Melges.dk blev nr. syv i det svensk...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder