Gå til hoved-indhold
02. marts 2018 - kl. 14.03

MENY lukket hele ugen - mistanke om skadedyr

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Det er beskeden i døren, som kunderne siden mandag er blevet mødt med, når de forsøger at komme ind i MENY på Gl. Skagensvej.
  • 4 af 4
    Det er beskeden i døren, som kunderne siden mandag er blevet mødt med, når de forsøger at komme ind i MENY på Gl. Skagensvej.
Af: Michael Frederiksen

Mistanke om skadedyr betyder, at MENY på Gl. Skagensvej i Frederikshavn har været lukket hele ugen.

- Vi har valgt at lukke butikken grundet mistanke om skadedyr. De relevante myndigheder er kontaktet, og vi arbejder på højtryk i samarbejde med vores skadedyrsbekæmpere for at løse problemet, så butikken kan åbne hurtigst muligt, oplyser kommunikationsmedarbejder Maria Noel, Dagrofa, til Kanal Frederikshavn.

Kunderne bliver mødt af et skilt i døren om, at butikken er lukket grundet mistanke om skadedyr. Der står dog ikke noget på butikkens facebook-side. Her stammer det seneste opslag fra i søndags, og det handler om et godt søndagstilbud til madpakken.

MENY på Gl. Skagensvej skiftede købmand ved årsskiftet, hvor Morten Sandahl afløste Peter Nielsen, som nu er souschef. Morten Sandahl håber, at butikken slår dørene op igen på mandag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...